Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

434Likes
706Kommentarer
79697Visninger
AA

12. Just a game

(Catherines P.O.V)

Jeg traskede ind i hjørnet for at sætte mig i sofaen. Jeg havde været her før for lang tid siden. Dengang havde jeg været syv år gammel. Min far var blevet interviewet, mens jeg blev 'babysittet'. Min far lod mig aldrig være alene hjemme med en babysitter dengang, da han ikke stolede på nogen. Da jeg blev ældre, og han begyndte at lære drengene at kende, blev de mine babysittere. Da jeg blev 13, så jeg dem ikke længere som mine babysittere, men som mine venner. Jeg var trods alt kun to år yngre end Harry og tre år yngre end Zayn, Niall og Liam. De var mine brødre, og Louis var min sjove storebror. De opførte sig også som mine brødre. De var helt igennem fantastiske. Niall med sit dejlige grin. Harry med sine vidunderlige øjne. Liam med sine kærlige knus. Louis med sin fantastiske humor. Zayn med sit sexede smil. Hver og en af dem elskede jeg. Som mine brødre. Derfor vidste jeg, hvor forkert det var af mig at lege med deres følelser.

"Kan jeg tilbyde noget?" spurgte en sukkersød stemme, der fik mig til at se op. En høj blondine med et stort, bredt smil klistret i ansigtet så på mig fra døren.

"Øh, har I noget vand?" spurgte jeg.

"Ja, selvfølgelig" smilede hun og forsvandt. Kort efter kom hun tilbage med en kande og et glas. Hun hældte vandet op til mig og så afventende på mig igen. "Andet?"

"Nej tak" smilede jeg til hende, og hun forsvandt igen. Jeg lænede mig tilbage, mens jeg fordybede mig i et af bladede.

 

"Hey!" smilede Harry stolt, da han kom hoppede ind i rummet. Niall fulgte efter med Liam og Zayn i hælene. Louis kom sidst, mens han snakkede i telefon. Han vinkede kort som hilsen, idet Zayn lod sig dumpe ned ved siden af mig. Niall satte sig på armlænet ved siden af mig, mens Liam smed sig ved siden af Louis i den anden. Harry satte sig ved siden af Zayn. Han, Niall, Liam og Harry så afventede på mig, mens jeg så forvirret rundt.

"Hvad venter i på, paphjerner?" spurgte jeg, hvilket fik Harry til at grine.

"At du siger noget" indbød Zayn og fangede mit blik. Hans stemme var ikke forført eller forførende, som den havde været tidligere, men bare munter og afslappet. Idet han fangede mit blik, smilede han og blinkede hurtigt til mig.

"Vi skal ind igen om lidt" afbrød Niall, der fik mig til at se på ham. "Vi råder dig til at se med"

"Hvorfor det?"

"Efter reklamepausen har Niall sagt ja til at danse noget irsk dans" Zayn grinede, mens Liam fortalte. Zayn så ud som en, der var ved at blive kvalt.

"Ja, og du skal også danse, Zayn" Niall så serøst hen på Zayn, der med det samme stoppede med at danse.

"Vi skal alle sammen danse" blandede Louis sig, der åbenbart var færdig med sin telefonsamtale.

"Hvem var det?" spurgte Harry og så over på Louis.

"El" mumlede han og så rundt. "Hvornår er vi på?"

"Tre minutter" sagde Liam, efter at havde det på sit ur. "Vi må hellere..." De andre nikkede og rejste sig. Drengene satte kursen mod studiet igen med Zayn bagerst. Hurtigt, inden han nåede helt ud, vendte han om og småløb hen til mig. Jeg lagde smilende armene om ham og kyssede blidt hans læber. Selvom jeg ikke følte noget specielt, var hans læber dejlige mod mine. Det var fantastisk, at jeg havde en sådan effekt på ham.

"Skynd dig" hviskede jeg, mens jeg nussede ham i nakken.

"For dig" hviskede han og forlod mig igen. Jeg så sukkende efter ham, da han sendte mig et hurtigt smil på vej ud. For mig... Ville den dreng gøre alt for mig?

 

Det var kedelig at sidde og vente, alene. Jeg havde allerede kigget med i showet, set deres dans, mens kedede mig så igen. Jeg havde også læst nogle blade, der lå på bordet. Det var super kedeligt at vente, mens jeg egentlig bare håbede på, at deres interview snart sluttede. Jeg trommede utålmodigt på bordet, mens jeg stirrede på et stort ur på væggen. Sekundviseren syntes at gå langsommere og langsommere, mens min utålmodighed slap op. Jeg tog en tår af mig vand, mens jeg greb ud efter min mobil. Jeg skrev en sms til Sara.

#Hey honny! Whatcha doin'?<3#

#Hører på min latterlige kusines plapren om dine kærester. Hvad med dig, sweety?<3#

#Er sammen med mine kærester;)#

#Hils fra mig og sig, at Louis har en god røv<3#

#Vil jeg gøre. Husk nu at han er optaget skat<3#

#Jaja, så siger vi det...# Jeg havde brug for at snakke med hende om drengene.

#Ring til mig, så får du en statusrapport<3# skrev jeg, da jeg ikke orkede at tage den snak over sms.

 

"Hey Sara" smilede jeg, da jeg tog min telefon. Hun var ikke lang tid om at ringe op.

"Statusrapport" sagde hun hurtigt.

"Niall: stadig i gang. Zayn: muligvis forelskelse" sagde jeg, mens jeg ikke kunne tilbageholde mit grin. "Mission: positiv retning" Jeg lød som en general fra militæret, når jeg snakkede sådan.

"Godt" roste Sara, men jeg grinede. "Det ser ud som om, du klarer den her"

"Selvfølgelig" Min stemme var klar og lys, selvom den dårlige samvittighed gnavede i mig igen. Jeg hadede mig selv for det, jeg gjorde mod dem. Hvis de vidste, hvad jeg gjorde, ville de dræbe mig. Grave mig ned et sted...

"Er du blevet set sammen med en af dem?" spurgte Sara. "Offentligt?"

"Negativ"

"Godt eller skidt?"

"Godt, jeg skal ikke vække nogen tvivl hos nogen af dem"

"Klog pige. Jeg har opdraget dig godt"

"Host" grinede jeg, og Sara flækkede af grin i den anden ende.

"Fortæl mig helt fra starten af, hvordan det er gået"

"Altså, Zayn er næsten helt solgt. Jeg startede i morges ved at tage ud og spise med ham, så tog vi hjem til mig og kort efter kyssede vi. Jeg havde egentlig heller ikke forestillet mig, at han var så svær at få. Niall er lidt sværere, da han trækker sig tilbage, når tingene går lidt for stærkt"

"Haha, det lyder godt" jublede Sara.

"Men jeg ved, at Niall føler noget for mig" sagde jeg roligt. "Og jeg skal nok få bevist hans følelser, og vinde den her leg!" Jeg grinede for mig selv, mens selvtilliden steg inden i mig. Jeg skulle nok vinde! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...