Digtsamling

Blandede digte. :) Der kommer løbende flere..

43Likes
15Kommentarer
1819Visninger
AA

1. En forårsdag

 

1 Dug som perler sidder,

På en tråd så fin – af sølv,

Og alferne de danser,

Ik’ større end fingerbøl.

 

2 Rød og guld og smuk og fin,

Himlen skøn Han maler,

Sarte, hvide blomsterblade,

Ned fra himlen daler.

 

3 Anemoner åbner sig,

De som et tæppe ligger,

Lærken synger højt og klart,

Opmærksomhed den tigger.

 

4 Et lille egern i skoven,

Piler rundt fra træ til træ,

Stopper op et kort sekund,

Nyder blot den smukke dag.

 

5 Kilden løber rask af sted,

Den har meget den skal nå,

Jeg ved ej hvor den ender,

Ønsker kun et glimt at få.

 

6 Nu står solen højt på himlen,

Alting er så skønt, så skønt,

Her dufter godt af blomster,

Græs og blade lyser grønt.

 

7 Skovsøen er spejlblank og dyb,

’Kranset af bladfulde grene,

Skræppen fra ænder lyder,

Måske de fare kan ane?

 

8 Solen skinner på kattens pels,

Den ligger her og sover,

Vender sig i søvne – spinder,

Pelsen er kul, sne og kobber.

 

9 Mellem græssets høje stængler,

Den lille myre vandrer,

På evig jagt efter sukkerstads,

Intet her der sig forandrer.

 

10 Dagen langsomt går på hæld,

Himlen mange farver får,

I udkanten af skoven – se!

Fem rådyr stille står.

 

11 Til sidst alle stjerner tændes,

Dagen går og natten kommer,

Hele verden sover stille,

Med et løfte om; snart bli’r det sommer!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...