Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

433Likes
706Kommentarer
78997Visninger
AA

8. Blow a kiss

(Catherines P.O.V)

Jeg rystede smilende på hovedet. Nej, vi skulle ikke diskutere mere. Selvom det var sjovt at høre, hvor mange gange han kunne sige, at jeg var sødest. Hans hånd på min arm nærmest brændte. Hans smil, når jeg kiggede på ham, var ikke til at tage fejl af. Hans søde ord charmerede mig faktisk. Jeg smilede charmerende tilbage, for jeg havde en leg at vinde... Da filmen sluttede og rulleteksterne kom på, lænede jeg hovedet på hans skulder. Om han havde fulgt med i filmen eller ej var uvist.

"Hvad skal vi så nu lave?" sukker jeg opgivende. Egentlig ved jeg godt, hvad jeg vil lave, men jeg må tænke på Niall. Hvis det stod til mig, ville jeg fortsat flirte med ham. Fortsætte med de små skænderier, sende ham flirtende blikke og kramme ham. Jeg kunne se, han var villig til det også. Dog var der noget, der holdt ham tilbage. Hvad vidste jeg ikke.

"Hm..." mumlede Niall, mens han så på mig. Jeg forsvandt nærmest helt ind i hans blå øjne. Vent! Nej, jeg skulle ikke forsvinde i hans øjne. De var dybe, og smukke, og kønne, og blå... Nej! Jeg måtte fokusere! I stedet puttede jeg mig ind til ham, for ikke at være tvunget til at se ind i hans øjne igen. Jeg så på klokken. Den var halv ti.

"Hvor længe kan du blive her?" spurgte jeg sukkersødt.

"Det bestemmer jeg egentlig selv" sagde han med et kort skuldertræk. "Så længe du vil have mig"

"Altid" hviskede jeg og krammede ham. Hans kinder blev let røde og han så ned på mig. Jeg undgik hans blik ved at se over på skærmen. Den var færdig med rulleteksterne. Jeg rejste mig for at slukke, men Niall hev mig ned igen. Jeg landede på hans skød, mit ansigt tæt på hans. Jeg kunne mærke hans varme ånde mod mit ansigt. Jeg holdt vejret. Hans søde ånde gjorde mig svimmel, og havde jeg ikke siddet på ham, var mine ben bukket under. Jeg mødte hurtigt hans blik. Endnu engang faldt jeg næsten væk i hans blå øjne. "Skal vi gå en tur?" Mine ord kom besværet ud, hvilket jeg håbede på, at han ikke lagde mærke til. Han nikkede kort, og jeg rejste mig fra ham. Jeg slukkede for dvd'en og fjernsynet, hvorefter jeg tog de to skåle med ud i køkkenet. Niall var gået ud i gangen for at tage jakke og sko på. Jeg gjorde ham selskab og trak min jakke på.

 

"Hvor er det stjerneklart..." mumlede jeg, mens jeg så op på himlen. Man kunne tydeligt se stjernerne, der funklede og skinnede på den klare, sorte himmel. "Hvor er det smukt"

"Du er smuk" lød det hurtigt fra Niall, og jeg puffede ham kærligt på armen.

"Skal vi diskutere igen?" spurgte jeg og prøvede at efterligne hans stemme. Han grinede sin søde latter og rystede på hovedet. "Tænkte jeg nok" Jeg lod min hånd fange hans og lod langsomt mine fingre glide ind mellem hans. Niall så hurtigt på mig, men jeg sendte ham bare et sødt smil. Vi gik lidt rundt i Londons gader, mens vi kiggede på himlen. Vi fandt en bænk, som vi satte os på. Det var underligt at sidde der med Niall. Han var så sød og uskyldig, og jeg gjorde det hele for at vinde et spil. Jeg kunne mærke hvordan den dårlige samvittighed gnavede i mig. Niall prikkede mig i siden, og jeg udstødte et lille hvin. "Hey!" Han grinede af mig, men lod sine øjne møde mine. Mit blik faldt på hans blå øjne, som jeg ellers havde forbudt mig selv at kigge i. Jeg forsvandt helt i dem...

"Fryser du?" spurgte han pludselig. Han så ned på mine hænder, hvilket jeg så også gjorde, og opdagede, at jeg havde gåsehud. Jeg nikkede kort, bare for at vide hvad han så ville gøre. Han åbnede sine arme, og jeg krøb ind til ham. Dog havde vi vores jakker i vejen, så han kunne ikke dele sin kropsvarme med mig. Vent lige engang! Kropsvarme? Og jeg sad og tænkte på, at han skulle tage tøj af? Way too fast! Det overskred virkelig mine grænser. Jeg puttede mig ind til ham og så op på himlen. Nialls fingre gled langsomt gennem mit hår, mens vi så ud over parken.

 

Efter vi havde siddet i lidt tid - og jeg havde fået frosne fødder - besluttede vi os for at gå hjem. Jeg brokkede mig over mine fødder, der både var kolde og ømme, så Niall bar mig på ryggen. Ja, jeg havde nærmest bedt ham om det, men jeg måtte tænke på spillet. Da vi kom hjem til mig igen, satte han mig forsigtigt foran hoveddøren.

"Er du sikker på, at du ikke vil med ind igen?"

"Nogen bliver nød til at holde styr på drengene" smilede han. Jeg nikkede forstående.

"Skriv, når du er kommet sikkert hjem" bad jeg og mødte kortvarigt hans blik. Det var som om, at hver gang vores øjne mødtes, fløj der en sommerfugl ind i min mave. Det måtte ikke ske! Jeg måtte ikke tabe spillet! Jeg sank en klump og slog blikket ned igen.

"Det lover jeg" lovede han og smilede skævt. "Vi ses" Han krammede mig ømt og længe, inden vi gav slip på hinanden igen. Hurtigt, inden han kom for langt væk, placerede jeg et blidt kys på hans kind. Han skulle ikke bare tro, at vi var venner. Hvis han troede det, ville han nok aldrig blive forelsket i mig. Nialls øjne lyste, da han trak sig væk fra mig og gik mod bilen. Jeg skuttede mig i min jakke og så efter ham. Han så en sidste gang op på mig, inden han satte sig ind i bilen. Jeg vinkede, da bilen satte i gang og kørte hen ad vejen. Vi ses Niall, til næste trin...

 

Min far var ikke hjemme, da jeg næste morgen vågnede. Ensomheden var hurtigt at mærke, da jeg gik rundt i huset. Gulvet syntes at knirke mere end det plejede. Jeg sukkede og smækkede køleskabet i. Jeg orkede ikke at spise. Straks tænkte jeg på drengenes og deres kommentarer om mine madvaner. Samtidigt tænkte jeg på Niall, der spiste virkelig meget. Som om han spise det, jeg ikke spiste... Jeg hev min telefon op af min lomme og skrev en sms til Niall.

#Godmorgen, og tak for i går<3# Jeg satte mig op på køkkenbordet og så lidt rundt. Jeg nynnede kort med på en sang, jeg hørte inde i hovedet. At være alene hjemme betød, at jeg ikke skulle tænke på, at andre hørte mig enten synge eller nynne. Samtidigt kunne jeg danse rundt i huset i undertøj, hvis det passede mig. Dog havde vi naboer, som ikke rigtig skulle se mig i undertøj...

En sms tikkede ind, og jeg åbnede den med et ufrivilligt smil.

#Sovet godt? Og i lige måde da. Det var hyggeligt<3# Smilet på mine læber blev siddende, mens jeg skrev tilbage.

#Jep, hvad med dig? Det var super hyggeligt<3# Efter jeg havde sendt den af sted, fik jeg en idé. En idé der fik mig til at stoppe op. Kunne jeg gøre sådan noget? Bare springe fra den ene til den anden? Der var ikke tidsbegrænsning på spillet, men jeg ville gerne vinde hurtigst muligt! Jeg havde det skidt nok med at lyve i forvejen, men at trække tiden... Det var ikke lige det, jeg havde lyst til. Jeg greb om min mobil og skrev en ny sms, mens endnu en tikkede ind.

#Hey Zayn:) Hvad skal du senere i dag? Knuz<3# skrev jeg hurtigt og sendte den til Zayn. Jeg håbede inderligt, at han ikke snakkede med de andre drenge om det. At han skulle være sammen med mig, var ikke ligefrem noget nyt. Han var jo en af mine fars - og mine - venner, så at jeg ville være sammen med ham, var ikke usædvanligt. At jeg ville være sammen med ham, alene, dagen efter jeg havde været, alene, sammen med Niall, var måske... en smule underligt. Jeg havde det skidt med det, men jeg skulle simpelthen vinde det spil! Sarah skulle ikke kunne komme og sige, at jeg ikke turde. Jeg turde godt! Jeg ville vinde det spil, lige meget hvad!

#Drømte dejlige drømme<3# havde Niall skrevet. Jeg smilede og skrev en drillende besked tilbage.

#Drømt om mad?<3# Jeg sendte den, imens der kom en ny ind.

#Hm... Har et interview med resten af drengene i aften, men ellers ikke. Something up? :)# Jeg smilede for mig selv og bed mig i læben.

#Dig, mig, sushi klokken 1? ;)# Jeg holdt vejret, mens jeg sendte den. Igen kom den dårlige samvittighed op i mig, mens jeg overbeviste mig selv om, at det var okay. Jeg skulle jo bare vinde... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...