The Tale of Sweeney Todd

Benjamin Barker er navnet på manden, der blev uskyldig dømt. Judge Turpin er navnet på den mand, som sendte ham væk og tog hans datter.
Da Benjamin kommer tilbage fra et helvede på havet håber han på at komme tilbage til sin elskede kone og datter, men der tager han fejl.
Da han finder ud af at Turpin har taget hans datter vil han gøre alt for at få hævn.

Men hævn er aldrig måden at komme frem i livet på. Hævn resulterer blot til elendighed.

Denne er baseret på filmen Sweeney Todd

5Likes
8Kommentarer
1390Visninger

3. 3.

 

 

Sweeney Todd spadserede forbi St. Pauls Cathedral og fortsatte gennem gyderne da han pludselig stoppede op ved en piben fra en af de mange rotter, som kravlede rundt i grøftekanten. Han kiggede sig stedvant omkring på gaden og overfor kunne ane en kvinde stå og arbejde over et bord inde i en butik. Tågen smøg sig om hushjørnerne, en hestevogn kom trillende hen ad det ujævne terræn, og flere fine folk i deres stiveste puds med høje hatte og glatpolerede sko kom trippende enten i selskab med venner eller sig selv. Sweeney passerede gaden med et målrettet blik, og lagde så hånden på det kolde metalhåndtag til Mrs. Lovetts meatpie shop. Et par lanterner oplyste skiltet, og han trådte ind, hvor klokken over døren lydigt ringede i takt med at døren åbnede. Optaget af sit arbejde med at lave sine pies, så hun op og så til sin forbløffelse, at der var kommet en kunde. Hun lagde alt fra sig og skyndte sig over for at lukke døren. Sweeney så ikke just overrasket ud, da hun fik ham ned og sidde på en af de støvede bænke, som hun havde i butikken. Gulvbrædderne kunne også godt trænge til en hånd. Kvinden vimsede hen til hendes disk igen og fandt en tallerken, som hun pustede af for støv og satte så en af de færdig bagte pies på den, så hun igen kunne vimse hen til Sweeney som en eller anden dødforelsket teenagepige. Sweeney gloede stum og misfornøjet på den lille, buttede tærte, og rynkede på næsen af væmmelse da han så hvordan en mindre bille tillod sig at flygte. Som et lille barn satte hun sig overfor ham og ventede i spænding som til juleaften. Tog han en bid? Hvad synes han om den? Hun støttede sit ansigt i sin hånd og satte albuen på bordet. Sweeney følte sig voldsomt beluret, og følte nærmest et pres blive taget af hans skuldre da han førte den op til hans næse for at lugte. Klamt. Yderst, og aldeles for klamt. Men hvordan kunne han sige det til sig selv, når han næsten ikke havde levet af andet end rotter, læder og savsmuld i intet mindre end 15 år. Så huskede han sulten fra tidlig morgen. Den måtte have gnavet sig gennem marv og ben uden han rigtig havde lagt mærke til det. Bare havde skubbet det til side. Mrs. Lovett gloede stadig, denne gang med større forhåbning om, at han måske ville snuppe en bid.

Ak dagbog, det var en delikatesse, som sømand, men ugers gammelt affald for en almindelig englænder. Mrs. Lovett viste mig ind i hendes bolig og gav mig et glas gin i stedet. Hun sagde at øl ikke ville tage smagen væk. At den bare ville ved med at fordærve min tunge. Jeg opdagede allerede fra start at hun ejede en etage over, men at ingen ville komme i nærheden af hverken overboligen eller hendes shop. Folk troede at der var hjemsøgt. Nogle gange faldt hun selv med på snakken, at det måske var meget muligt. At engang for længe siden skete der noget knap så rart. Jeg husker det alt for godt. Jeg giver hende ret. Det er meget muligt at det er hjemsøgt. Hun fortalte mig hvem der engang for længe siden havde haft sin udmærket barbershop oppe ovenpå. Fortalte mig om hans kone og datter. Judge Turpin var manden, som fik mig uskyldig dømt. Ville have min kone og tog min datter. Han voldtog min Lucy.. Min kone.

Mrs. Lovett sagde at Lucy dræbte sig med gift henne fra apoteket på hjørnet. Hun prøvede at stoppe hende, men ville ikke høre.

Ak, 15 år har man levet i et svedende helvede i forhåbninger om at komme hjem til en kone og datter.

”Men idet mindste er De hjemme nu Mr. Barker.” Mrs. Lovett var sunket sammen i sofaen og kiggede op på ham med store øjne. Sweeney vendte sig om med et ryk og stirrede ned på hende. ”Nej, den mand er død. Det Todd nu. Sweeney Todd og han vil have sin hævn.” Sammenbidt og indædt kneb han øjnene sammen og skar tænder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...