Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

434Likes
706Kommentarer
79858Visninger
AA

10. Easy one

(Catherines P.O.V)

Jeg lod mit blik hvile på ham, mens han spiste sine nudler. Af og til kiggede han på mig, der bare fik mig til at smile til ham. Han smilede tilbage. Jeg ville virkelig gerne vinde spillet, men hver gang han smilede, fik jeg dårligt samvittighed, ligesom med Niall. De kunne ikke indse, at jeg bare legede med dem.

"Lækkert" mumlede han, mens han slubrede de sidste nudler i sig. Jeg spiste også mine sidste og så igen på ham.

"Ja, dig" sagde jeg flirtende, hvilket fik ham til at se på mig. Jeg blinkede til ham og lagde min hånd på hans lår. Han løftede det ene øjenbryn, mens jeg fastholdt hans blik. Zayns hånd fangede min, og jeg holdt vejret. Ville han flytte den? Nej, det ville han ikke. Han tog min hånd i sin, mens en varme bredte sig op gennem min arm. "Skal vi smutte?"

"Ja, lad os det" Zayn rejste sig og gik op til for at betale. Jeg fulgte efter ham, da jeg skulle betale for mine nudler. "To gange nudler"

"Hey, jeg kan godt selv betale" brokkede jeg mig og lagde en hånd på hans arm. Zayn så smilende på mig, mens han grinede lavt.

"Jeg har mange flere penge end dig"

"Er du nu helt sikker på det?"

"Helt sikker" Der var et glimt i hans øjne, da han blinkede til mig. Jeg prustede irriteret og indså, at han havde vundet. Han betalte og vi forlod restauranten. "Hvor vil du hen?" Han så på mig, mens jeg så mig omkring. Ja, hvor ville jeg hen?

"Der hvor du er" smilede jeg og lænede mig ind mod ham. jeg lod mine fingre fange hans hånd og derefter glide ind mellem hans. Jeg følte mig overmodig, sexet og uimodståelig. Det sidste mest på grund af Zayns sultne blik. Jeg følte hans tiltrækning til mig. Jeg kunne mærke, at han ikke havde noget imod, de ting jeg gjorde.

"Og hvor er det?"

"Hjemme hos mig?" foreslog jeg med et blink og vendte mig om. Til min store glæde fulgte Zayn med, mens hans hånd var i min. Jeg håbede inderligt ikke, at der var nogen paparazzier, der ville se os. Det ville være en akavet situation overfor Niall, at skulle forklare ham, hvorfor jeg var blevet set med Zayn dagen efter, jeg havde været sammen med ham. "Hvad fortalte du drengene?"

"Hvad mener du?"

"Sagde du, at du skulle ud med mig?" Mit tonefald var drillende, mens jeg indvendigt var urolig. Havde han fortalt dem det? Hvordan ville Niall tænkte?

"Nå..." sagde han og så rundt. "Jeg sagde, at jeg skulle ud med nogle gamle venner" Jeg sukkede lettet.

"Godt" smilede jeg og lænede mig endnu engang ind mod ham, mens vi gik.

"Godt?" spurgte han med et løftet øjenbryn. "Hvad mener du med det?"

"Jeg tror ikke, at de ville kunne lide, hvis vi 'gik ud' sammen... Hvis du forstår, hvad jeg mener?"

"Enig"

"Vores lille hemmelighed" fniste jeg, mens jeg så rundt. Hvis nogen så os, hånd i hånd, mens jeg fniste som en eller anden lille pige... Vi ville være dødsens!

 

"Bare lad som om du er hjemme" smilede jeg og hængte min jakke op. Zayn smed sine sko ved siden af mine, mens han så efter mig. Jeg sørgede for at vrikke lidt ekstra, mens jeg gik. Zayn havde måske en lille svaghed for mine... goder. Jeg satte kursen ud i køkkenet, hvor jeg åbnede køleskabet. "Vil du have noget?" Det var først, da jeg opdagede, at Zayn smilede fjoget, at jeg opdagede, hvad jeg havde sagt.

"Hvad tilbyder du mig?"

"Hvad vil du have?" Jeg lukkede køleskabet og gik hen imod ham. Hans øjne glimtede, mens jeg smilede flirtende til ham. Han var nemmere at flirte med, end Niall var. No offence, men det var han virkelig. Han bed på, om jeg ville have det eller ej. Og jeg vidste det. 

"Det du tilbyder" Han blinkede hurtigt til mig, og jeg smilede. Da jeg stod helt tæt på ham, lagde jeg en hånd om nakken på ham og trak ham tættere på mig. Højdeforskellen gjorde det lidt besværligt, men jeg klarede den. Mit ansigt var ud fra hans, mens jeg kunne mærke hans åndedræt. Det var hurtigere end normalt.

"Mig?" spurgte jeg hviskende, mens jeg fastholdt hans blik. Jeg følte mig sexet og overmodig; jeg havde ham under min kontrol. Hans blik flakkede ikke en eneste gang, inden han lod sine læber ramme mine. Ja okay, jeg havde altid haft et godt øje til Zayn. Ikke ligesom med Niall, Liam eller Harry. Eller Louis for den sags skyld. De var mine venner, men Zayn og jeg havde altid... haft noget helt specielt. Vi var ikke kun venner, lige meget hvad han sagde. Vi var mere end det. Og han vidste det.

Jeg trak mig langsomt væk fra Zayn, men jeg kunne godt mærke, at han ville have mere. Hans hungrende blik mødte mig, lige inden hans læber mødte mine igen. Jeg følte intet. Der var intet ved kysset, der gjorde mig glad eller opstemt. Under normale forhold ville jeg blive glad, ved at kysse nogen, men nu... Det var et spil, og det gjorde helt, at jeg ikke følte noget. Den dårlige samvittighed kom op i mig igen, da jeg mødte hans blik. Hvis bare han vidste...

 

"Jeg bliver altså nød til at gå" Zayn gjorde mine til at rejste sig. Han og jeg havde været hjemme hos mig det meste af eftermiddagen, mens klokken nærmede sig halv seks.

"Nej, vil du ikke nok blive?!" spurgte jeg febrilsk og greb hans hånd. Han så undskyldende på mig og rejste sig. Jeg ville ikke give slip på hans hånd, så jeg rejste mig også. "Jeg bliver ensom uden dig..."

"Mon ikke du klarer dig?" spurgte han og så på mig. Jeg rystede barnligt på hovedet og lavede puppy-face. "Jeg skal til interview, som jeg skrev til dig. Jeg bliver nød til at gå"

"Neeej" Jeg skruede op for charmen igen og så igen bedende på ham. "Jeg bliver så alene..."

"Så tag med" foreslog han, og jeg så måbende på ham. Idéen var fristende, men Niall ville også være der. "Du kan hygge dig backstage, hvor der sikkert er en masse søde mennesker"

"Okay, jeg tager med" sukkede jeg, men sendte Zayn et hurtigt smil.

"Du skal ikke tage med, hvis du ikke gider"

"Jeg vil derhen, hvor du er, remember?" Jeg blinkede hurtigt, mens jeg lænede mig ind mod ham. Jeg måtte havde fået det på vane, da jeg efterhånden havde gjort det ret meget den dag. "Så, jeg tager med. Hvor og hvornår skal du mødes med drengene?"

"Regner med, at vi mødes foran Hazza og Lous lejlighed"

"Hvad vil du sige til dem?" spurgte jeg og så seriøst på ham.

"At du ringede og spurgte, om vi ikke alle sammen skulle lave noget i aften, men jeg fortalte om interviewet, og du så ville med" opdigtede Zayn med et smil. "Vi siger bare, at jeg hentede dig på vejen"

"Fint med mig" smilede jeg og det seriøse forlod mig igen. Jeg smilede flirtende til Zayn og fulgte efter ham ud i gangen. Han tog sko og jakke på, ligesom mig, og vi gjorde klar til at gå. Jeg stillede mig foran spejlet, der hang over en kommode i gangen. Jeg rettede lidt på mit hår, mens jeg kiggede på Zayn bag mig. Han lagde armene om mig, mens han holdt øjenkontakt med mig gennem spejlet.

"Don't need makeup, to cover up. Being the way that you are is enou-ou-ough" sang Zayn for mig, mens jeg smilede. Jeg elskede hans stemme, og ville høre den dagen lang, hvis jeg kunne. Hans mund var ud for mig øre, og jeg kunne mærke hans åndedræt. Jeg vendte mig rundt i hans favn, så vi stod ansigt til ansigt. Jeg lagde mine hænder bag hans nakke, mens hans hænder var omkring livet på mig. Jeg lænede mig frem og lod igen mine læber ramme hans. Han var sød, ja. Men jeg havde ikke andet end venskabelige følelser for ham. Det afslørede kysset. Jeg kyssede ham ren og skær af taktiske årsager. Jeg vidste, at jeg havde ham, hvor jeg ville have ham. Efter en date og et kys, så var han solgt. Jeg frydede mig lidt, men jeg måtte passe på. Niall ville være der til interviewet, så jeg måtte passe på, ikke at flirte for meget med nogen af de to drenge. Niall skulle ikke se mig flirte med Zayn, og Zayn skulle ikke se mig flirte med Niall. Måske skulle jeg bare holde lidt afstand fra dem her til aften og chille med de andre drenge? Blev jeg opdaget, ville de alle sammen dræbe mig. Jeg ville knuse deres hjerter. Hvilket ville ske, lige meget hvad jeg gjorde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...