Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

433Likes
706Kommentarer
78406Visninger
AA

4. As sweet as sugar

(Catherines P.O.V)

"Hej med jer" mumlede jeg. Fedt, drengene var der. Ironien i min tankegang var tydelig, for mig. Jeg havde intet imod dem, men min far havde vel inviteret den over for at få selskab, nu hvor jeg ikke var hjemme. Var det derfor, at jeg skulle være hjemme inden klokken et? Så jeg kunne være sammen med drengene? Jeg smuttede forbi dem og op på mit værelse. Jeg smed mine ting på min seng og sukkede. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i? Sarah havde fået mig til at sige ja til en eller anden syg leg, som nu skulle gå ud over Niall og Zayn?! 

"Har du spist frokost?" råbte min far, og jeg sukkede. 

"Nej!" råbte jeg tilbage og tog min børste. Jeg redte hurtigt mit hår igennem og så mig i spejlet. 

"Så kom ned og spis med drengene!" Jeg så vildt træt ud. Mit hår så sjusket og kedeligt ud, så jeg satte det op i en hestehale og smilede tilfreds. Jeg lagde et hurtigt lag mascara på mine vipper og smuttede så med af trappen. Jeg traskede dovent ind i køkkenet, hvor min far og drengene var.

"Cathy, du kunne godt havde skrevet til mig" mumlede min far, mens han stod og rodede med sin mobil. Jeg sukkede kort og gik over til ham.

"Jeg har først set din sms nu" løj jeg og åbnede køleskabet. "Hvad er der mere af mad?"

"Alt hvad du kan finde" 

"Ja, det havde jeg nok gættet" vrissede jeg surt og så hen på drengene. Det var ret lang tid siden, jeg havde set dem sidst. Dog lignede de sig selv. Niall, der sad og spise, med det lyse hår, de vidunderligt blå øjne og dejlige appetit. Harry med de dejlige krøller, sin charmerende væremåde og halv bøsseagtige forhold til Louis. Louis med det store smil, den underlige bøsseagtige tilgang til hans venskab med Harry og vidunderlige form for humor. Liam med det faderlige blik og de omsorgsfulde kram. Zayn med de mystiske blikke og filosofiske ord. Sådan som jeg huskede dem bedst. Som mine brødre, fem styks. Jeg rodede rundt i køleskabet og tog en melon ud.

"Har du været i byen, Cath?" sprunget Harry med et smil og blinkede. 

"Er det så tydeligt?" sukkede jeg og tog en tallerken i et af overskabene. Jeg placerede den ved siden af et spækbræt og en stor kniv.

"Nej nej!" grinede Harry, og Niall grinede med, så han kom til at spytte mælk ud af næsen. 

"Adr Niall!" skreg jeg piget, da det meste af mælken ramte mig. "Ad!" Jeg kom til at vifte med kniven, så drengene udbrød et 'wow' og lænede sig tilbage. Jeg grinede og gik i gang med at skære melonen.

"Drenge, Cath" sagde min far og vi vendte alle opmærksomheden på ham. "Jeg bliver nød til at smutte. Jeg er hjemme klokken syv, hyg jer!" Han sendte mig et hurtigt smil, der sagde, at jeg skulle more mig med drengene. Jeg nikkede bare kort og kastede mig over melonen igen.

"Skal du ikke spise andet?" spurgte Niall og så skeptisk på min lille tallerken melon. Jeg fnøs bare af ham og satte mig over til dem.

"Du burde spise mere, Cath" Liam så bekymret på mig, mens jeg prøvede at ignorere deres irettesættende kommentarer. Louis skulle til at sige noget, men jeg kom ham i forkøbet.

"Flere kommentarer om mig og mine madvaner og jeg er skredet!" advarede jeg ham, han lukkede munden og bed sig i læben. "Jeg er ikke sulten. Jeg har lige spist morgenmad, okay?" Jeg spiste min melon uden flere kommentarer, mens drengenes bekymrede blikke var ikke til at tage fejl af.

"Hvor var du i byen henne?" spurgte Harry og prøvede at starte en samtale. Jeg smed min gaffel og rejste mig.

"Aner det ikke" grinede jeg og satte min tallerken i opvaskemaskinen. "Sådan lidt rundt omkring, alle vegne agtigt" Jeg smilede stort og satte mig igen. Harry nikkede bare og så på mig.

"Hvad lavede I her til morgen?" Jeg så smilende på dem og endelig åbnede Zayn munden.

"Skrev autografer, lavede interviews og sådan" sagde han og trak kort på skuldrene. De andre nikkede. Som om kun en af dem kunne snakke. Zayns stemme var ru og let hæs, som den plejede, men det var utrolig sexet, syntes jeg. Jeg så ned på deres tallerkner.

"Er i færdige?"

"Ja!" sagde Niall glad. Jeg var glad for, at det var ham, der svarede. Han spiste mest og var derved også den mest langsomme af dem til at spise. Han og de andre drenge gik over og satte deres tallerkner i vasken og smuttede ind i stuen. Jeg rystede bare på hovedet af dem og satte deres tallerkner i opvaskemaskinen. Min far havde sikkert sagt, at de bare skulle føle sig hjemme. Typisk dem, så satte de bare deres tallerkner, hvor de ville. Dog havde de lidt manerer og satte dem i vasken. Men okay, hvad kunne man forvente af fem unge fyre?

 

"Niall, kan du ikke hjælpe mig med aftensmaden?" spurgte jeg sødt og smilede til ham. Det var aften, og nogen skulle jo ligesom lave aftensmad. Hvis jeg skulle vinde den leg, og derved få Niall og Zayn til at tabe, måtte jeg hellere gå i gang. Trin et; sukkersød snak.

"Jo selvfølgelig!" Niall hoppede op af sofaen og ud i køkkenet til mig. Drengene havde siddet i sofaen det meste af dagen. Stenet tv og snakket. Jeg havde snakket med, men ellers havde jeg lavet andre ting. Sørget for at de ikke tørstede eller sultede. Okay, måske at Niall ikke sultede og tørstede. "Hvad skal vi have?" Han så smilende på mig og hoppede op på bordpladen.

"Hvad vil du gerne have?" spurgte jeg i et sukkersødt tonefald. Nialls øjne lyste op og han smilede til mig.

"Hvad kan du tilbyde?" spurgte han, og jeg blev helt overrasket over hans - pludselige - sexede tonefald. Jeg smilede bare flirtende til ham og åbnede køleskabet. Jeg vidste godt, at de ord han lige havde sagt, havde en anden betydning, men jeg lod som om, jeg ikke fattede den lille hentydning.

"Vi har ikke noget mad, så..." sukkede jeg og så på ham igen. "Skal vi bestille noget?" Jeg tog fat om min mobil og vægtede den lidt i hånden. Nialls øjne glødede, og jeg smilede sødt til ham.

"Nandos?" foreslog han, men jeg havde allerede trykket nummeret. Jeg bestilte det sædvanlige, som jeg vidste, han elskede, og så igen på ham.

"Så var der ikke så meget at hjælpe med"

"Næh" mumlede han og jeg tog et skridt tættere på ham. Endnu et, et til, og så stod vi ansigt til ansigt. Jeg kunne mærke hans åndedræt mod mit ansigt. Langsomt lod jeg mine hænder ligge på hans lår. Hans blå øjne mødte mine, og jeg smilede sødt til ham.

"Er der snart mad?" råbte en af drengene inde fra stuen. Niall og jeg sukkede samtidigt, og jeg råbte tilbage, at der ville gå ti minutter. "Okay så!" Jeg vendte mig igen mod Niall, men gløden i hans blik var væk, så han hoppede ned fra bordet og gik ind i stuen igen. Jeg sukkede igen. Det var ikke et nederlag, at det ikke blev til mere. Det skulle ikke være for nemt. Det vidste jeg godt, for jeg måtte bruge forskellige metoder, forskellige ord til hver af dem. Niall var virkelig sød, men når tingene pludselig tog en anden drejning, end han havde forventet, trak han sig tilbage. Zayn derimod, han ville gå all in, hvis det passede ham. Det vidste jeg og derfor skulle jeg passe på. Havde Zayn et godt øje til mig, så ville der ikke gå lang tid, før han følte, at det var passende. Godt nok så jeg det ikke på den måde, men jeg skulle vinde! Jeg nægtede at tabe!

"Cath, åbner du ikke? Det ringer på, og det er dig, der bor her" råbte Niall, men hans sexede tonefald var væk. Jeg traskede ud til døren, åbnede den og modtog maden. Jeg betalte den unge fyr, og han smuttede igen. Jeg satte maden på sofabordet, for drengene og jeg spiste altid ved sofabordet, når min far ikke var hjemme. Sådan havde det altid været, og sådan var det også nu. Jeg satte mig på Nialls skød i lænestolen, da alle andre pladser var optaget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...