Kriger for livet!

Maya er 12 år da hun skal meldes ind på kriger akademiet, hvor hun for sin makker William, de skal holde sammen i alle de otte år de skal gå på kriger akademiet, men vil alt gå som planlagt? Det kan kun tiden vise.

2Likes
5Kommentarer
827Visninger
AA

3. - Prøven

 Will og jeg blev ført ind i et stort rum. Midt i rummet stod en mand, med hænderne bag sig. Han havde kul sorte hår, og uhyggelige mørke øjne. Han så hård ud, ''i denne del af testen er i praksis, i skal kæmpe mod mig'', sagde han med en dyb stemme, som rungede i det store rum, ''men vi har jo ingen våben!'' Udbrød Will, '' det har man heller ikke altid når man bliver overfaldet'', svarede manden. ''Klar...?'' Jeg tænkte mig lidt om. Vi havde ingen plan, jeg åbnede munden. ''Parat... START!'' Råbte han, inde nogen af os havde nået at svare ham. Han styrtede hen imod os med et ondt glimt i øjet, han hoppede og lagde an til et flyvespark, ''RUL!'' Råbte jeg som et instinkt. Jeg lavede et rullefald, og så derefter Will lave det efter mig. Jeg kiggede efter træneren men han var væk, ''hvor er han?'' Spurgte Will forvirret. Vi kiggede rundt, lige pludselig hørte jeg et sus oppe fra. Som en forholdsregel rullede jeg hurtigt væk, og i øjeblikket efter jeg var væk, hørte jeg et højt bump bag mig. Jeg vendte mig forbløffet om og så træneren oven på Will, han havde sikkert prøvet at angribe oven fra. Han rejste sig op, og gav en hjælpende hånd til Will, så han kunne komme op. Han havde ikke været hurtig nok til at komme af vejen, ''Gode reflekser'' nikkede træneren anerkendenene til mig, ''du kunne godt lære af hende, men ellers godt klaret begge to, i kan gå videre til den næste test''. På vej ud af døren diskuterede vi hvad vi troede den næste prøve var. ''Jeg tror det er kamp teori'' sagde jeg, '' jeg tror altså det er en test der viser hvad vi vil gøre i pressede situationer'', foreslog Will. Mellem tests lokalerne var der en lang gang med en masse stole, der var flere lokaler med de samme tests så flere kunne være i gang af gangen. Vi kunne høre mærkelige lyde inde fra dørene imens de sad i et par stole, og ventede på at det blev vores tur. Efter lidt tid blev en dør åbnet, og to drenge kom ud. Den ene havde kort sort hår, og den anden halv langt blond hår, ''Hej'' sagde ham med det sorte hår da han så os. ''Skal vi der ind?'' spurgte Will, ''nej det er den hvor man skal kæmpe mod en træner'', svarede drengen med det blonde hår, ''Okay'' svarede Will. ''Hvad hedder i?'' Spurgte ham med det sorte hår, '' jeg hedder Will'', ''og jeg hedder Maya''. Begge drenge kiggede på mig da jeg sagde mit navn, de havde sikkert ikke opdaget at jeg var en pige. ''Jeg hedder Seamus men i kan kalde mig See'' sagde ham med det blonde hår, ''og jeg hedder Jakob'' sagde ham med det sorte hår. ''Hyggeligt at møde jer drenge'', smilte jeg til dem, ''hvordan gik det for jer inde ved træneren?'' Spurgte See, ''det gik okay'' svarede jeg med et skævt smil til Will, ''hvad med jer?'' Spurgte Will. ''Njaa... Ikke så godt'' grinte Jakob, ''vi blev TOTALT smadret'' lo See.

''Hvad tror i den næste test er?'' Spurgte jeg dem, '' jeg tror man skal kæmpe mod en drage'' sagde See jeg nikkede, og kiggede på Jakob. ''Jeg tror vi skal have en teori test'', foreslog Jakob. Vi blev ved med at diskutere det, imens Jakob og See satte sig i et par stole foran mig og Will.

Efter lidt tid begyndt der at komme flere grupper de første var en muskuløs dreng med brunt hår han hed Mathias hans makker var en lidt splejset dreng med blond hår som hed Kasper efter fulgt af et sæt enæggede tvillinger med rødt hår ved navn Jasper og Edward til sidst var det svært at holde styr på alle navnene og alle stolene var optaget vi var nok i alt 30 børn og vi vidste alle at der kun kunne gå 15 børn på hver årgang så ca. halvdelen af os ville blive valgt fra og ikke have opnået andet end en knust drøm.

''Hvad er meningen med det her enlig?'' Udbrød en dreng med lysebrunt hår, og klare blå øjne jeg ikke havde navn på, ''Ja hvorfor skal vi vente så længe?'' Spurgte hans makker. Det gav faktisk god mening, og det fik mig til at tænke. Efter at havde tænkt lidt sagde jeg, ''Måske er det her testen!?!'' Alle drengene kiggede på mig, ''ja altså de tester os på det uventede, det med at vi tror der kommer noget og det gør os nervøse, de vil se hvordan vi reagere''. Efter at de havde tykket lidt på hvad jeg havde sagt sagde Will, ''du er jo genial Maya!'' Efter Will havde sagt det, begyndte alle at snakke opmuntrede med hinanden. Jeg sendte Will et smil, og han sendte et smil igen.

Efter lidt tid begyndte der at komme lidt mere ro, ''Hvad gør vi nu?'' Spurgte Edward og alle kiggede forventningsfuldt på mig, ''øhmm... Vi holder hovedet koldt?'' Foreslog jeg presset. Lige efter jeg havde sagt det, blev den største dør i rummet åbnet og en fuldvoksen mand kom ind. Alle rettede hovedet hen mod ham, og der blev en isnende stilhed inde i rummet hvor der ellers var blevet snakket hele tiden rundt omkring. Han så meget betydningsfuld ud, jeg havde aldrig set ham før. ''Hvem er han?'' Hviskede jeg spørgende til Will, '' det er Hr. Doklargen, skolens rektor'' hviskede Wille tilbage. ''Tillykke'' sagde ham der tilsyneladende var skolens rektor med en dyb stemme. ''I er de første i mange år der har bestået denne test, i kan nu fortsætte til Tårenes Rum''

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...