How to save a life. {1D}

Vild, ung, glad, skør, underlig – ja det var Daisy Tomlinson. Dette er 2'eren af Secrets Hurt. Daisy er indlagt pga. sin anoreksi, og med et savn til 5 drenge, og et had til sin bedsteveninde, ja så går det ikke ligefrem fremad. Men med en hjælpende hånd - Eleanor Calder, kæmper hun sig fremad, men da hendes savn hele tiden stopper hende, får Eleanor arrangeret en uges fri fra terapien, hospitalerne og sondemaden. Nu er det op til Daisy at vise, at hun vil videre i sit liv, da hun stadig har en mor og en far, der venter på at se hende. Men et forhold til hendes brors bedsteven, kan ikke undgå drama. Kan Louis virkelig se igennem fingrene med det, og få Daisy ud af sin onde cirkel igen?

1106Likes
960Kommentarer
86765Visninger
AA

8. A rainy day.

Cry - Mandy Moore

Stemmerne stoppede da vi kom ind i køkkenet. Jeg fastholdt mit blik ned i jorden. Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge op.  Jeg kunne mærke alles blikke på mig, eller Harry og min hånd. Jeg ved heller ikke, hvor fedt det lige var, at holde i hånd og sådan efter i går, men jeg var ligeglad. Hans nærvær gjorde mig tryg, og hvis Louis fandt det irriterende, så var det bare rart, for det måtte han for alt i verden godt. Jeg var så vred på ham.

”Godmorgen” Danielle stemme afbrød stilheden, og fik de andre til at mumle et godmorgen. Jeg kiggede hen på Harry, som sendte mig et opmuntrende smil. Hans blik havde ikke en eneste gang forladt mig, så det mellem ham og Louis, var åbenbart ikke helt opklaret. Det lignede ellers ikke dem, at lade et skænderi vare så længe. Hvis jeg kendte dem begge, så ville de være venner igen efter højest 2 timer, så denne gang var det anderledes. Jeg måtte snakke med Harry senere.

Jeg tvang endelig mit blik op, og kiggede over på Eleanor. Jeg håbede ikke, at hun var vred eller sur på mig. Jeg havde brug for hende, det havde jeg altid.

Da mit blik mødte hendes, sendte hun mig et stort ægte smil, hvilket fik mig til at smile en smule. Eleanor var aldrig sur på mig. Heller ikke dengang jeg beskyldte hende for, at misbruge Louis eller dengang jeg var en stor nar overfor hende. Jeg skyldte hende så meget.

”Vil du have en bolle?” Niall skubbede brød kurven hen til mig, og uden tøven tog jeg imod en. Jeg sendte ham et hurtigt smil, hvilket blev modtaget, med et glad ægte smil. Jeg forstod ikke, hvorfor de alle havde glemt det, men det var rart, og jeg ville ikke ødelægge stemningen igen. Jeg måtte vise dem det jeg i starten ville vise dem. Jeg ville vise, at jeg var blevet stærkere.

Selvom jeg skulle kæmpe med at spise bollen, gik det vidst ret godt. Jeg vidste de kiggede, men det var ikke så meget det, der betød det helt store nu. Jeg skulle vise Louis, at den her sygdom ikke ødelagde noget. Jeg skulle vise ham, at han havde taget helt fejl. Det ville være den bedste hævn.

Harry og Liam var i gang med en eller samtalen, som hele tiden fik dem til at grine. Det lettede stemningen, da Niall og Danielle deltog og også begyndte at grine af og til. Et smil gled over mine læber, og langsomt løftede jeg blikket fra min næsten tomme tallerken.

Det gled rundt mellem personerne, og til sidst røg det hen til Louis. Det var ikke meningen det skulle stoppe der, men da hans øjne borede sig hen på mig, så stoppede jeg automatisk. Hans blik var ikke helt til at læse. Der var en masse ting i det – vrede, sorg og glæde, hvis ikke mere. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, og lænede mig en smule hen mod Harry, som hurtigt kiggede på mig, lagde en hånd på mit lår, og deltog i samtalen igen.

Jeg tog den sidste bid af min bolle og skubbede tallerknen væk fra mig. Jeg kunne mærke et blik i ryggen, og kiggede hen på Eleanor, som sad med et smil på læben. Da vi fik øjenkontakt, lavede hun et nik med hovedet, hen mod døren, som tegn på, at hun ville snakke med mig. Jeg skubbede stolen ud bag mig, hvilket fik de andre til at kigge. Jeg fjernede Harrys hånd, rejste mig og gik hen mod døren. Eleanor sagde kort noget til drengene, og gik så med mig.

Jeg vendte mig rundt da vi kom ind i stuen. Eleanor lukkede døren efter sig, og satte sig på et bord. ”Daisy, er du okay?” hendes stemme var fuld af bekymring, hvilket den ikke burde være. Jeg nikkede hurtigt. Jeg orkede ikke at snakke om det. Det var ikke Eleanors job at passe på mig, når Louis gjorde et eller andet dumt.

”Han mente det ikke på den måde” prøvede hun, men jeg cuttede hende af. ”Eleanor, jeg sætter virkelig pris på din hjælp, men du behøver ikke undskylde på Louis’ vegne. Hvis han vil mig noget, så må han selv komme” sagde jeg stille og smed mig i sofaen foran hende. Hun nikkede forstående. ”Det var bare så….” hun kiggede ned på sine hænder. ”Så dumt sagt af ham” sagde hun lavt, som om hun tog skylden for at Louis havde fortalt det.

”Ja, men hvis det er det han føler så…” Eleanor kiggede hurtigt på mig. ”Det er det ikke!” sagde hun hurtigt. ”Det er ikke for at støtte ham op, og det var altså forkert af ham, at flippe sådan ud. Men han bekymrer sig jo for dig Daisy” sagde hun roligt og rakte ud efter min hånd. Jeg sukkede. Måske gjorde han det, men at han flippede sådan ud over Harry og jeg havde sex, det er ikke at bekymre sig.

”Jeg har ikke lyst til at snakke om det” sagde jeg og prøvede at beherske mig. Hun nikkede forstående. ”Men du skal bare vide, at ingen af os er sure på dig” sagde hun og rejste sig op. Hun lavede tegn til, at jeg skulle gå med, hvilket jeg gjorde. Jeg var glad for de ikke var sure på mig, det lettede en del.

***

Vejret var forfærdeligt, og det var forudsagt tordenvejr. Jeg lå i sofaen med Harry og snakkede med Niall, Danielle og Liam. Eleanor, Zayn og Louis var vidst ude at handle ind, men da der blev lovet tordenvejr snart, var de på vej hjem. Jeg hadede torden, og det var altid så slemt her i England.

”Så tjeneren faldt, da hun så Niall” sagde Danielle og grinede højt. Jeg kunne ikke selv lade være med at holde et smil inde. Jeg kunne lige forestille mig det. Vi havde i lang tid nu snakket om deres tour. Den lød helt ubeskrivelig god, og jeg var faktisk ret ked af, at jeg tog fra dem.

”Næste gang Daisy, så skal du med” sagde Niall glad og sendte mig et smil, som varmede mit hjerte. Harry gav min skulder et klem og sendte mig et smil. ”Selvfølgelig” sagde jeg hurtigt, og sprang op, da et højt brag lød. Jeg kiggede hen på Danielle som vekslede blik med Liam.

”Jeg finder lige ud af, hvor langt de er kommet” sagde han og rejste sig hurtigt op. ”Det ser ikke godt ud” sagde Niall, som nu stod henne ved vinduet. Jeg fulgte hans blik, og pludselig stod det med i stænger.

”Det er da hyggeligt” sagde Harry og lænede sig om i sofaen. ”Ja hold da op” mumlede jeg en smule ironisk, hvilket fik Danielle til at smile. ”De er her om….” et højt brag afbrød Liam, og lidt efter gik alt lyset ud. ”Lidt” mumlede han så til sig selv. Jeg kunne se hans skikkelse bevæge sig.

”Nå, jamen det betyder stearinlys!” sagde Harry glad og rejste sig. Jeg trak et tæppe hen over mig og kiggede på Niall, som langsomt slog sig ned ved siden af Danielle. ”Hvor lang tid tror i det bliver ved? Jeg er sulten” mumlede han, hvilket fik både Danielle og mig til at grine. Det var en typisk Niall kommentar.

Jeg hørte et brag ude fra køkkenet af efterfulgt af en mumlen. Jeg kiggede over på Liam, som også kiggede ud mod køkkenet. Jeg slog tæppet af mig og rejste mig. ”Jeg skal nok hjælpe” Mumlede jeg og sprang hen til køkkendøren.

”Hvad har du gang i?” spurgte jeg med en glad stemme. Harry rejste sig hurtigt op og kiggede hen på mig. ”Jeg tabte bare min mobil” sagde han og stillede nogle lys på bordet. ”Aha” sagde jeg langsomt og gik hen ved siden af ham. Jeg tog forsigtigt lighteren ud af hans hånd, vendte mig mod lysene og tændte dem langsomt. Harry fulgte alle mine bevægelser og lagde hovedet en smule på skrå, inden han forsigtig lagde en hånd på min hofte, og trak mig hen til sig.

”Jeg elsker dig” mumlede han mod mit øre, og kyssede mig på halsen. En kilden gik igennem min krop. Det var mit svageste punkt på kroppen, og det vidste han, for han kyssede det igen og trak mig helt ind til sig. Min mave slog koldbøtter, og det var helt svært for mig, at forklare hvilket følelser jeg havde i kroppen. Jeg følte mig nyforelsket – helt igennem nyforelsket.

Jeg stillede mig på tæer og fjernede en tot hår fra hans ansigt. Hans øjne lyste op pga. ilden i lysene. Han så perfekt ud. Han var perfekt.

Et smil gled over mine læber, inden jeg blidt tog fat om hans nakke, og kyssede ham på munden. Han gengældte det hurtigt og tog sine hænder om mit liv. Jeg var glad for, at episoden i går var glemt. Det havde aldrig været min mening at sårer ham på nogen måde.

Han skulle til at udvikle kysset, da hoveddøren gik op, og huset blev fyldt med stemmer igen. Jeg trak mig langsomt væk fra Harry, kyssede ham kort på munden og tog lysene i hånden. Han fulgte med mig ind i stuen og satte sig i sofaen igen.

”Puha, sikke et lorte vejr” sagde Zayn irriteret og kom ind i stuen, hvor vi andre var. Hans hår sad klistret til hans hoved, hvilket fik mig til at grine. Han kiggede hurtigt hen på mig og lavede en grimasse. ”Jeg gider ikke høre noget!” sagde han og prøvede at rette på sit hår. Jeg tog hurtigt hænderne op foran mig. ”Kunne da heller aldrig finde på at gøre grin med dit hår” Et ironisk smil gled hen over hans læber, inden han fortsatte ud på toilettet.

”Han er vidst i strålende humør” sagde Niall og grinede. ”Han ligner en våd hund” mumlede jeg, hvilket fik dem til at grine. ”Jeg hørte dig godt Daisy!” råbte Zayn fra badeværelset, hvilket fik os alle til at grine.

”Er strømmen gået?” Louis og Eleanor kom ind i stuen. Deres hår var også ret vådt, og det samme var deres tøj. Jeg kiggede hurtigt væk, da jeg ikke gad, at have nogen form for kontakt med Louis. Jeg var stadig rasende på ham, og selv hvis han undskyldte, ville jeg nok stadig være pisse irriteret.  

”Nej, vi sætter lys op for sjov” sagde Harry og gav Louis et drillende blik, hvilket måtte betyde, at de begge var ved at bløde lidt op.

”Hey, hvad har i købt?” Niall pegede på poserne der stod op af væggen. Eleanor begyndte at grine. ”En helt masse. Faktisk til de næste 3 dage” Et sug gik igennem mig. Var der kun 3 dage tilbage? Wow tiden var gået hurtigt. Tanken om at skulle hjem, gjorde mig trist. Jeg kunne ikke engang sige jeg skulle hjem, for mit hjem var ikke på det skide sygehus. Jeg hadede at være der. Jeg var lukket af for omverden og havde kun kontakt med dem som besøgte mig, og det var jo ikke fordi drengene havde overmeget tid til det.

Jeg mærkede et par hænder om mine hofter, og lidt efter sad jeg op af Harry. Han kyssede mig på kinden og trak et tæppe hen omkring os. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Et højt brag lød igen, og igen hoppede jeg op af sofaen. Harry gav et grin fra sig, og lagde sine arme om mig. ”Der sker ikke noget” hviskede han og kyssede mig igen på kinden. Jeg kunne føle Louis’ blik på os, men jeg var ligeglad. Han skulle ikke have lov til at ødelægge mere. De sidste 3 dage skulle bare nydes fuldt ud.

***

Dagene gik hurtigere end forventet, og før jeg vidste af det, vågnede jeg op til endnu et mareridt. Jeg lå igen i hospital sengen, men denne gang uden slanger over det hele. Lægerne havde rost mig utrolig meget, da jeg havde taget en del på fra den tur. De havde også besluttet at jeg ikke skulle tvangsfodres længere, men det kunne være ret lige meget. Jeg savnede drengene, og at være herinde var virkelig ved at drive mig til vanvid. Jeg havde været her i snart tre dage, og allerede nu, var jeg ved at gå til. Jeg kunne ikke holde ud at blive her. Jeg havde levet et normalt liv i en uge, og jeg ville gøre alt for at få det tilbage.

Det var efterhånden gået op for mig, at der var vigtigere ting end udseendet. Jeg spiste – selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg ville ud herfra, men nogen gange smuttede det. Jeg kastede det op med vilje, men kun når jeg var i bad, så jeg var sikker på, at de ikke havde nogen ide om det. Blev jeg opdaget, kunne jeg ligeså godt vinke farvel til friheden.

”Tabt 400 gram” mumlede lægen til en anden, som skrev det ned. Jeg trådte ned af vægten og kiggede bekymret på ham. Hans øjne gled rundt på min krop, hvilket virkelig føltes ubehageligt.

”Har du fulgt din madplan?” spurgte han om. Damen der skrev tallene ned svarede hurtigt ja på mine vegne, da hun havde været ved mig hele tiden.

”Har du dyrket motion?” spurgte han langsomt om og tog hans briller af. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg har vel gået lidt rundt inde på værelset?” sagde jeg nervøst – jeg var skide bange for, at han nu ville gennemskue mig, men han nikkede langsomt. ”Vi ses næste uge” sagde han og rakte hånden frem til mig. Jeg tog imod den. Tanken om endnu en uge herinde, gav mig en lyst til at græde.

Damen som hed Lotte, åbnede døren og fulgte mig ned langs gangen ind til mit værelse. Tårerne trillede langsomt ned af mine øjne, hvilket hun så. Hun lagde en hånd på min ryg og aede mig forsigtigt, selvom det ikke rigtig hjalp. Ingenting hjalp lige nu. Jeg havde været så deprimeret de sidste 2 dage siden jeg forlod dem. Louis og mig var stadig ikke ’helt’ på talefod. Han havde undskyldt, men jeg havde bare cuttet ham af. Jeg havde brug for tid, men nu savnede jeg ham. Nu fortrød jeg pludselig alt jeg sagde, men det var kun fordi, at jeg ville gøre alt for at bebrejde mig selv. Jeg ved ikke hvorfor, men det havde jeg brug for. Det var trodsalt min egen skyld, at jeg var her, men det gik jo frem ad! Og selvom det gik fremad, så var jeg ikke den mindste smule glad.

”Du har gæster Daisy” Lotte vendte sig mod mig, og sendte mig et opmuntrende smil. En følge af glæde gik igennem mig. Hvis det var Eleanor eller Danielle, så ville hun sige de var her, men nu brugte hun ordet ’gæst’ så måtte det være en speciel!

Jeg fortsatte hurtigere ned mod mit værelse. Et smil formede sig på mine læber. Det måtte være en af drengene, og lige meget hvem det var, så ville jeg skrige højt af glæde. Selvom jeg så dem for 3 dage siden, så savnede jeg dem mere end jeg plejede. At leve et normalt liv i en uge, havde gjort det at være her i 3 dage helt vanvittigt.

Jeg åbnede hurtigt døren og trådte ind i rummet. Et stort smil bredte sig på mine læber, men det forsvandt hurtigt, da jeg så det ikke var nogen af drengene. Et sug gik igennem min krop og fik mit hjerte til at banke virkelig hårdt i brystet. Det gjorde helt ondt, så jeg blev nød til at bore mine negle ind i huden, for at få smerten indeni ud. Hendes velkendte lange lyse hår, hendes blå øjne - Hvad fanden lavede hun her?

 

------------------------------------------------------------

Det ville betyde meget for mig, hvis vi kunne få den lidt længere op med likes! :-D Tusind tak fordi i læser, og undskyld stavefejl i dette kapitel, da det ikke er rettet igennem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...