Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

433Likes
706Kommentarer
79133Visninger
AA

23. Marks, that will stay

(Catherines P.O.V)

Niall strammede sit greb om mig og kyssede mig i nakken. Hans varme ånde gav mig kuldegysninger, mens han mærkede hans varme ånde mod min blottede nakke. Jeg tog hans hænder i mine og flettede mine fingre ind mellem hans. Jeg elskede at være sammen med ham, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på Zayn. Jeg havde været sammen med ham. Jeg fortræd ikke, da jeg endelig havde ham 100 procent, men der var noget i mig, der sagde, at det var forkert. Jeg burde ikke misbruge ham på den måde, men jeg skulle vinde! Når jeg var sammen med Niall, følte jeg noget helt andet. Jeg elskede ham, det havde jeg endelig indset. Jeg havde fået ægte følelser for ham.

"Noget galt?" lød det lavt i mit øre, og jeg skyndte mig at ryste på hovedet. "Du virker... oprørt over noget"

"Jeg er bare træt"

"Skal jeg tage hjem?"

"Nej!" skyndte jeg mig at sige, da han løsnede grebet om mig. "Du må ikke gå" Min stemme knækkede næsten over, så jeg tog mig sammen igen og vendte mig om. Nialls blå øjne så undersøgende på mig, mens jeg sukkede. "Du må ikke gå"

"Og hvorfor så ikke det?"

"Fordi..."

"Fordi hvad?"

"Fordi!" blev jeg ved, da jeg ikke rigtig kunne få mig selv til at sige, at jeg ikke ville lade ham gå, fordi jeg ikke ville være alene. Jeg var bange for, at Zayn ville komme forbi eller sådan noget. Niall lagde en hånd på min kind og kyssede min pande.

"Fordi...?"

"Okay, jeg vil ikke have at du går, fordi jeg elsker, at du er her" sagde jeg og mærkede en rødmen i mine kinder. Ja, jeg elskede at han var der. Jeg ville ønske, at han ville være der for altid! At jeg kunne side der, i hans arme, tryg og sikker.

"Sødt" smilede Niall og trak mig ind til sig. "Jeg elsker dig" Hans ord var ikke mere end en hvisken, men det fik mit hjerte til at slå et ekstra slag. Jeg gispede efter vejret, da hans læber vandrede ned af min hals. Midt på halsen stoppede de og sugede til. Jeg stønnede lavt, mens jeg mærkede hans tunge glide over det mærke, jeg vidste, han lige havde lavet. Hans læber fandt kort efter mine, mens de hungrende skilte mine ad og lod hans tunge møde min. Jeg udviklede kysset, mens jeg slog armene om ham. Jeg lod mine hænder køre igennem hans hår igen og igen, mens vores tunger dansede med hinanden. Min mave slog kolbøtter og mit hjerte slog i en uregelmæssig rytme. Jeg greb hårdt fat om hans skulder, mens jeg gispede efter vejret. Jeg bed blidt i hans underlæbe, inden jeg lod mine læber forlade hans. Vi sad længe og gispede efter vejret, mens vi holdt om hinanden.

"Jeg elsker også dig" hviskede jeg og lænede mig ind til ham. Nialls hænder aede mig blidt på ryggen, mens jeg begravede mig ansigt i hulrummet på hans hals. Jeg lyttede til hans hjerteslag, hans sagte åndedræt. Det hele blev rolig, langsomt og endnu mere intimt. Jeg følte på en måde, at jeg måtte give ham noget tilbage, så jeg lod mine læber suge til på hans hals og efterlod et sugemærke. Niall sagde intet, mens jeg lavede det. Øjeblikket var stille og intimt, helt perfekt. Mine læber fandt igen Nialls, hvor de kyssede hans, inderligt og lidenskabeligt. Jeg havde ingen intensioner om at udviklede det yderligere, så jeg trak mig fra ham igen. Jeg hvilede min pande mod hans. Der var ingen grund til ord, vi forstod hinanden via blikke. Jeg følte mig stærkt knyttet til ham, på en måde jeg aldrig havde følt mig knyttet til andre på før. Som om vi var skabt for hinanden.

En sms tikkede ind på min mobil, hvorefter jeg forskrækket trak mig væk fra Niall. Jeg greb efter min mobil, og læste sms'en. Zayn skrev, at han og Liam ville lave et twitcam, og om jeg ikke ville se med. Jeg skrev, at selvfølgelig ville jeg det. Jeg satte mig hen til Niall igen, der så spørgende på mig.

"Liam og Zayn laver twitcam" forklarede jeg med et smil og sørgede for, at nævne Liam først. Jeg skulle ikke nyde noget af at skabe en mistanke omkring, hvem der havde fortalt mig det.

"Nu?" spurgte Niall og satte sig lidt op.

"Lige nu" nikkede jeg og rejste mig. Jeg gik efter min bærbar, som jeg fandt i køkkenet. Der havde jeg brugt den samme morgen, inden Niall var kommet over. Jeg tog den med tilbage til Niall i stuen, hvorefter jeg åbnede den og satte den på sofabordet. Jeg så, at flere snakkede på Twitter om, at Zayn lavede sit første twitcam, der rent faktisk virkede. Jeg fandt hans twitcam, og åbnede det.

"Om vi vil synge?" spurgte Liam og så over på Zayn. Zayn grinede nervøst, men nikkede dog bare.

"Fint, vi synger. Men hvad skal vi synge?" Zayns stemme fik en uro op i mig, og jeg så skævt over på Niall. Han lagde igen armene om mig og trak mig ind til sig. Han kyssede mig igen i nakken og pustede mig ned af ryggen. Det bragte kuldegysninger på mine arme, hvilket han grinte af. Jeg lænede mig ind over tastaturet og foreslog en sang.

"Vi synger... Taio Cruz med Break You Heart" sagde Zayn og så ind i kameraet. "Håber du lytter med, C" Jeg gøs ved tanken om, at Zayn havde set netop mit forslag til en sang. Havde han forventet, at jeg så med? Og hvad med Niall? Vidste han, at jeg var sammen med Niall, og valgte med vilje min sang, fordi jeg forslog den? 

 

 

Hihi, I burde bare vide, hvad der sket næst! Merves idé, hvis nogen spørger! Jeg kan sidde og se fremad på de næste kapitler og glæde mig til t udgive dem. 

Eftersom jeg ikke har skrevet noget, siden Merve tog afsted (4 dage siden) besluttede jeg mig for at skrive noget her til aften/nat. Jeg har så lige skrevet seks sider i word, der nu forestiller de to kapitler, Merve og jeg var nået til. Jeg kan love jer alle sammen så meget, at der er mindst 4 kapitler endnu, ud over det her. Happy now? You better be. 

Jeg ved godt at konkurrencen sluttede i dag, og novellen endnu ikke er slut, men jeg håber virkelig, at den er så spændende, at den er med til overvejelse til første, anden eller tredjepladsen. Hvad synes I? Har I læst de andre noveller, der er med i konkurrencen? Hvis ja, hvilken en synes I (ærligt) er den bedste. Det er heeeelt okay, at I ikke siger den der. Jeg vil bare gerne vide det. Sådan lidt om vi har en chance eller ej, da vinderen endnu ikke er blevet afsløret. Indtil vinderen bliver afsløret, håber jeg, at I vil krydse fingre for os og sendte os positiv energi. Godnat til jer alle sammen, xx Umuliiie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...