How to save a life. {1D}

Vild, ung, glad, skør, underlig – ja det var Daisy Tomlinson. Dette er 2'eren af Secrets Hurt. Daisy er indlagt pga. sin anoreksi, og med et savn til 5 drenge, og et had til sin bedsteveninde, ja så går det ikke ligefrem fremad. Men med en hjælpende hånd - Eleanor Calder, kæmper hun sig fremad, men da hendes savn hele tiden stopper hende, får Eleanor arrangeret en uges fri fra terapien, hospitalerne og sondemaden. Nu er det op til Daisy at vise, at hun vil videre i sit liv, da hun stadig har en mor og en far, der venter på at se hende. Men et forhold til hendes brors bedsteven, kan ikke undgå drama. Kan Louis virkelig se igennem fingrene med det, og få Daisy ud af sin onde cirkel igen?

1106Likes
960Kommentarer
86657Visninger
AA

3. Vacation.

Kiss me - Ed Sheeran

Jeg stod limet fast til gulvet, med hænderne der dækkede min helt åbne mund. Jeg havde ikke set ham i 2 måneder, og nu stod han der. Han lignede en engel der kom dumpende til jorden, når jeg havde brug for ham – for det havde jeg. Jeg var ved at blive sindssyg uden ham, og nu var han her. Han stod med et smil på læberne, et smil jeg ville gengælde, hvis jeg ikke stadig troede han bare var noget jeg forestillede mig.

Jeg rystede på hovedet og lukkede øjnene kort. Hvis jeg åbnede øjnene igen, så ville han sikkert være væk, så jeg holdt dem lukkede. Mit hjerte hoppede af sted, og da et par arme lagde sig om mig i et kram, åbnede jeg hurtigt mine arme og gengældte det. Åh gud, han var her virkelig.

Hans hånd aede forsigtigt min ryg, mens mine tårer gjorde hans t-shirt helt våd. Jeg ville ikke slippe, jeg havde savnet ham så forfærdelig meget, selvom jeg nok selv havde gjort det værre ved at droppe kontakten. Men jeg kunne bare ikke.

Jeg snøftede og lod hans nakkehår glide igennem mine fingre. ”Hvor har jeg savnet dig” hviskede han roligt og pressede mig længere ind mod sig. Et smil gled over mit ansigt. Et så stort smil, at det næsten gjorde ondt, fordi det var så lang tid siden jeg havde smilet. Hvordan kunne jeg dog undvære det her i 2 måneder? De følelser han fik frem i mig, var så store, at jeg glemte alle de problemer omkring mig. Han var her i egen person.

Jeg trak mig en smule ud fra ham, men kun for at se på hans flotte grønne øjne, som jeg havde dagdrømt om så længe. ”Jeg..” min stemme knækkede over da hans øjne mødte mine. Jeg kørte langsomt min hånd væk fra hans nakke, og hen på hans kind, for at kærtegne den blidt. Han var her virkelig. Det var ikke til at forstå. ”Undskyld” fløj det ud af min mund. Jeg havde såret ham, jeg havde virkelig ikke opført mig pænt overfor ham. Han rystede på hovedet. ”Det skal du ikke tænke på Daisy. Eleanor har fortalt mig grunden” sagde han og hev mig tættere ind mod sig. En lettelse gik igennem mig, og et smil gled frem igen. Selvfølgelig havde Eleanor fortalt ham det. Hun hadede når folk var kede af det.

”Jeg har savnet dig så meget” hviskede jeg, og kunne mærke flere tårer presse sig på. Hvor lang tid blev han? Skulle han hjem igen? Var han her kun kort? Spørgsmålene forvirrede mig, og jeg havde så meget at spørger om. Deres tour var lige slut, og jeg så virkelig frem til at høre om den! Om det så skulle være over mobil, så var det okay. Jeg kunne ikke droppe kontakten for evigt, fordi jeg var bange. Jeg måtte være stærk.

Harry lod sin tommelfinger glide hen over min kind, og fjernede en tåre der langsomt trillede ned af min kind. Mit blik var låst fast på hans kraveben, som var alt for tydelige på ham – men jeg havde altid fundet det tiltrækkende. Jeg studerede hans hals inden jeg langsomt løftede mit blik. Hans læber så så indbydende ud. Jeg savnede dem mod mine. Det var så længe siden, og med en nyforelsket følelse i kroppen, var de næsten uimodståelige.

Mens jeg stod og studerede dem, bevægede de sig pludselig op af. Jeg vidste jeg var busted, men det betød ikke så meget lige nu. Det der betød noget, var at han var her, ved mig, lige nu!

Jeg lod langsomt mine øjne møde hans, og pludselig gik der et slags stød igennem mig. Mine knæ var ved at knække sammen under mig, men jeg strammede hurtigt mit greb om Harry, som trak mig helt ind til sig. Vores pander lå mod hinanden, og hans varme ånde var til at føle på min hud. Hans hånd lå på min hofte, og følelsen af savn blev pludselig større. Godt nok stod han foran mig i egen person, men jeg savnede ham – hans krop, hans kys, alt. Jeg ville føle det igen. Sidst jeg følte det, var der alt for meget sorg indblandet. Jeg havde dummet mig, skåret i mig selv, og ladet dem se det. Jeg ville føle et glæde fuld af kys, ikke et farvel kys fuld af sorg.

Han lagde to fingre under min hage, og løftede mit ansigt op, så vores læber var lige ud for hinanden. Mit hjerte hoppede et slag over, da han bevidst havde vist han gerne ville fortsætte, hvor vi slap for 2 måneder siden. ”Daisy” mumlede han mod mine læber, hvilket sendte signaler rundt i hele min krop. ”Du ser uimodståelig godt ud” hviskede han, inden hans læber blev smeltet sammen med mine.

Jeg lagde mine hænder om hans nakke og lod hans arme finde rundt om mit liv. Hans kompliment havde fået mig til at smile imellem kyssene. Jeg kunne ikke lade være. Det at han sagde jeg så godt ud, var et godt tegn. Han ville aldrig sige jeg så godt ud, når jeg var så tynd, så det måtte betyde, at jeg havde taget på. Selvom det var imod min vilje, nød jeg, at Harry nød synet af mig.

Jeg hørte en hosten bag mig. Harry trak sig fra mig, og et irriteret suk gled ud over mine læber. Harry kiggede kort på mig og lod et grin undslippe hans læber. En følelse af varme der gik igennem min krop var til at føle. Hans latter var så fantastisk og savnet.

”Jeg er ked af at afbryde” det var Eleanor. Kunne hun ikke have blevet bare en smule længere ude på toilettet? Harrys arm lå stadig om mit liv, hvilket fik mig til at slappe af. ”Du har 10 minutter til at pakke, før vi skal være ude herfra” sagde Eleanor og gik hen for at tage sin taske. Jeg kiggede hurtigt hen på Harry med et blik, der nok udstrålede rædsel. Skulle han allerede gå?

”Du kan ikke gå nu” sagde jeg og tog fat i hans hånd, som lå på min hofte. Et grin lød fra Eleanor. Det var jo ikke sjovt at han skulle af sted nu! Hvorfor grinte hun? Harry kiggede på mig med et underligt blik. ”Kan du se nogle ting jeg skal pakke søde?” hans stemme lød drillende, hvilket jeg ikke forstod. Tårerne trillede pludselig ned af mine kinder igen. Han kunne ikke bare forlade mig.

Harry vendte sig rundt, så han stod med hele hans krop imod mig. Han tog mit ansigt i hænderne og kyssede min pande. ”Daisy, selvfølgelig komme jeg ikke i fem minutter for at forlade dig igen” sagde han og tørrede mine tåre væk med tommelfingrene. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, af Eleanor stod med hænderne foldene mod sit hjerte, og et kæmpe smil på læberne. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, snøftede og kiggede afventende på Harry. ”Du skal med. Så pak dine ting” sagde han og slap mit hoved, men lod sin hånd blive på min kind. Havde de tænkt sig at kidnappe mig? Ikke fordi jeg havde noget imod det! Jeg ville gøre alt for at komme ud herfra.

Eleanor fyldte rummet med et grin. ”Daisy, skynd dig nu. Du har en uges…. Ferie?” sagde hun og vekslede blik med Harry, for at se om man kunne kalde det en ferie. Vent, en ferie? Mit hjerte sprang et slag over. ”Vi har ferie” sagde han og sendte mig et kært smil. ”Og vi vil tilbringe vores ferie med vores.. eller min yndlingspige” da han rettede sig selv gjorde han noget med hovedet, som fik mig til at grine. Pludselig var alt indeni byttet ud med glæde. For et øjeblik siden var jeg næsten sikker på, at mit liv blev ødelagt, hvis Harry skulle væk fra mig, og nu var jeg overlykkelig. Jeg kunne ikke fatte det. Jeg skulle væk herfra i en uge, og den skulle tilbringes med drengene!

Jeg kom til mig selv, og sprang hen til min kuffert. Eleanor smed min toilettaske hen til mig, og pegede på noget tøj hun havde lagt på sengen. Jeg kiggede ned på min hvide kirtel, som jeg efterhånden var blevet så træt af at se på, men den havde nu været nyttig. Jeg orkede ikke at skiftetøj så tit. Det at jeg fik proppet mad direkte ned i mavesækken, gjorde mig træt og utilpas, så jeg blev normalt i denne her.

Jeg tog tøjet i hånden, og kiggede undskyldende hen på Eleanor. Jeg kunne ikke skifte foran hende, det kunne jeg bare ikke. Det var noget andet med Harry, tror jeg. Jeg havde ikke prøvet det endnu. Jeg var bare så bange for, at Eleanor pludselig ville brække sig over mit fedt, som stak ud over det hele. Så jeg gjorde det mest for hendes skyld – det var hvert fald det stemmen sagde.

Jeg fik hurtigt de bukser på hun havde valgt. De sad ret stramt, men hun havde heldigvis valgt en løs trøje, som dækkede mine deller. Hun havde desuden rigtig god stil. Jeg elskede det tøj hun havde fundet!

Jeg kiggede mig i spejlet, inden jeg gik ud i rummet, hvor der stod en læge. Jeg kiggede hurtigt hen på Harry, som stod og snakkede med lægen. Jeg fik det pludselig skidt, hvad snakkede de om?

”Så hun skal følge den her, hver dag. Hvis hun begynder at kaste op, eller dropper alle måltiderne, så må i komme herind igen. Det er meget vigtigt” sagde lægen streng. Hendes lyse stemme irriterede mig. Jeg havde trodsalt hørt på den i 2 måneder nu.

”Selvfølgelig” sagde Harry, mens Eleanor lukkede min taske. Hun var altid så hjælpsom. ”Så må vi se om hun kan klare denne uge igennem. Hvis ikke, så må vi holde hende yderligere 2 måneder” sagde hun og sendte mig et smil, som gav mig kvalme, inden hun snurrede rundt og gik hen imod døren. ”God ferie søde” sagde hun, som om vi havde været venner længe. Jeg sendte hende et falsk smil og lavede en grimasse ligeså snart hun havde vendt sig rundt.

Harry begyndte at grine. ”Ser ud til du elsker hende” sagde han og løftede tasken op fra sengen. Jeg strakte min arm ud ”Den kan jeg selv tage” sagde jeg hurtigt, men Harry rystede på hovedet og sendte mig et smil. Jeg mumlede nogle utydelig ord, og kunne lidt efter mærke Harrys hånd om min arm. Han trak mig hen til sig og kyssede mig på kinden. ”Smil, det klær dig” sagde han, hvilket fik Eleanor til at grine. ”Vi har travlt” sagde hun og kiggede på sit ur. Klokken måtte snart være lidt i ti.

***

Eleanor havde valgt at køre bilen, da hun forsjov havde sagt Harry ville ødelægge den. Der var vidst sket et eller andet på deres tour, som havde været et godt minde. Jeg så frem til at høre om det, men lige nu var jeg alt for forvirret – men på en god måde. Det var så svært for mig at forestille, at jeg sad lænet op af Harry, hvis hånd lå på mit lår, og af og til gav mig nogle berolige klem. Jeg kunne ikke fatte, at jeg snart ville se dem alle sammen igen. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile, og slet ikke da Louis navn dukkede op i mit hoved. Åh gud, hvor jeg dog savnede ham! Min bror.

Eleanor og Harry snakkede på livet løs, hvilket gjorde mig glad. For nogle måneder siden, ville jeg nok have hadet Harry for at veksle ord med Eleanor, men det var okay nu. Faktisk, var jeg glad for det. Det gav mig tid til at tænke, selvom det var de samme ting jeg tænkte over igen og gien. Det hele var pludselig godt igen, eller det så lyst ud! Jeg havde smilet mere på 2 timer end jeg havde gjort på 2 måneder. Det blev en god uge. En uge, hvor jeg nok skulle vise Louis, hvad disse 2 måneder var gået med. Det skulle ikke virke spild det hele. Jeg havde spist mad frivilligt før, godt nok var det længe siden nu, men jeg kunne altså godt! Jeg måtte gøre det, lige meget hvor længe det ville tage. Jeg skulle vise dem alle sammen, at jeg var stærk. De skulle være stolte af mig – bare for en gangs skyld.

Eleanor drejede ind af en grusvej. Jeg kiggede ud af vinduet, og kunne se på afstand, at der var lys i et hus. Jeg kiggede på Harry, som gav mit lår et klem. Spændingen var ved at overtage det hele. Ville de overhovedet være glade for at se mig?

”Det er det perfekte sted dine forældre har købt sommerhuset, Harry” sagde Eleanor og slukkede radioen. Jeg kiggede hurtigt hen på ham. ”Er det dit?” han begyndte at grine. ”Det er mit ja” sagde han og trak mig hen til sig. Jeg lagde mig hoved på hans skulder, og kiggede op på ham. ”Hvorfor har du ikke sagt, du har sådan et?” spurgte jeg undrende om. ”Du spurgte ikke” sagde han og kyssede min pande. Jeg fniste og kiggede op mod sommerhuset igen.

Harry åbnede døren for mig, og tog mig hurtigt min hånd. Den varme luft lagde sig om mig. Jeg nød det. Det var længe siden jeg havde været udenfor. Måske 4 gange på 2 måneder. Jeg måtte ikke dyrke motion, så jeg brugte mine dage indenfor.

Jeg kunne mærke nervøsiteten brede sig. Uden jeg vidste det, klemte jeg Harrys hånd. Tænk, hvis de synes jeg så forfærdelig ud? Tænk, hvis de ikke kunne kende mig. Tænk, hvis de hadede mig. ”Hey” sagde Harry langsomt. ”De har savnet dig, næsten ligeså meget som mig” sagde han og slog et smil op, som fik mig til at føle mig godt tilpas. ”Jaså” sagde jeg drillende og lod ham lægge en arm om min skulder. Eleanor gik foran og hunsede med os. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hun var så sød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...