Kriger for livet!

Maya er 12 år da hun skal meldes ind på kriger akademiet, hvor hun for sin makker William, de skal holde sammen i alle de otte år de skal gå på kriger akademiet, men vil alt gå som planlagt? Det kan kun tiden vise.

2Likes
5Kommentarer
882Visninger
AA

2. - Will

 

Da det endelig blev vores tur, blev vi vis ind i et rum med en skranke, hvor der sad en dame. "Kom bare ind", sagde kvinden sødt, i det samen da hun hørte døren smække bag os. Vi gik hen til skranken. Damen i skranken så ud til at være midt i halvtredser, hun havde halv måne formede briller, gråt hår, der var sat op i knold, en mørke gul trøje, og en lilla lang ærmet på. "En pige!'' Sagde hun forbavset, ''det er længe siden der har været sådan en her som skulle tilmeldes", sagde damen imponeret, hun kiggede på min far, "og ikke en hvilken som helst pige, det er jo Simon Anderssons datter", sagde hun endnu mere imponeret. "Nå hvad hedder du min ven?", spurgte damen mig. "Maya" sagde jeg en smule genert. Hun nikkede, og skrev det ned på et stykke papir, "ser du Maya, her på Akademiet får alle elever en tilfældig makker. Det vil sige at den næste der kommer for at blive tilmeldt, bliver din makker igennem alle de otte år du skal gå her", forklarede hun, "jeg stirede måløst på hende, "me..men hvad nu vis det er en jeg ikke bryder mig om?" spurgte jeg nervøst, " så må de få det bedste ud af det", sagde hun " nå, men jeg skal lige snakke med din far. Du kan sætte dig i en af læne stolene, og vente på din makker", sagde hun, og førte min far igennem en dør ved siden af skranken. Ind af døren kom en lidt yngre dame. Hun havde nogenlunde samme tøj på, hun smilede til mig, og ringede med en klokken for at vise at der kunne komme en ny ind. Jeg satte mig ned i en af de grønne stole. Imellem stolene stod der et træ bord. Da døren gik op, var det som om på hjerte spang et slag over, ind af døren kom, en far med en............. dreng. Jeg sukkede. Igen havde jeg været for håbefuld, drengen havde brunt hår, lidt samme kulør som mit bare lidt lysere, og han havde klare grønne øjne, hvorimod mine var brune. Drengen gik med sin far hen til skranken, "hej min dreng, hvad hedder du så?", spurgte damen "Will." Svarede han nervøst, "okay William, jeg skal lige snakke med din far, imens kan du snakke lidt med din makker, hun sidder over i den grønne stol derover" forklarede hun, og pegede over mod mig. "Du mener vel han sidder over i den grønne stol, ikke?" spurgte han genert, "nej din makker bliver nok den eneste pige på hele skolen i næsten 200 år", sagde damen. Hun førte Wills far igennem den samme dør som min far var blevet ført igennem. Will vente sig om og satte sig i den anden stol. "Hej, jeg hedder Will" præsenterede han sig selv, og rakte en rystende hånd frem mod mig. "Jeg hedder Maya" smilede jeg. Og tog hans hånd for at sige hej, " må jeg spørge dig om noget?", spurgte Will nervøst "selvfølgelig William", sagde jeg venligt. "Hvorfor har du valgt at du ville gå på kriger akademiet? Tvang din far dig?" Spurgte Will, "nej selvfølgelig ikke, det ville han aldrig gøre," svarede jeg "jeg valgte det fordi det altid har været min store drøm at være kriger", han kiggede imponeret på mig. "Det havde jeg aldrig troet, ehhmm..." sagde han, mens han så ud som om han at tænke sig om, " Maya?" Hjalp jeg, "Ja, Maya" sagde han. "Tak.'' ''Hvad skal vi gøre til prøven?" Spurgte jeg Will, "Samarbejde? Gøre det så godt vi kan?" Foreslog han " ja det er vel det bedste vi kan gøre.'' Sagde jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...