Kriger for livet!

Maya er 12 år da hun skal meldes ind på kriger akademiet, hvor hun for sin makker William, de skal holde sammen i alle de otte år de skal gå på kriger akademiet, men vil alt gå som planlagt? Det kan kun tiden vise.

2Likes
5Kommentarer
846Visninger
AA

1. - Akademiet

 

Jeg vågnede den sidste dag i sommerferien, solen skinnede, fuglene sang, det var bare en god dag. For idag skulle jeg op til kriger akademiet, med min far for at få mig tilmeldt. Der var nemlig tradition for at børn kom på et akademi, eller kostskole når de fyldte 12 år. Normalt blev piger meldt ind på fine husholdnings skoler, eller dyre kostskoler, men jeg var anderledes. Lige siden jeg var lille havde jeg drømt om at blive kriger, og kæmpe mod mørket.

Jeg missede med øjnene da jeg slog gardinerne fra, og solens skarpe stråler trængte ind på mit værelse. Jeg stod hurtigt ud af sengen, hoppede i mit tøj, styrtede nedunder, og slugte min morgenmad i store mundfulde. Da jeg var færdig kiggede jeg ud af vinduet, og hen mod det store kirke ur, det havde i alt taget mig 5 min. at stå op, '' Det må være nu rekord!'' Tænkte jeg glad. Der var tre timer til vi havde planlagt at tage af sted, derfor gik jeg udenfor for at øve mig lidt i at fægte. Efter at have fægtet et godt stykke tid var jeg helt udmattet, jeg gik derfor indenfor for at tage et bad. Da jeg var færdig kom min far ned, ''Er du spændt?'' spurgte han imens han tog morgenmad frem. ''Ja meget det tog mig ca. 5 min. at stå op!'' Svarede jeg glad, ''Jeg skal nok skynde mig meget for at leve op til det'', grinte han. I mens han spiste morgenmad, hoppede jeg op og ned af bare forventning, utålmodighed, og en lille smule frygt, for at jeg ville være den eneste pige.

Da han endelig var færdig, tog vi overtøj på, og tog afsted. På vej derhen blev vi glædeligt mødt af min fars venner, der løb ærinder rundt omkring. Min far var en meget respektere mand, han var en af kongens bedste musketerer, og havde redet landsbyen sammen med sin makker Markus von Thisen, adskillige gange vi fortsatte op at Adelsalen, og videre til Moonstreet hvor Akademiet lå. Uden foran var der en kæmpe kø fyldt af håbefulde tilmelder, jeg kiggede håbefuldt igennem rækken, for at spotte bare en pige, men det eneste jeg fik ud af det var en masse mærkelige blikke fra drengene. De syntes åbenbart ikke at piger burte være krigere, jeg sukkede selvom jeg havde vidst at chancen var spinkel, havde jeg dog alligevel haft et lille håb. Min far skubbede min støttende på ryggen, og vi stillede os om bag køen. "Så er det nu Maya" sagde far imens køen langsomt rykkede, "ja det er det" sagde jeg. Jeg vidste godt at det ville blive sjovt, men lige nu ville jeg bare ønske at jeg kunne blive hos min far. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, jeg omfavnede min far. "Jeg kommer til at savne dig," snøftede jeg ind mod hans bryst kasse. "Det skal nok gå, du bliver glad for at gå der" opmuntrede han mig, "det ved jeg, men hvad nu hvis jeg ikke er lige så god som de andre?" Spurgte jeg, "jeg tror du er bedre end de andre. Du skal bare tage det helt roligt, og gøre dit bedste" smilede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...