Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

433Likes
706Kommentarer
78997Visninger
AA

6. Mesmerized

(Catherines P.O.V)

Jeg havde godt kunne mærke på Niall, at jeg havde fanget ham. Når jeg sagde noget i dét tonefald, så var jeg sikker på, at jeg havde ham. Men når hans øjne så ind i mine, fik jeg en smule dårlig samvittighed. Han var så uskyldig, men alligevel gik det ud over ham. Ikke fordi jeg syntes, det var okay at gøre det med Zayn, men jeg vidste, hvor skrøbelig Niall var. Som en babypingvin. Samtidigt ønskede jeg virkelig, at han faldt for mig. Liam havde Danielle, Louis havde Eleanor. Harry og Zayn havde begge haft kærester, efter jeg havde lært dem at kende. Niall havde været single i al den tid, på trods af at han var en super sød person med et dejligt smil. Jeg kunne ikke se, hvorfor han ikke fandt sig en kæreste. Men nu var det godt. Ellers ville det mislykkes, og jeg ville ikke tabe!

"Godmorgen prinsesse" smilede min far og så på mig. Jeg smilede bare tilbage og fandt noget mad. "Hyggede i jer i går?"

"Mh..." mumlede jeg. Jeg kunne stadig mærke Nialls hånd på mit lår. Det var som om, den havde brændt sig fast. Som et brændemærke.

"Skat, jeg er utrolig ked af det, men jeg er heller ikke hjemme i aften..." undskyldte han, mens han så medlidende på mig. "Jeg kan også aflyse..."

"Far, det er okay" sagde jeg bare, selvom jeg vidste, at en hel aften uden nogen ville blive en smule kedelig. "Bare tag af sted. Det er jo trods alt dit arbejde" Jeg smilede kort og begyndte at spise. Jeg ville egentlig ønske, at han blev hjemme. Så havde jeg i det mindste nogen.

 

Min formiddag og middag gik på at skrive en stil til skolen, som jeg egentlig ikke gad. Jeg skulle skrive en novelle, hvor slutningen var bestemt på forhånd. Det tog lidt over fire timer, plus spisning og pause, når jeg ikke gad mere, men omkring klokken tre var jeg færdig. Så var spørgsmålet så bare; hvad skulle jeg så lave? Jeg greb min mobil og skrev en sms til Niall.

#Heya! :D# skrev jeg.

#Hey Cath :D#

#Jeg keder mig. Hvad skal jeg lave? :)#

#Det ved jeg ikke, hvad du har lyst til at lave?#

#Ja okay, det havde jeg slet ikke tænkt på! ;)#

#Hvor skulle jeg vide det fra?#

#Det kunne da godt være, at du havde nogle forslag;)#

#Har jeg desværre ikke:)#

#Nå... Hvad laver du?<3# skrev jeg og smed min mobil på sofaen. Jeg startede min computer op, for jeg havde fået en idé til noget, jeg kunne lave.

#Spiser... Dig?<3#

#Har lige fundet noget at lave<3#

#Hvad?<3#

#Tjek min Twitter og find ud af det;)<3# skrev jeg og åbnede livestream. Jeg loggede ind med min Twitter, skrev hurtigt at jeg kedede mig og ville lave et twitcam og åbnede det så. Jeg smilede bare og satte lidt musik på.

"Så... Hvor mange ser med?" spurgte jeg, egentlig mig selv, men også dem der så med. "200?" Tallet steg og rundede 300. Snart begyndte folk at skrive, og jeg smilede. "Så, hvad har i lavet i dag?" Jeg læste nogle af kommentarerne inden de forsvandt. 'Sig brown chicken white cow' stod der i en af kommentarerne.

"Brown chicken white cow?" sagde jeg tøvende og fik en sms.

#Kunne du ikke godt havde sagt, at jeg skulle bruge en computer?<3#

#Jo, men så ville det ikke være sjovt<3# skrev jeg hurtigt tilbage og så igen op på skærmen. Mit lange, røde hår hang om mit fregnede ansigt. Jeg så underholdt ud, i forhold til at jeg kedede mig helt vildt! Tallet blev ved med at stige og rundede 1300.

"Ved i hvad?" spurgte jeg og stoppede op. Straks kom en masse kommentarer med 'hvad?' Jeg grinede kort. "Jeg er helt alene hjemme! Og jeg keder mig helt vildt"

"Min far er taget på arbejde, og jeg har ingen venner" grinede jeg. Det sidste var en løgn. Jeg havde en masse venner. Jeg så seriøst ind i mit cam. "Ej, jeg har venner... Fem" Jeg smilede og lænede mig tilbage. Jeg skiftede sang og den spille What Makes You Beautiful. Jeg sang stille med, men dem der så med kunne vist høre det, for de skrev, at jeg sang godt. Jeg smilede bare.

#Ser du med?<3# skrev jeg til Niall, for jeg håbede inderligt han gjorde.

#Ja<3# skrev han og jeg så ind i mit cam igen. "Hey N!" Folks gik amok med kommentarerne, for de ville selvfølgelig vide, hvem N var. Jeg grinede og så ned på min telefon.  #Hey C<3#

"Nå venner, jeg tror, jeg smutter igen..." sagde jeg, og folk skrev, at jeg ikke måtte gå. "Hvorfor må jeg ikke gå? Jeg har et liv, hvilket betyder, at jeg har andet at lave... Ikke fordi jeg ikke synes, det er hyggeligt at snakke foran jer, men jeg har virkelig noget, jeg skal" Jeg smilede og lukkede for livestream igen. Jeg greb min mobil og ringede til Niall.

"Hvor var du sød" roste han, da han havde taget sin mobil.

"Tak søde" sagde jeg i et sødt tonefald og smilede til mig selv. "Hvad laver du?"

"Jeg fulgte med i dit twitcam sammen med drengene, men nu ved jeg ikke hvad vi skal..."

"Kan du ikke komme over til mig?" bad jeg i et sødt, bedende tonefald. "Jeg er helt alene hjemme..." Jeg ønskede inderligt, at det ville virke. Jeg blev nød til at få hurtigere gang i legen. Sarah ville snart høre, hvordan det gik. Jeg var ikke engang begyndt med Zayn endnu, men jeg blev nød til at gå videre til næste step med Niall. Så måtte jeg tage Zayn på et andet tidspunkt. Trin to: kærlige skænderier. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...