How to save a life. {1D}

Vild, ung, glad, skør, underlig – ja det var Daisy Tomlinson. Dette er 2'eren af Secrets Hurt. Daisy er indlagt pga. sin anoreksi, og med et savn til 5 drenge, og et had til sin bedsteveninde, ja så går det ikke ligefrem fremad. Men med en hjælpende hånd - Eleanor Calder, kæmper hun sig fremad, men da hendes savn hele tiden stopper hende, får Eleanor arrangeret en uges fri fra terapien, hospitalerne og sondemaden. Nu er det op til Daisy at vise, at hun vil videre i sit liv, da hun stadig har en mor og en far, der venter på at se hende. Men et forhold til hendes brors bedsteven, kan ikke undgå drama. Kan Louis virkelig se igennem fingrene med det, og få Daisy ud af sin onde cirkel igen?

1106Likes
960Kommentarer
86795Visninger
AA

10. We look at it tomorrow.

I love you - Avirl Lavigne 

”Daisy!” Louis tog mit ansigt i hans hænder og fik mig til at kigge på ham. ”Du kommer ikke tilbage, rolig” Hans øjne borede sig ind i mine, hvilket sendte signaler til mit hjerte, om at slappe en smule af. Det bankede virkelig hårdt i mit bryst.

”Louis vi kan ikke…” ”Zayn, hold mund” sagde Liam hurtigt til ham, hvilket virkede. Louis trak mig ind et kram, og igen strømmede tårerne ud. Jeg hulkede mod hans bryst, mens mine hænder hårdt greb fat i hans t-shirt. Jeg havde virkelig savnet ham.

***

Jeg lå med hovedet op af vinduet i Louis’ bil. Liam og Louis sad og snakkede lavmælt sammen foran. Jeg vidste de diskuterede, hvad de skulle gøre med mig, men det var ikke noget, jeg orkede at følge med i. Jeg var virkelig træt. Det havde været en lang dag, og der var sket alt for meget. Jeg havde brug for at være sammen med dem lige nu. Jeg havde brug for deres kærlighed og omsorg. Jeg vidste jeg altid var velkommen der, og lige nu havde jeg virkelig brug for det.

Vi kom op i Harry og Louis lejlighed. Zayn og Niall var vidst allerede deroppe.

Harry greb fat i min hånd lige inden jeg gik ind i stuen til de andre. ”Er du okay minskat?” spurgte han forsigtigt om og kærtegnede min kind. Jeg rystede på hovedet. Jeg var ikke okay, og jeg var træt af, at lade som om. Harry nikkede forstående og trak mig med ind i stuen, hvor de andre sad.

”Hey Daisy” sagde Niall glad og sendte mig et smil, hvilket straks lettede mit humør. ”Hey Niall” sagde jeg træt og slog mig ned i sofaen. Liam og Louis var gået ud i køkkenet, sikkert for at snakke og lave mad.

”Lad os se den film færdig vi ikke nåede før” sagde Zayn, og sendte mig overraskende nok et smil. For ikke så lang tid siden, havde jeg troet han næsten hadede mig. Det burde de næsten også gøre. Alt det de gjorde for mig, det var næsten ikke til at forstå. De havde brugt SÅ lang tid på mig, jeg skyldte dem så meget.

Harry havde lagt sig på den store sofa. Han klappede på pladsen foran sig, for at gøre tegn til, at jeg skulle ligge mig foran ham. Jeg gjorde som han sagde, og lod ham ligge et tæppe over os. En tryg følelse gled hurtigt igennem mig, da han lagde sine arme om mig. Jeg orkede ikke at se filmen, jeg ville bare ligge og nyde drengenes nærvær og stemmer.

Min hånd kravlede ind under Harrys trøje, hvilket fik ham til at sende mig et lille kærligt smil. Jeg kørte en finger hen over hans muskler, bare for at mærke ham. Jeg havde virkelig savnet ham.

Jeg lagde min hånd fladt på hans bryst og kiggede op på ham. Han bøjede sit hoved og lod sine øjne fange mine. Et charmende smil gled over hans ansigt da han fjernede en tot hår fra mit ansigt. ”Jeg elsker dig” mumlede jeg lavt, så det kun var Harry der hørte det. Han rykkede mig lidt tættere ind mod sig og lod sine læber finde mine. En dejlig følelse gik igennem mig, og lagde sig som et plaster over sårene indeni.

Jeg trak mig en smule væk fra ham, lagde mit hoved mod hans bryst og lukkede øjnene. Nu når jeg tænkte over det, var det egentlig utrolig lang tid siden, at jeg havde været i deres hus. Jeg ville åbne øjnene for at kigge, men de var så tunge, at jeg holdt dem lukkede.

Jeg faldt langsomt i søvn til lyden af hans hjerte, som pumpede mod min hånd. Hans krop reagerede som min, når vi var tæt på hinanden, men han var meget meget bedre til at skjule det.

***

“Daisy” vi sad alle ved bordet og skulle til at spise. Jeg stillede mit glas på bordet, og kiggede hen på Louis. Hans øjne fangede mine, hvilket fik en indre uro indeni startet.

”Vi har ringet ned hospitalet, og fortalt vi har fundet dig” Da hans ord trængte ind, skar det hen over hjertet. Hvad havde de? Jeg knyttede automatisk min hånd, men Harry tog hurtigt fat i den, og gav den et klem. Louis fulgte vores hænder, men det så ikke ud til, at han blev irriteret – ikke nu. Det ville også være et utrolig dårligt tidspunkt.

”Jeg vil ikke tilbage” sagde jeg køligt og tog mit glas op til munden. Tvang de mig tilbage, så kunne jeg ligeså godt forsvinde herfra i nat.

”Liam og jeg tager derned i morgen og snakker med dem” sagde han, tog min tallerken og lagde nogle kartofler på den, som var han min far. Men det irriterede mig ikke lige nu. Mine tanker var et helt andet sted.

”Hvis jeg skal tilbage dertil,” mumlede jeg langsomt, og vidste, at jeg havde fået deres opmærksomhed. ”Så hellere dø” da jeg havde sagt det, lød et højt brag fra Niall af. Jeg kiggede hurtigt derover, og så han havde tabt sin gaffel ned på tallerknen.

”Daisy, hvordan kan du sige sådan noget?” han tog den hurtigt op i hånden igen, og kiggede med store øjne på mig. Jeg kiggede kort rundt, og så det ikke kun var Niall der var blevet overrasket over det jeg sagde.

”Har du nogensinde været derinde Niall?” min stemme blev en smule højere, hvilket fik Harry til at give min hånd et klem. Jeg kiggede ikke over på ham, men fastholdt blikket på Niall. ”Du ville ikke engang kunne klare at være der til aftensmad, eftersom det skal lægges ned i din mavesæk igennem et rør” sagde jeg spydigt. Niall slog hurtigt øjnene op og tabte igen sin gaffel. Denne gang kunne jeg ikke lade være med at grine, og jeg kunne mærke på Harry, at han også kæmpede inde med et grin.

”Det får du da ikke mere?” Zayn rakte ud efter en kande. Jeg sukkede kort og blev lettere irriteret. Det var hele pointen i bare at være der! Hvorfor var det så svært at fatte?

”Desuden er du lukket inde hele tiden, og du har klaustrofobi, så vær nu bare glad for du er her” mumlede jeg, hvilket fik Harry til at grine højlydt. Louis sendte ham et halvstreng blik, men alligevel gled et smil over hans ansigt. Liam kunne heller ikke holde et grin inde, og lidt efter sad vi alle og grinte.

Jeg havde ingen ord for, hvor skøn det føltes. Louis var ikke flippet ud over, jeg holdt i hånden med Harry. Ikke engang et host kom fra ham, og for første gang i lang tid, grinte vi alle rent faktisk, selvom vi havde været inde på et ret alvorligt emne. De gamle useriøse drenge, var ved at være tilbage!

Jeg spiste alt som Louis havde skovlet op på min tallerken. Jeg skulle ikke tænke over det, det skulle bare ned. Sådan havde jeg kørt den sidste uge, og det kunne jeg godt blive ved med. Jeg skulle vise Louis, at jeg godt kunne lave fremskridt, og det gjorde jeg sådan her.

***

De andre drenge var taget hjem, og lige nu sad jeg nede på det værelse, som jeg første gang jeg var herhjemme, havde fået.

Jeg kiggede lidt rundt, og kom til at tænke på alt jeg havde været igennem. Der var virkelig mange minder fra det her hus, og nu var jeg klar til at opleve nogle flere – for jeg var helt sikker på, at jeg ikke skulle tilbage til hospitalet. Det kunne jeg ikke holde ud, så ville jeg først gå helt ned.

Jeg havde virkelig mange spørgsmål med hensyn til Holly, og jeg havde brug for at få dem besvaret. Oven i det havde jeg også brug for at se mine rigtige forældre. Det havde været hovedpunktet med alt det her, men det hele havde taget et sidespor, og det var forkert. Jeg ville møde hende.

Jeg rejste mig fra sengen, og gik ud i køkkenet, hvor Louis rent faktisk var i gang med at rydde op. Jeg gik hen ved siden af ham, og nåde lige at se ham sende mig et overrasket smil, inden jeg satte mig op på bordet.

”Louis?” jeg sparkede blidt benene ind på bordet, så det sagde en lille ’bang’ lyd. ”Daisy?” han drejede sig mod mig, mens han stod med en klud i hånden. ”Hvordan er mor egentlig?” Et forvirret blik gled over hans ansigt et kort øjeblik, inden han lyste op i et smil. ”Det synes jeg selv du skal have lov til at opleve” han tørrede langsomt bordet af. Jeg studerede hver bevægelse han lavede.

”Hvornår?” min stemme lød virkelig skrøbelig et kort øjeblik, hvilket fik Louis til at se hen på mig. ”Hvornår vil du?” et stort smil gled over hans ansigt, inden han tændte vandhanen, for at vride kluden op.

”Så hurtig som muligt” Jeg kiggede hurtigt over til døren, hvor Harry stod lænet op af dørkarmen. Han sendte mig et opmuntrende smil, og gik så langsomt hen imod mig.

”Og du er sikker på du vil?” Louis drejede kort hovedet hen til Harry, inden han kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede hurtigt. ”Det er vidst snart på tide” jeg bed mig i læben og fulgte Louis, som gik i gang med at tørre spisebordet af.

”Lad mig” sagde Harry og greb ud efter kluden Louis stod med. Louis kiggede med et hævet øjenbryn, hen på Harry. ”Tilbyder du frivilligt din hjælp?” Harry sendte en grimasse til Louis, som kastede kluden over til ham. ”Jeg smutter på toilet” sagde Louis og fløj nærmest ud af gangen. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Var det derfor Harry havde taget over? Fordi han vidste Louis skulle på toilet?

Jeg fulgte alle Harrys bevægelser, og nu gik det op for mig, at det var første gang jeg så han lavede noget.

”Du skulle gøre det der noget oftere. Det er et sjældent men lækkert syn” sagde jeg og sparkede ud med benene. Harry vendte sig hurtigt rundt, og løftede det ene øjenbryn. ”Siger du, at jeg aldrig laver noget?” hans mund formede sig som et O, hvilket fik mig til at fnise.

”Jeg hentydede kun til det” jeg grinte kort, men stoppede hurtigt, da Harry havde kastet kluden hen i ansigtet på mig. ”HEY!” sagde jeg og kastede den tilbage. Han greb den kort, og skulle til at kaste den tilbage, da jeg havde tændt vandet, formet mine hænder som en skål og kastede vandet hen på Harry, som gav en form for et råb fra sig.

Jeg kunne ikke lade være med at grine højt, da det virkelig så sjovt ud. Harry gik hurtigt hen til mig, hvilket fik mig til at skrige. Jeg skulle til at hoppe ned fra bordet, da Harry pressede mig ind mod væggen, tog fat i min arm så jeg ikke kunne gå nogen vegne, for derefter at tænde vandet, og gøre præcis det samme, som jeg havde gjort ved ham.

”Harry! Stop!” skreg jeg af grin. Hans hånd slap min arm et kort øjeblik, og straks skubbede jeg til ham, men i stedet for at rykke sig, lagde han en hånd på min hofte, og trak mig ud til kanten af bordet, så han stod imellem mine ben.

”Tak for at gøre mig våd” sagde han helt alvorligt, mens hans øjne borede sig ind i mine. Jeg misforstod den straks og begyndte at grine. ”Hvor er du pervers Daisy” sagde Harry og prøvede at lyde fornærmet over jeg tænkte sådan. Jeg kiggede ham hurtigt i øjnene igen, og kunne se han også havde misforstået den, men holdt det inde.

Jeg lagde en hånd om hans nakke, og tog blidt fat i hans nakkehår. ”Tak for at gør mig våd, Harry” Et frækt smil gled over Harrys ansigt, og lidt efter kørte han sin hånd op af mit lår. ”Du skal ikke takke” sagde han drillende og tog fat i en hårtot. ”Og hvorfor ikke?” jeg fugtiggjorde mine læber, hvilket fik ham til at se ned på mine læber. ”Fordi det ikke bliver sidste gang jeg gør det, og du behøver ikke takke hver gang” han lænede sig frem mod mig. ”Hvor er du ulækker!” lo jeg, og lagde mine hænder på hans brystkasse for at skubbe ham væk. Han tog hurtigt fat i dem, og trak mig væk fra bordet, så det eneste der holdt mig oppe, var ham. ”Du ved jeg har ret” han sendte mig et drillende smil, inden han pressede sine læber mod mine.

”Er det, hvad du kalder, at tørre bord af?” Ved lyden af Louis’ stemme trak jeg mig hurtigt en smule væk fra Harry – hvert fald så vi ikke kyssede længere.

Jeg kiggede hurtigt hen på Louis for at se hans reaktion, og blev faktisk overrasket, da han sendte os begge et ret creepy smil. ”Jeg gjorde noget andet rent” sagde Harry og holdt bedre fat om mine ben. Harry og Louis vekslede kort blikke, inden de begge flækkede af grin. Jeg forstod den udmærket godt, men jeg fandt den bare klam og pervers.

”Den var ligeså klam og pervers som dig Harry” sagde jeg, kyssede ham på kinden og hoppede ned fra ham. Jeg hørte Louis give endnu et højt grin fra sig. ”Siger du jeg er klam?” Harry greb ud efter min hånd, men jeg var allerede på vej ind i stuen.

Jeg drejede rundt og kiggede på ham. “Måske?” jeg blinkede til ham, og gik så ind og smed mig I sofaen. Dagen havde virkelig været lang, og træheden overmandede mig næsten allerede, da jeg mærkede sofaen mod mit hoved.

***

Jeg vågnede med et sæt i et helt mørkt værelse. Jeg kiggede forvirret rundt. Her faldt jeg da ikke i søvn? Jeg tog hurtigt min mobil og lyste rundt. Jeg åndede let ud, da jeg lå inde på mit værelse. Jeg var helt tør i munden, og ligenu følte jeg mig slet ikke træt.

Jeg rejste mig langsomt, da et højt brag lød. Jeg gik et skridt bagud og slog mine ben mod sengen, så jeg faldt om i den igen. Var der nogen i huset?!

Jeg lå mussestille og lyttede efter flere lyde, da hele mit værelse pludselig blev lyst op. Jeg gav et næsten lydløst skrig fra mig, og farede op. Jeg kiggede hurtigt ud af vinduet, og lidt efter lød endnu et brag. Det gik hurtigt op for mig, at det tordnede, og eftersom vi var ret langt oppe i en bygning, så skræmte det på godt engelsk, the shit out of me.

Jeg gik hurtigt hen til døren og trak ned i håndtaget. Louis havde værelse for enden af gangen, og jeg skulle helst ikke vække ham. Det ville næsten var umuligt at falde i søvn igen til denne larm.

Jeg listede forsigtigt hen over gulvet og hen til badeværelset. Jeg tændte lyset og gned mig i øjnene, da det skar i dem. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og gik hen til vandhanen og stak hovedet under. Det kolde vand sendte et gys igennem mig, og da endnu et højt brag fik mig til at springe op i luften, slukkede jeg vandet og gik ud igen.

Jeg hadede tordenvejr, og hvis jeg gik ind på værelset igen, så ville jeg nok ikke få så meget søvn i nat.

Jeg kiggede hen mod Harrys dør. Kunne jeg være bekendt at vække ham? Et smil gled over mit ansigt, fanme ja. Han havde været så pervers hele dagen, så at vække ham, ville bare være hævn.

Jeg åbnede døren og lukkede den forsigtigt efter mig. Jeg drejede langsomt rundt og kiggede hen på Harry, som lå og sov sødt. Et øjeblik tvivlede jeg på at vække ham, men jeg elskede at irriter Harry, så lidt efter satte jeg mig i sengen og kiggede ned på ham.

Hans brune krøller lå ned over hans ansigt, så jeg fjernede den forsigtigt og trak lidt ned i dynen for at kravle under, men hans nøgne mave stoppede mig. Lige meget, hvor mange gange, jeg så den mave, så blev jeg forbløffet og halv genert hver gang.

Hans sorte natshorts sad stramt til hans krop, hvilket fik mit hjerte til at pumpe ret hurtigt.

Jeg var helt frisk, så jeg brugte tiden på at irriter ham lidt. Jeg lod en finger glide hen over hans hals, så hans bryst og ned på hans mave. Han bevægede sig en lille smule, og lagde hovedet til den anden side. Jeg lænede mig forsigtigt forover, og plantede blidt et kys lige under hans øre, hvor jeg vidste, var hans svageste punkt.

Han bevægede sig en smule og vendte langsomt ansigtet hen imod mig. ”Hvad laver du her?” han løftede hovedet en smule, og smed det så tilbage i puden, og lagde en hånd bag min ryg.

”Det tordner” mumlede jeg og kyssede ham igen på halsen, inden jeg rettede mig op. ”Og derfor forstyrrer du mig og min skønhedssøvn?” et drillende smil gled over hans trætte ansigt. Jeg nikkede og bed mig i læben, hvilket han heldigvis ikke kunne se. ”Du har alligevel ikke brug for den søvn” sagde jeg, og kunne godt høre, hvor forkert det lød, hvilket fik Harry til at grine med en træt sexet stemme.

”Så lig dig ned” sagde han efter et højt brag. Jeg ignorerede ham, og lod mine fingre glide hen over hans mave, hvilket fik ham til at spænde – sikkert fordi det kildede.

”Daisy” sagde han træt og strammede sit greb om min hofte. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Okay okay!” Jeg lagde mig på hans bryst, og slyngede det ene ben over hans liv, mens jeg plantede min hånd på hans bryst. Han kyssede mig forsigtigt i håret, og lukkede så øjnene i.

Jeg ved ikke, hvor lang tid vi lå sådan, og Harry sov sikkert allerede igen. Men jeg kunne ikke sove. Det bragede meget højere end før, og lynene kom hele tiden. Hvis det ikke var fordi, at jeg lå i Harrys favn, så ville jeg sikkert ryste helt vildt.

Jeg kiggede op på Harry, som igen havde vendt sit hoved væk fra mig. Jeg rette mig en smule op og nød synet af hans hals. Jeg kyssede ham forsigtigt på halsen igen, så øret, så halsen og så øret. Han gav en brummende lyd fra sig, inden han sagde mit navn på en træt måde, som fik sommerfuglene i maven til at gå amok. Jeg lod min hånd glide ned af hans bryst, ned på maven og ned til kanten af hans natshorts.

”Daisy, stop” mumlede han træt og tog fat om min hånd. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Hævn Harry, hævn” mumlede jeg inden jeg kyssede ham igen, og lod min hånd glide ned i hans bukser.

Han åbnede straks øjnene og kiggede hen på mig. ”Daisy, Louis ligger lige nede for gangen” Han tog fat om mit håndled, men jeg fjernede ikke min hånd. Han sukkede kort, og før jeg vidste af det, lå Harry over mig.

”Det var for at kalde mig klam” sagde han og lod sine hænder glide op under min trøje. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Sh-hh.  Vi skal nødig vække Louis igen” sagde han mens et creepy smil gled over hans ansigt. Jeg trak hans ansigt hen til mig, og sådan fortsatte det.

 

--------------------------------------------------------------------

UNDSKYLDER STAVEFEJL, DA DETTE IKKE ER RETTET IGENNEM! :-)

- Det ville betyde meget, hvis I ville like den, hvis I kan lide den, da der er ret mange der læser, og ikke så mange likes. Hihi, og tak fordi I læser! xx

- Er der slemme stavefejl/tastefejl, så skriv det gerne. :b 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...