How to save a life. {1D}

Vild, ung, glad, skør, underlig – ja det var Daisy Tomlinson. Dette er 2'eren af Secrets Hurt. Daisy er indlagt pga. sin anoreksi, og med et savn til 5 drenge, og et had til sin bedsteveninde, ja så går det ikke ligefrem fremad. Men med en hjælpende hånd - Eleanor Calder, kæmper hun sig fremad, men da hendes savn hele tiden stopper hende, får Eleanor arrangeret en uges fri fra terapien, hospitalerne og sondemaden. Nu er det op til Daisy at vise, at hun vil videre i sit liv, da hun stadig har en mor og en far, der venter på at se hende. Men et forhold til hendes brors bedsteven, kan ikke undgå drama. Kan Louis virkelig se igennem fingrene med det, og få Daisy ud af sin onde cirkel igen?

1106Likes
960Kommentarer
86238Visninger
AA

4. Tear of need.

Ed Sheeran - Give me love

Før vi var nået op til døren, lød et højt råb. Jeg kiggede hen mod døren, som pludselig blev flået op. ”Jeg sagde det jo!” den irishe accent var ikke til at tage fejl af – det var Niall, som lidt efter kom flyvende ud af døren. ”Daisy!” sagde han, og lod sit blik hvile på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Harry trak sin arm til sig, hvilket hurtigt gjorde mig usikker igen, men det varede ikke så længe. Lidt efter var der et par nye arme om mig. ”Hvor har jeg savnet dig!” sagde han og pressede næsten alt luften ud af mig. ”Og, hvor ser du godt ud” sagde han og trak sig fra mig. Jeg bed mig genert i læben, hvilket fik ham til at smile.

”HARREEEEH!” råbte han og sprang hen i favnen på Harry. Jeg følte mig pludselig nervøs igen. 2 måneder føltes pludselig som lang tid. Tænk, hvis de havde ændret sig? Mine tanker blev afbrudt af en hånd der lagde sig i min. Jeg kiggede hurtigt op, og så Eleanor som sendte mig et beroligende smil. ”Der er en der har ventet længe på dig” sagde hun roligt, og trak mig hen mod døren, hvor Zayn og Liam stod.

Zayns blik gled op og ned af mig, og da han nikkede anerkendende, trak han mig ind i et kram. ”Hey smukke” sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Han havde slet ikke ændret sig – ikke det mindste. Han var stadig ligeså tiltrækkende som første gang. Jeg trak mig fra ham og sendte ham et smil, inden jeg lod Liam trække mig ind i et kram. ”Hey Daisy” sagde han med en rolig stemme. Jeg havde virkelig også savnet Liam og hans altid kloge ord. Smilet var slet ikke til at fjerne igen, og det føltes så rart. Ingenting kunne beskrive mine følelser lige nu. Jeg var så lykkelig.

”Kom” sagde Eleanor utålmodigt. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg vidste godt hvem den næste var, og selvom Eleanor gav min hånd et beroligende klem, så var jeg virkelig nervøs og spændt. Jeg havde virkelig også drømt om Louis mange gange. At føle den tryghed han gav mig, og den kærlighed som kun en bror kunne give en. Åh, tårerne pressede sig pludselig på.

Da vi kom indenfor kiggede jeg mig kort rundt. Jeg kunne allerede fortælle nu, at det var hyggeligt. Jeg havde altid synes træhuse var hyggelige lige meget hvor store eller små de var.

Pludselig kom Louis gående ud fra et andet rum. Mit hjerte stoppede et kort øjeblik. På 2 måneder var det lykkedes mig at glemme hans udseende. Det var lykkedes mig at glemme det smil han bar, og den måde hans hår sad på. Jeg kunne pludselig ikke holde tårerne tilbage mere. Et smil bredte sig, mens tårerne trillede ned af mine kinder. Jeg kiggede på Eleanor, inden jeg slap hendes hånd. Jeg gik med hurtige små skridt hen imod Louis, og åbnede dem til et kram. Han sendte mig et kærligt smil, inden han tog de sidste skridt hen imod mig, og lukkede sine arme om mig. Hans duft fyldte min næse, og hans varme arme fik straks trygheden frem i mig. Jeg begravede hurtigt mit hoved i hans skulder da han løftede mig op fra jorden. ”Hvor har jeg savnet dig Daisy” hviskede han og knurrede mig ind til sig. Hans stemme jeg ikke havde hørt i 2 måneder, fik tårerne til at trille hurtigere ned af mine kinder. Jeg snøftede, og nikkede et par gange, for at vise ham jeg var enig. Tænk det var muligt at kunne droppe kontakten til ham. Hvad fanden havde jeg tænkt på? Hvordan kunne jeg gøre det imod dem? De holdt jo af mig, ligesom jeg holdt af dem.

Jeg trak mig fra ham, og lod ham tørre mine tårer væk. Han kyssede mig på panden, gav mig et hurtigt kram og kiggede mig så i øjnene igen. ”Og hvor ser du godt ud” sagde han uden at fjerne sit blik fra mig. Jeg bed mig igen i underlæben. Hana kommentar betød meget for mig. Jeg var bare dårlig til at tage imod komplimenter.

”Måske vi skulle lade hende finde sit værelse?” Liams stemme trængte igennem min lille verden med Louis, og fik os begge to til at grine. Jeg nikkede kort og vendte mig mod de andre, som stod og smilede stort. Eleanor kom hen imod os, lagde en hånd på min skulder og lod Louis trække hende ind til sig. Jeg sendte dem begge et stort smil, inden jeg langsomt gik hen mod Harry, som havde holdt sig lidt i baggrunden. Hvorfor vidste jeg ikke helt.

”Jeg skal nok vise dig dit værelse” sagde han og fjernede en tot hår fra min hals. Et fløjt lød fra Zayn. ”Det bliver en fræk nat” sagde han drillende, hvilket fik Niall til at give ham en albue i siden. Jeg kunne ikke lade være med at grine, hvilket de andre heller ikke kunne. Jeg bed mig i læben, da det gik op for mig, at jeg vidst skulle sove sammen med Harry. Jeg kiggede hen til Eleanor, hvilket var blevet en vane, hvis jeg var nervøs. Hun sendte mig altid et opmuntrende smil, hvilet hun også gjorde denne gang, men det var ikke det der havde min opmærksomhed. Louis så ikke specielt glad ud, og hans blik lå hårdt på Harry, som ignorerede ham. Jeg blinkede forvirret med øjnene. De havde nok haft et skænderi.

***

”Jeg håber ikke du har noget imod at sove i samme seng” sagde Harry og smed min taske på gulvet. Jeg lod to finger glide hen langs væggen, inden jeg rystede på hovedet. ”Overhovedet ikke” mumlede jeg og kiggede hen mod vinduet. Der var blevet helt mørkt udenfor. Jeg kunne høre de andre udenfor, hvis jeg ikke tog fejl, var der sikkert et bål. Jeg synes jeg havde set det på vej herop.

Jeg mærkede et par arme om mit liv, og lidt efter lagde Harry sit hoved på min skulder. ”Kan du lide det?” spurgte han roligt om, men det fik mig alligevel til at skælve. Jeg havde savnet ham så meget. Jeg nikkede ivrigt og vendte mig rundt, så jeg kunne kigge på hans perfekte ansigt. Mit blik gled ned forbi hans læber, og op til hans øjne, og før jeg vidste af det, pressede jeg mine læber mod hans.

”Jeg har 2 måneder at skulle indhente” mumlede jeg under vores kys, hvilke fik Harry til at grine højt. Jeg kunne ikke selv lade være med at smile. Harry pressede mig ind mod sig. ”Den er jeg med på” hviskede han frækt og kyssede mig på munden igen. Nu var det min tur til at grine, men jeg stoppede ikke kysset. Det var der ikke tid til! De andre ville nok komme brasende ind lige om lidt, og spørger, hvad vi havde gang i.

***

Jeg havde kort snakket med Niall om, hvad man fik af mad på hospitalet, men da jeg fortalte jeg fik sondemad blev han pludselig helt stille. Det fik mig til at spekulere på, om Louis overhovedet havde fortalt det. Den eneste kontakt Louis havde til mig, var igennem Eleanor, men hvorfor havde han holdt det hemmeligt? Jeg troede de delte alting.

”Jeg smutter i seng” sagde jeg træt og kiggede på dem alle sammen, som sad om bålet. ”Allerede?” spurgte Louis om og kiggede bekymret på mig. ”Jeg er træt” sagde jeg og sendte ham et smil. Han nikkede langsomt og kiggede hen på Eleanor, som kiggede hen på mig. ”Skal jeg gå med?” spurgte hun om og skulle til at rejse sig, men jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Jeg går altså direkte i seng, relax” jeg prøvede at holde min stemme i ro. Hvad kunne jeg gøre? Det var ikke ligefrem fordi jeg ville låse døren og skære i mig selv. Faktisk var jeg sikker på, at jeg ikke engang havde noget til det, og desuden var der ikke brug for smerte nu. Jeg var glad, og træt.

”Jamen så godnat babe” sagde Zayn og trak tæppet omkring sig. Niall hev i det, men det endte med, at han måtte lægge sig hen til Zayn i stedet for. ”Godnat, sov godt” sagde jeg og fik øjenkontakt med Harry. ”Jeg kommer om lidt” mumlede han, hvilket fik dem alle til at kigge på ham. Eleanor smilede kærligt, mens Louis bare sad og kiggede ned i ilden. Han var vel ikke jaloux? Eller sur over det, vel? Jeg rystede kort på hovedet og gik ind på værelset, for at skifte.

Jeg havde lige skiftet til nattøj, da Harry kom ind af døren. Han så virkelig træt ud, hvilket fik mig til at grine. Han kiggede uforstående på mig, og trak sin trøje over hovedet, som var det en vane. Jeg stoppede med at grine og prøvede desperat at kigge væk fra hans mave, som så meget bedre ud end jeg huskede det. Siden hvornår havde den været så veltrænet? Kunne det virkelig ske på kun 2 måneder? Jeg kiggede hurtigt væk, og samlede mit hår til en fletning. Jeg havde ikke noget imod at dele seng med Harry, men nu gjorde det da slet slet intet – især ikke hvis han sov uden trøje, hvilket jeg nu håbede på! Ellers skulle jeg nok få den fjernet. Jeg fniste over mine tanker, og jeg var sikker på Harry skulle til at spørger om hvorfor, men døren blev åbnet, og ind kom Louis.

Han smilede stort til mig, og da han så Harry falmede det lidt. ”Skal du sove sådan der?” spurgte han undrende om, som om det var nok til at voldtage mig. Jeg sukkede. Han havde ikke taget det så pænt da Harry fortalte vi havde noget sammen – faktisk slet ikke pænt. Han havde smadret en fjernbetjening, men udover det, så var deres forhold da fint? Alle de videoer jeg havde set af dem viste da de var okay. Var det kun fordi jeg var kommet, at han nu opførte sig sådan? Harry begyndte at grine. ”Ro på Louis, din søster er træt, det samme er jeg” sagde han og slog ham blidt på skulderne. Det lod ikke til at påvirke Harry, at Louis var sådan, hvilket fik mig til at slappe en smule af. Jeg orkede ikke alt det drama.

Han vendte sig mod mig, og åbnede armene til et kram. ”Det er så rart at have dig ved mig igen” mumlede han da jeg stod i hans favn. ”Det er rart at være her igen” sagde jeg og slap ham. ”Sov godt Daisy” sagde han og aede min kind, inden han gik hen til Harry, og trak ham ind i deres normale ’Larry’ kram. Jeg var glad for at se det ikke gik ham yderligere på. Han prøvede i det mindste at se igennem det, hvilket var nok, så længe det ikke ødelagde nogen venskaber.

Da han lukkede døren efter sig vekslede Harry og jeg blikke, og lidt efter flækkede vi begge af grin. ”Wow” sagde jeg og tog mig til maven. ”Han lyder slet ikke overbeskyttende” sagde jeg og smed mig på sengen. Harry rystede på hovedet. ”Nej, og han virker da ikke til at hade mig” sagde han og slog sig på to gange på maven, slukkede lyset og faldt ned ved siden af mig.

Jeg lagde mig halv hen over ham. ”Jeg har ikke noget imod du sover sådan der” sagde jeg og lod en hånd lægge sig på hans mave. Han gav et grin fra sig, og tog en tot hår om bag mit øre. ”Jeg har virkelig savnet dig” mumlede han intenst og borede sine øjne ind i mine. Måden han sagde det på, fik det til at krible i min mave. Det lød virkelig så ægte, at det fik min mave til at slå knuder. ”Og jeg har savnet dig” mumlede jeg og kyssede ham lige over læberne, hvilket fik ham til at lave en utilfreds lyd. Jeg fniste og rykkede min hånd lidt længere ned, hvilket fik hans krop til at stivne. Jeg trillede ned ved siden af ham, og lod et grin undslippe mine læber. Han havde måske savnet mig lidt for meget. Men det var også ondt af mig at drille ham på den måde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...