Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

433Likes
706Kommentarer
79130Visninger
AA

2. Morning sun

(Catherines P.O.V)

Drømmen gled langsomt væk, og tre sekunder efter var den glemt. Jo længere væk drømmen gled, jo tættere på virkeligheden kom jeg. Langsomt slog jeg øjnene op og opdagede, at jeg befandt mig på et værelse. Jeg så rundt. Gårsdagens hændelser gik op for mig, og jeg smilede. Jeg vidste, at ved siden af mig ville Sarah ligge. Min veninde, min bedste veninde, som jeg havde været i byen med dagen før. Vi havde drukket, lidt, men ikke nok til, at jeg ville få tømmermænd. Heldigvis. Hun bevægede sig i sengen, og jeg fik hendes knæ i ryggen.

"Av!" hviskede jeg irriteret og prikkede hende i siden. Hun lignede ikke en, der var ved at vågne, så jeg rejste mig bare og stavrede ud på badeværelset. Jeg så på mit fregnede ansigt i spejlet. Fregnerne havde jeg fået fra min far, ligesom mit røde hår og grønne øjne. Jeg smilede skævt til mig selv i spejlet og vaskede mit ansigt. Jeg havde mascara under øjnene, hvilket fik mig til at se utrolig træt ud. Jeg vaskede det af, og følte mig allerede bedre tilpas.

Efter at havde vasket mit ansigt, gik jeg tilbage til Sarah. Hun lå og fyldte hele sengen. Jeg smilede kærligt, rykkede hendes ben og satte mig på kanten. Jeg så mig omkring. Hvor var min mobil? Min far havde sikker bombarderet mig med sms'er, om hvor jeg var eller om hvornår jeg kom hjem. Min mobil lå på natbordet, så jeg tog den og låste den op. Rigtig nok, jeg havde fire sms'er fra min far, Ed. #Hej tulle. Hvornår kommer du hjem? lød den første. Den anden magen til. #Skriv til mig når du vågner... stod der i en tredje. I den fjerde stod der, at jeg skulle være hjemme inden klokken et. Klokken var halv elleve, så jeg havde lidt tid endnu. Jeg så tilbage på Sarah, og besluttede mig for at lade hende sove til klokken elleve. Jeg greb hendes bærbare computer og loggede på Twitter. Jeg havde en del mentions, så jeg tog mig god tid og læste en masse af dem igennem. Flere af dem skrev, om jeg ikke ville followe dem. Det gjorde jeg, og svarede på nogle af de små, sjove spørgsmål, der var blevet stillet mig. Af og til måtte jeg holde et lille grin tilbage, da mange af spørgsmålene enten var totalt platte eller virkelig sjove. Der var nogle mennesker, der ude i verden, der virkelig havde humor! Der kom flere mentions til, da folk opdagede, at jeg var online. Jeg skrev til dem, at jeg ville logge af igen og loggede af. Sarah snorkede let, hvilket hun kun gjorde, lige inden hun vågnede.

 

"Sarah?" spurgte jeg prøvende, men hun vendte sig bare i sengen. Jeg lukkede hendes computer og hoppede op i sengen. "Vågn op, sovetryne!" Jeg hoppede rundt i sengen, så Sarah fløj op sammen med dyne og puder.

"Neeej" brokkede hun sig, og jeg grinede igen.

"Vågn op!" råbte jeg og kastede mig ned over hende. "Saraaah!" Jeg prikkede hendes kind, mens jeg grinede. Jeg elskede at vække Sarah om morgenen. Hun var virkelig dårlig til at stå op. Det var værst i hverdagene, men weekenderne var også slemme. "Kom så!" Jeg hev dynen af hende, da hun ikke reagerede før.

"Hey!" brokkede hun sig irriteret og rakte ud efter dynen. Jeg slog hende i hovedet med puden og smed dynen væk. "Cath, helt ærligt..." Hun åbnede sine blå øjne og så på mig. Jeg smilede sødt.

"Godmorgen skat" Jeg blinkede til hende og satte mig på hendes mave. "Er du vågen nu?" Jeg lagde hovedet på skrå og betragtede hende. Hun gned sit ene øjne, og tværede den mascara, der havde siddet tilbage på hendes vipper, ud under øjnene.

"Ja..." Hun trak på det, så jeg prikkede hende i siden. Hun skreg og veg under mig. Hun var forfærdelig kilden i siden, så jeg vidste, at hun ville reagere på det.

"Nu?" spurgte jeg og smilede drillende. Hun nikkede med store øjne og jeg lod hende slippe. Hurtigt kys på kinden og så lettede jeg mig fra hende og hoppede ud på gulvet. "Min far har sagt, at jeg skal være hjemme inden et"

"Hvad er klokken?"

"11, så vi må hellere se at komme i gang!" Jeg følte mig utrolig energisk, hvilket var sjældent for mig om morgenen.

"Okay..." sukkede hun og rejste sig. "Kommer nu" Hun gned sit andet øje, så hun havde mascara under begge øjne.

"Kig dig hellere i spejlet, søde. Du har lidt... ad der" Jeg pegede på mine øjne, for at signalere til hende, at hun havde noget på under. Med et suk forlod hun værelset, gik ud på badeværelset og tændte for vandhanen, kunne jeg høre. Jeg satte kursen nedenunder mod køkkenet. 

 

 

"Godmorgen Catherine" lød det bag mig, og jeg vendte mig rundt. Sarahs far smilede venligt til mig og åbnede køleskabet, som jeg lige havde lukket.

"Godmorgen" smilede jeg venligt igen og tog en skål fra skabet over vasken. Jeg vidste, hvor alting var. Det var lidt som om, jeg boede der. Sarahs far tog et glas juice og tøffede ind i stuen. Venlig mand, sød far. Sarah kom tøffende ind i køkkenet, på samme måde som hendes far lige havde tøffet ud. "Du ligner din far" Jeg lænede mig op ad køkkenbordet og lagde smilende armene over kort.

"Sikkert" mumlede Sarah og lavede en grimasse. "Har du ikke lavet morgenmad?"

"Jo, til mig selv, din abe" drillede jeg. "Lav selv, du har vel fået hænder "

"Jaja, men du kunne godt lige havde lavet noget til mig..." Hun åbnede køleskabet, tog samme juice ud som sin far og hældte et glas op. "Skal vi ikke gå til bageren?"

"Gider du det?" spurgte jeg og hævede det ene øjenbryn.

"Egentlig ikke, men jeg gider ikke spise det der klamme franskbrød igen" grinede hun og satte glasset. "Kom" Vi gik ud i gangen tog jakker og sko på.

"Går i?" lød det inde fra stuen, og Sarah så op.

"Ja, vi går til bageren far. Skal du have noget med?" råbte hun.

"Kan du ikke købe et franskbrød til i morgen? Og så en avis?"

"Jep, det køber vi med, far!" Hun smilede kort til mig, inden vi gik ud i den kølige majmorgen.

 

"Tre rundstykker, et franskbrød og to snegle" sagde Sarah glad og energisk. Pigen bag disken så bare træt på hende. Nånå, tænke jeg. Sikke en sur en...

"Med eller uden krymmel?" spurgte hun dovent og pegede på sneglene.

"Med!" udbrød vi i kort og grinede kort. Vi udvekslede kort sigende blikke om pigen bag disken. Hun havde kort, lyst hår som var sat op i en lille hestehale. Hun så virkelig træt ud, og smilede slet ikke. Sarah fnes stille, mens jeg holdt mit grin inde bag et lille smil. Pigen rakte os poserne, og Sarah betalte. Vi var næsten ude af bageren, da jeg huskede hvad Sarahs far havde bedt om.

"Avisen!" udbrød jeg og stoppede op. Sarah bankede posen med franskbrødet ind i ryggen på mig, og jeg snurrede rundt. "Vi glemte avisen!" Jeg så rundt efter den. Den var på et stativ, og da jeg så forsiden, smilede jeg stort. På forsiden var fem, storsmilende drenge. Overskriften lød: One Direction Infection? Jeg smilede, tog avisen og viste den til Sarah. Hun smilede skævt, og jeg så igen på forsiden. Niall, Liam, Louis, Harry, Zayn. De smilede alle sammen og virkede rigtig glade.

"Skal du købe den eller stå og savle over de der drenge for altid?" spurgte pigen surt. Jeg smækkede den på bordet og så afventende på Sarah. Hun havde pengene.

"Nå ja!" udbrød hun og vågnede ligesom op igen. Sarah vidste godt, at jeg kendte One Direction. De var som de brødre, jeg aldrig fik. Nialls søde smil, Liams store hjerte, Louis' humor, Harrys flirten, Zayns mystiske blik...

"Kom så mulle!" afbrød Sarah mig, stak avisen i hånden på mig og gik mod døren. Jeg gik efter hende, udenfor igen, hvor solen var begyndt at komme frem.

 

"Jeg læste, at Niall og Demi dater" mumlede Sarah med munden fuld af rundstykke. Jeg rystede kort på hovedet og tog en tår mælk. "Demi Lovato"

"Det er kun et rygte" sagde jeg afværgende og læste videre. Normalt læste jeg ikke avis, men stod der noget om drengene, skulle jeg selvfølgelig læse det! Artiklen gik ud på, at man kunne læse om drengens vej til toppen, teste sig selv, om man havde One Direction infektionen og læse om drengenes barndom. Billedet af Liam og Niall var mine ynglings. Så søde og små de var! Jeg var næsten værre end deres fans, Directioners. Jeg vidste alt om dem, også det deres fans ikke vidste. Små ting, som jeg aldrig kunne finde på at fortælle til andre end Sarah.

"Hey Cath?" spurgte hun lidt efter og fangede min opmærksomhed. Hun drejede sin iPad, så jeg bedre kunne se med. På skærmen stod der noget, som jeg læste. Det var en leg, af en slags. 'Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt spillet' stod der til sidst. Wow, et spil om at man ikke skal blive forelsket. Sarah så på mig med et smil, som havde hun fået en genial idé, men jeg forstod ikke helt hendes hentydning. Jeg gik totalt glip af pointen... Hun pegede igen på skærmen og så på mig. Som om hun ikke kunne sige noget. Langsomt gik det op for mig, at hun ville have mig til at spille spillet.

"Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg!

"Ja, det gør jeg" sagde jeg og så hende i øjnene. "Med hvem?" Hun tænkte sig kort om og fik så et lumskt smil.

"Niall"

"Jeg vil ikke såre ham!" udbrød jeg og så forfærdet på hende. Jeg elskede Niall, som en bror, og ville for intet i verden lege med hans følelser. Det var hans hjerte for skrøbeligt til! Så hellere Zayn. "Zayn" rettede jeg hende, men hun rystede bare på hovedet. Pludselig fin hun en ny idé og hun gjorde store øjne.

"Niall og Zayn!" sagde hun, og jeg skulle til at komme med indvendinger. "Hvad? Tør du ikke?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...