Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

433Likes
706Kommentarer
78370Visninger
AA

20. Are you lying?

(Catherines P.O.V)

"Hey babe" sagde jeg glad, da jeg så, at det var Niall, der ringede. "Hvad så?" 

"Kommer du ikke over?" spurgte han, men lød utrolig kold. Der var noget i hans toneleje, der gav mig en klump i maven. 

"Hvad er der galt?"

"Kommer du ikke?" gentog han bare, og jeg skulle til at spørge igen. "Så siger jeg det på en anden måde; Catherine, kom her over!" Hans ord var kolde, hvilket fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Hvad var der galt? Da vi havde sovet sammen, om morgenen og da jeg sagde farvel, havde der ikke være noget i vejen. Altså jeg havde spillet sur, men havde da 'tilgivet' ham? 

"Hvis du siger det sådan..." mumlede jeg og rejste mig. Klumpen i min mave gjorde ondt, og min krop føltes så tung som bly. Niall havde aldrig talt sådan til mig før... 

"Tak" lød det med en hvisken, og han lagde på. Han lød såret, trodsig og vred. Noget jeg ikke ville høre ham som. Jeg ville høre den glade, selvsikre og sexede Niall. Alt andet gjorde ondt indeni. Men bange anelser hoppede jeg op fra sofaen, men lod mig dumpe ned i den igen gjort efter. Jeg trykkede min fars nummer og så ventede utålmodigt på, at han skulle tage telefonen.  

"Hey mus!" lød det kærlig i den anden ende, og jeg følte mig allerede mere rolig.

"Hej, far. Jeg smutter lige hurtig ud. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem, bare så du ved det," sagde jeg tomt og sukkede.

"Det er i orden, mus. Du skal ikke komme for sent."

"Okay, far." Jeg lagde på og smed telefonen ned i min lomme. Jeg gik ud og køkkenet og tog hurtigt et par grovboller frem. Jeg tog min telefon ud af min lomme igen og sendte Niall en SMS.

#Skal lige noget først, kommer om 10<3#

En uro inden i mig sagde, at jeg ikke skulle tage af sted. Nialls vrede og sårede mine havde skræmt mig ret meget. Jeg fik en underlig fornemmelse af, at det hele var min skyld. Jeg puttede tilfældige ting, som jeg fandt i køleskabet, ned i bollerne og spiste med store og hurtige bider. Lige så snart jeg var færdig, tog jeg min jakke, og mine sko på. Jeg smækkede hårdt døren i efter mig og gik ud i regnen.

 

* * *

 

Jeg stod foran døren for at tage mig sammen, mens min hånd igen og igen søgte mod dørtelefonen. Endelig tog jeg mig sammen og trykkede på den lille knap. En buzzende lyd lød, mens uroen steg op i mig igen. Jeg sænkede hætten, da døren blev låst op og jeg kunne gå ind. Vejret var fugtigt, og jeg havde det dårligt. Man kunne dårligt få vejret, og det gjorde intet godt for mig. Jeg havde det som om, jeg skulle hyperventilere. Med tunge skridt gik jeg ind i elevatoren og tog den op til deres lejlighed. Jeg bankede forsigtigt på døren og så ned på mine sko.

"Hey" lød det sexet fra døren, og jeg så op igen. Zayns dybe, brune øjne mødte mine, mens jeg bare blev endnu mere nervøs. Hvad lavede han her? Jeg troede bare, at det var Niall og jeg.

"Hej" fik jeg fremmumlet og så genert ned i jorden. Hvor var min facade? Min rolige, selvsikre facade? Jeg satte hånden i siden og prøvede at smile selvsikkert. "Hvad så?"

"Kom med ind" sagde han, lige så koldt som Niall havde sagt det. Jeg fulgte med ham ind i stuen, hvor Niall ventede. Mit blik flakkede rundt, mens jeg søgte efter de andre drenge. De var der ikke. Jeg var fanget med Niall og Zayn, alene. Jeg skrev en hurtigt sms til Sarah, om at jeg var hos drengene, så hun kunne redde mig fra Zayn. Jeg sank en klump og sank ned i sofaen overfor Niall.

"Hej Cath" sagde han neutralt, mens mine øjne søgte hans. Han så på alt andet end mig. Han undgik mig blik, han undgik mig. Jeg kunne se, at det var forkert. Stemningen i stuen var slet ikke normal eller tryg - Og jeg var nødt til at snakke alene med Niall for at finde ud af det. 

"2 sekunder. Skriver lige til min far, at jeg er smuttet uden for huset," mumlede jeg og tog min telefon frem. Jeg skrev en SMS til Sarah om, hun skulle ringe til Zayn nu, og at jeg ville forklare hende det senere. 2 sekunder efter ringede Zayns mobil højlydt, idet han satte sig ned. Han så undskyldende på Niall og jeg, mens han tog den til øret.

"Det er Zayn" sagde han, rejste sig op og gik sin vej. Jeg så efter ham, og da jeg kunne høre ham inde i det andet rum, så jeg mit snit. Jeg hoppede over i sofaen til Niall og lagde en hånd på hans lår.

"Hvad er der galt?" spurgte jeg og tvang ham til at møde mit blik. "Niall, snak med mig"

"Har du noget med Zayn?" spurgte han og lukkede øjnene. Jeg holdt vejret, mens mit værste mareridt var blevet til virkelighed. Havde Niall og Zayn snakket?

"Selvfølgelig ikke" løj jeg, og Niall åbnede igen øjnene. Hans blå øjne var helt blanke, mens de så søgende ind i mine. Jeg lod min hånd ae hans kind, mens jeg smilede sødt til ham. "Hvorfor skulle jeg det?"

"Godt" hviskede han, og jeg kyssede ham hurtigt. "Jeg så bare et billede..."

"Billeder kan være manipulerede!" sagde jeg hurtigt, for hurtigt. Jeg vidste næsten allerede hvilket billede, han snakkede om. Jeg var blevet set sammen med Zayn; enten da vi var ude og spise, på vejen hjem eller i bilen foran lejligheden. "Lige meget hvad, så er det dig jeg elsker"

"Mener du det?" spurgte han og løftede forsigtigt et øjenbryn. Jeg nikkede og kyssede hans læber blidt.

"Men vi skal holde det hemmeligt lidt endnu, tror jeg" sagde jeg sødt og aede igen hans kind.

"Hvorfor?"

"Jeg er Eds datter" sagde jeg med et grin og gav ham et hurtigt smækkys. "Remember?"

"Du har ret" sagde Niall med et stort grin og kyssede mig igen. Jeg smilede og hoppede over i den anden sofa. Zayn kunne komme tilbage, hvornår det skulle være.

"Tror Zayn...?" spurgte jeg, da jeg hørte hans stemme blive højere og højere. Han kom ind i stuen, stadig med mobil for øret. Niall nikkede, hvilket gav mig bange anelser. Jeg måtte tænke hurtigt.  Mit blik flakkede mellem Niall og Zayn, der udvekslede forvirrende blikke. "Kan jeg snakke med ham alene?" Niall hørte mig tydeligvis, for han nikkede og rejste sig, mens Zayn afsluttede sin telefonsamtale. Indeni takkede jeg Sarah, mens frygten steg op i mig igen. Ville Zayn tro på mig? Så snart Niall havde forladt rummet, gik jeg over til Zayn, der trak mig ind til sig.

"Vi må passe på" hviskede jeg og smilede lidt. "Det var tæt på"

"Niall blev meget oprørt, da han så billedet" fortalte Zayn, hvilket jeg bare nikkede af. "Hvorfor?"

"Han var vel bare jaloux" smågrinede jeg og kyssede hans kind. Zayn nikkede og kyssede mig på munden. Jeg trak vejret tungt. Han troede på mig. Jeg havde overbevist ham om, at jeg ikke lavede noget med Niall. Niall troede på, at jeg ikke lavede noget med Zayn. Jeg måtte virkelig passe på, hvis jeg skulle vinde.

"Niall!" kaldte jeg, trak mig væk fra Zayn og så over på Niall, der kom luntende ind. "Jeg tager hjem, okay?" Niall nikkede, og jeg så på Zayn. Jeg trak ham ind i et kram og hviskede til ham, at jeg ville skrive til ham. Han nikkede og forsvandt, da jeg skulle sige farvel til Niall. Han fulgte mig ud i gangen, hvor han lænede sig op af væggen med armene over kors. Jeg tog min jakke og sko på, hvorefter jeg smilede til ham. "Vi ses" Jeg lagde armene om halsen på ham og lod mine læber ramme hans. Hans hænder var på min røv, hvilket egentlig ikke ville havde gjort mig noget, hvis vi havde været alene. Jeg trak mig modvilligt væk fra Niall og åbnede døren og gik. Ud i regnen. 

 

 

Grundet at jeg ikke publicerede et kapitel i går, og det foregående kapitel var så kort, får I lige et kapitel mere. Tada! Here you go! Håber virkelig at I nyder at læse vores novelle. Som sagt er Merve ude og rejse, så det er min opgave at udgive kapitler og svare på jeres super søde kommentarer. Jeg takker på vegne af Merve også, I er søde mennesker! Kys, kram og kærlighed - Umuliiie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...