Den sorte skole: Eleven der aldrig kom.

2'eren Af 'Den sorte skole'

0Likes
0Kommentarer
1171Visninger
AA

5. En kvalmende sød lugt...

 

Det var nu to dage, tretten timer, og… Hm… 38 minutter siden jeg mødte Louis i luft havnen, og jeg skulle snart møde ham igen. Vi skulle på diskotek i aften, altså, alle tøserne, og alle drengene. Det ville blive så vildt. Vi skulle drikke os så pisse stive, eller alle bortset fra Liam. Og så skulle vi overnatte, på drengenes hotel!

Jeg havde lige været i bad, og havde fået mit tøj på. Jeg stod og var i gang med make-uppen, da det bankede på døren. Jeg havde for travlt til at åbne, så det gjorde min lille bror. ”Hun er oven på…” Hørte jeg ham sige, og så kom personen op ad trappen. Først troede jeg at det var Cath, men trappen knirkede på meget til at det kunne var hende. ”Hvem der?” spurte jeg. ”Hm… Jeg ved ikke hvad det betyder…” sagde en engelsk stemme, som jeg kunne genkende med det samme. Jeg åbnede hurtigt døren, og der stod han. ”Louis!” sagde jeg glad. Han havde en blå og hvis stribet T-shirt og et par røde bukser på, som passede perfekt sammen med min røde kjole. Han smilte stort til mig. Jeg gik hen til ham, og gav ham et stort kram. Jeg havde ikke forventet at han kom hjem til mig. ”Hvordan vidste hvor jeg boede…?” spurgte jeg drillende, mens jeg gjorde min make-up færdig. ”Theresa fortalte det…” sagde han lidt flovt. Jeg fniste lidt af ham, og lagde min mascara fra mig. ”Er du færdig?” spurgte han mad et smil, og jeg nikkede som svar. Da vi gik ned af trappen, tog han fat i min hofte, fordi jeg vaklede lidt, i mine højhælde. Jeg smilte til mig selv, og håbede på at han ikke så det.

Jeg sagde hurtigt farvel til min mor, og så gik vi ud til bilen. Jeg satte mig ind på forsædet, og Louis kørte. Jeg fik pludselig øje på Theresa, Niall og Liam på bagsædet. Jeg gav dem alle en luftkrammer. Der gik ikke ret langtid, før vi var der, og de andre stod ventede på os. Der var en mega kø, men vi var skrevet op, så vi kom hurtigt ind. Der var drop fyldt med mennesker, så mig og Louis fik banet os vej over til baren, og så begyndte det. Det gik ikke ret langtid, før de første glas var langet over bordet, og alkoholen flød i vores blod. Jeg kiggede over på Louis, der kiggede tilbage på mig. Hans blik var mærkeligt, det var som om han søgte efter et eller andet på min krop. ”Finder du noget du kan li’?” spurgte jeg drilsk. ”Faktisk, så har jeg kun fundet noget jeg kan li’” Han gav mit et frækt smil, og jeg gengældte det. ”Må jeg byde på en dans?” kom det pludseligt fra ham. ”Hvorfor ikke!” svarede jeg hurtigt, og han trak mig med ud på dansegulvet.

Vi stod og dansede lidt fra hinanden, men som tiden gik, kom han tættere og tættere på mig. Ud af det blå skiftede musikken, til noget langsommere, og han tog fat i min hofte, og trak mig helt ind til sig. Jeg lagde mine arme rundt om hans hals, og kiggede dybt ind i hans blå øjne. Det var det perfekte øjeblik, hvor hans hoved langsomt næremede sin mig. ”DIIIIIIIIITTE!” hørte jeg en råbe bagfra mig, og så flyttede jeg mit hoved, så hans læber snittede min kind. ”For helvede!” sagde jeg hurtigt, og vendte mig om. Der stod en lidt spinkel pige, med mørkt hår, og kiggede på mig. ”Kender jeg dig?” spurgte jeg muggent. ”Det er mig! Bella! Du ved godt ’gambia’!” Og så gik det op for mig det var Isabella. ”Pis hviskede jeg. Hun stod og dinglede rundt. Hun var vidst meget fuld. Jeg vendte mig om mod Louis og sagde hurtigt: ”Er tilbage om to minutter”, også tog jeg fat i Isabella, og trak hende med ud på toilettet. Hun lugtede kraftigt af alkohol, røg og noget jeg aldrig havde lugtet før, Det lugtede kvalmende sød. ”Hva’ så snuske? Skal du ha’ et hiv?” spurgte hun mig, og trak en smøg op af lommen. ”Er… Er der heroin?” spurgte jeg nervøst. ”Jep! Jeg har også lidt ektasi, hvis du hellere vil ha’ lidt af det!” Jeg var i chok. Hun var på stoffer? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg måtte væk. Jeg skyndte mig ud fra toilettet, og fandt Louis henne ved bare. ”Hvem var det?” spurgte han nysgerrigt. ”Det er Isabella… Liams x…” Sagde jeg ligeså stille, og hans ansigtsudtryk ændrede sig. ”Shit… Jeg kunne slet ikke genkende hende…” ”Og hun er for høj til at genkende jer, det er et held at hun genkendte mig!” afbrød jeg ham. ”Høj? Hvad mener du med høj?” ”Hun er på stoffer, okay? Jeg tror at det er en god idé vi finder Liam, hurtigst mulig. Hvis de mødes, og genkender hinanden… Jeg tror bare ikke det bliver kønt…” Min stemme blev lavere og lavere, og Louis nikkede. ”Jeg hørte nogen sige mit navn!” Liam maste sig igennem mængden, og stod mellem mig og Louis. ”Hej Liam! Det var lige dig jeg ledte efter!” sagde jeg med en falsk glæde. ”Okay! Hvad så?” ”Hm… Vi er lidt trætte, og ville gerne hjem, vil du køre os??” kom det fra Louis. Han kiggede lidt mærkeligt på os. Jeg mærkede en hånd på min skulder. ”Fuck…” hviskede jeg til mig selv, og vente mig om, og der stod hun, og kunne næsten ikke stå på sine ben. ”Hvem er… dine… venner?” spurgte hun toget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...