Mord på samvittigheden

Tom Richardson er dømt til døden for mord på en ung kvinde. Tom er ikke som alle andre mordere - han angrer ikke på grund af sin straf, han angrer over sine synder. Mens han sidder i sin celle og venter på sin straf, får han besøg af en præst. Præsten opfordrer ham til en at skrive en dagbog - en dagbog, hvor han skriver til Gud.

5Likes
8Kommentarer
1384Visninger
AA

3. Genskabt hukommelse

 

Da jeg kom til bevidsthed igen efter min beruselse, anede jeg først ikke, hvor jeg var. Et mindre mørkt rum hvor et bord og to stole – placeret over for hinanden på hver sin side af bordet – var det eneste inventar. Det var den ene af de fire vægge, der afslørede rummet. En glasvæg. Den slags man så på film, når skurken skulle afhøres.

 Den ene side af mit ansigt var komplet følelsesløs. Jeg havde siddet på en stol med overkroppen liggende ind over bordet foran mig. Mine arme var låst bag om stolens ryglæn. Håndjern. Først fattede jeg end ikke, hvad der var sket. Og da jeg kom i tanke om det, ville jeg have ønsket, at jeg fortsat havde været udvidende. Eller slet ikke var vågnet.

Over for mig sad det bedste bud på en pitbull i menneskeskikkelse, jeg nogensinde havde set. Han havde maskinklippet hår, der stak ud i alle retninger og som lige akkurat havde nok længde til, at jeg fik en fornemmelse af, at hans rødglødende raseri-prægede ansigt havde omtrent samme effekt som elektricitet.

Lige så snart han gjorde tegn til at ville sige noget, indrømmede jeg alt. Jeg havde ingen interesse i at gå fri. Hellere slet ikke gå, end at gå fri med skyldfølelsen. Min øjeblikkelige indrømmelse lod dog ikke til at være nok for ham, hvorfor jeg fik en beskrivelse ned til mindste detalje om, hvad jeg havde foretaget mig aftenen inden. Jeg anede ikke, hvordan han kunne vide alt dette, men om ikke andet var det først nu, det rigtigt gik op for mig, hvad der var sket. Resultatet kendte jeg, men hvad der var sket forinden, havde været lidt uklart. Det var som om, at det var hans foredrag, der havde fået min hukommelse til at bløde op. Som om han havde skabt min hukommelse.

 

Tom

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...