The Tale of Sweeney Todd

Benjamin Barker er navnet på manden, der blev uskyldig dømt. Judge Turpin er navnet på den mand, som sendte ham væk og tog hans datter.
Da Benjamin kommer tilbage fra et helvede på havet håber han på at komme tilbage til sin elskede kone og datter, men der tager han fejl.
Da han finder ud af at Turpin har taget hans datter vil han gøre alt for at få hævn.

Men hævn er aldrig måden at komme frem i livet på. Hævn resulterer blot til elendighed.

Denne er baseret på filmen Sweeney Todd

5Likes
8Kommentarer
1391Visninger

2. 2.

 

Mr. Sweeney Todd sad bøjet over sine papirer, som han efterhånden havde lavet til sin dagbog. Blækpinden i hans hånd formede sirlige bogstaver, som dannedes til ord, sætninger, ja, flere sider. Et hånligt smil bølgede over hans ansigt og små latterstød smuttede ud mellem hans blege, sammenpressede læber. Nede i kahytten var der pokkers dunkelt, som kun var sølle oplyst af lanternerne langs skibets skrog og langs midtergangen. Han kradsede videre på papiret, da han pludseligt rejste sit hoved op og strakte sine arme højt op, som ville han røre ved dækket. En sømand kom hastigt ned ad trapperne til kahytten, og opdagede manden sidde og tage sig en velfortjent pause. Sovet uroligt i to timer, fordi at man har haft svært ved at finde en ensom rotte, som kunne tage den værste sult. Derefter, som en skuffet jæger, vende tilbage med hænderne dinglende livløst ned langs siderne uden en eneste bid mad de sidste timers tid. Sulten, som fortærer en indefra og ud. Vågnet ved at blive sparket ud af hængekøjen klokken 4, blive hundset rundt nedenunder med tønder, proviant og sække, som skulle bæres ovenpå til når skibet møder Londons havn.  I smug var det lige akkurat muligt at få skriblet et par sider til sin dagbog. Sømanden rev Sweeney op at stå ved at hive i hans tørklæde, så han gloede lige ind i det barske, vindblæste, rødmossede sømandsfjæs, som ustandseligt stank af øl. I vrede sparkede han hidsigt stolen væk, så den kurerede hen ad det splintrede gulv. Sweeney kiggede på ham med en pulserende had, som synes at gå sømanden på nerverne.

”Hva’ fanden glor du på? Skrid op på dækket med dig. Vi er fremme nu.” Som afslutning gryntede han og harkede en spytklat ud på Sweeneys vest. Sweeney kiggede efter ham med misfornøjede øjne, mens han forsvandt op på dækket igen. Han bøjede sig hurtigt ned over sine papirer og skrev nogle få sætninger ned.

Ak har jeg været vidt omkring, men der er intet sted som London.

Foldede så derefter papirerne forsigtigt sammen og stoppede dem ned i sin vestelomme med et tilfreds smil.

 

***

 

Timer senere efter at have bakset med alt bagagen ovre fra skibet spredte der sig et være virvar af mennesker, som skulle i alle mulige retninger. Ville væk fra skibet, væk fra 15 år med slid på havet, væk. Sweeney gik med raske skridt blandt søfolk og almindelige tiggere, som gik deres sædvanlige tur ned ad stræderne langs Thames. Beskidt, stinkende, London. En yngre sømand råbte efter ham længere bagude. Sweeney fortsatte så den anden herre fandt det nødvendigt at løbe for at indhente ham. Sweeneys støvlehæle fortsatte med at brage mod brostenene, og hvor end han kiggede hen, var det som om, at noget kiggede tilbage. Skygger. Spøgelser af sjælens uretfærdige, ubarmhjertige minder. Han holdt pludselig inde og stod som en gloende turist, som ikke anede hvilken vej at gå. Sømandens hæle gav genlyd i gaderne med de tætpakkede 2-etagers huse, som udstrålede mørke og død. Han stoppede op med en forpustet stønnen og støttede sig til sine knæ.

”Mr. Todd… (pust) Vil jeg nogensinde se dig igen?” Sweeney drejede brat hovedet om mod den unge mand, og så til sin overraskelse at hans ven Anthony var fulgt efter ham. Hans tanker om minderne fra dengang, gjorde ham stum i et par øjeblikke. Tvivlende om han nu kunne sige noget sammenhængende, som ville give mening for hans ven, fik han dog sagt, at Anthony vel sagtens godt kunne finde ham omkring Fleet Street. Ubevidst drev han videre ledsaget af sine tanker, styret af sine fødder.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...