-Ukendt overskrift-


2Likes
6Kommentarer
1066Visninger
AA

1. Intro

 

Døm mig ikke. Se ikke sådan på mig. Du ved udemærket godt jeg ikke kan laves om på. Så drop dit forsøg. Det er til ingen verdens nytte. Men alligevel ser I alle på mig, på den måde. Som om jeg er noget ulækkert, der ikke hører til i denne verden. Men I ved ikke hvem jeg er. I ved ikke hvad jeg er gået igennem, og hvis I bliver ved med at se på mig på den måde, kommer I aldrig til at vide det. Jeg er ingen normal teenager – guderne skal vide jeg elsker det. Hele mit liv har jeg været anderledes. Aldrig hørt til, eller kunne finde ro nogen steder. Jeg var ikke længe om at finde ud af, jeg var noget specielt, og der var en mening med jeg ikke kunne finde et sted at være. Derfor lod jeg mig ikke rigtig mærke med folks blikke. Ignorerede bare deres ord, og deres stirren. I starten var det svært. På en eller anden måde nåede de indtil mig. Men jeg holdte hovedet højt, og prøvede ikke at lade dem se. Lade dem se at det rent faktisk ødelagde en del af mig. Og ved at skjule det for dem, skjulte jeg det også for mig selv. Jeg ignorerede den store trang jeg havde til at komme væk, blev ved med at opføre mig fuldstændig normalt, hvor jeg egentlig burde have bukket under. Tålmodigt ventede jeg på der skulle ske noget, der kunne bevise overfor alle andre, at jeg var noget specielt. Men hvem skulle have vidst det skulle gå på den måde? Ingen. Måske skæbnen? Hvis skæbnen overhovedet eksisterer? Hvem ved? Alting er ikke som man tror.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...