Seperate worlds

Vi er i år 3580.
Samfundet er kønsopdelt, grundet splid mellem mænd og kvinder for 500 år siden. De eneste der kender til det andet køn er rådet, der gør kvinderne kunstigt befrugtet og giver mændene drengebørnene.
Ariana lever lykkeligt i kvindernes del af verden. Xavier lever lykkeligt i mændenes del af verden. De er begge uvidende om hinandens eksistens. Dette ændres dog snart, da de flygter ud på en øde mark. Samme tid. Samme sted.
Vil de få ukendte følelser for hinanden? Vil deres undren over hinanden, vare ved? Og, hvordan holder de deres forelskelse skjult, i en verden, hvor spirrende kærlighed er en ulovlighed?

93Likes
145Kommentarer
9974Visninger
AA

12. Xaviers synspunkt

Vores læber mødtes, en varm følelse gled gennem min krop. Jeg gav slip på hendes læber, overrasket eller måske nærmere overrumplet, over den dejlige fornemmelse. Hendes kinder var stadig lidt røde, men ikke destomindre smilede hun til mig, et varmt smil. Jeg rejste mig op, og gik hen til mod døren. Jeg måtte havde en smugle luft.

"Jeg henter lige en dyne og en pude til dig" smilede jeg tilbage til hende.

Hun så pludselig træt ud, hun nikkede kort.

Jeg smuttede ud af døren og lukkede den eftertrykkeligt efter mig. Smuttede ned a, trappen og listede ud af hovedøren. Jeg trak roligt vejret, eller så roligt som det var muligt. Jeg satte mig kort ned, foran huset. Jeg forstod enlig ikke hvorfor jeg var flygtet, det havde jo føltes så behageligt. Jeg rejste mig op, og gik ind i huset igen, jeg gik ned i kælderen, hvor der var isende koldt. Det var det eneste sted i hele huset hvor, der ikke var varme. Jeg fandt en dyne og pude og fik trukket noget betræk ud over dem.

Oppe på værelset, sad Ariana stadig sengen. Hun så ud til at side helt fuldstændigt i hendes egne tanker.  Men ved lyden af mig der smækkede døren, så hun ud til at komme til sig selv. 

Hun sad og så, som før, træt ud, hendes øjne så ud som om de ikke kunne holde sig åbne meget længere. Jeg satte mig på sengen ved siden af hende. Senge gav en smugle efter da jeg satte mig ned på den, ikke fordi jeg vejede meget, men min seng var bare meget fjedret. 

"Er du træt?" spurgte jeg tøvende.

"Lidt" grinede hun som svar. 

Jeg lænede mig endnu engang ind over hende og kyssede hendes læber. Vi blev afbrudt af døren der smækkede nede i entréen.

Dette kapitel er skrevet af Oskar Fehlauer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...