Seperate worlds

Vi er i år 3580.
Samfundet er kønsopdelt, grundet splid mellem mænd og kvinder for 500 år siden. De eneste der kender til det andet køn er rådet, der gør kvinderne kunstigt befrugtet og giver mændene drengebørnene.
Ariana lever lykkeligt i kvindernes del af verden. Xavier lever lykkeligt i mændenes del af verden. De er begge uvidende om hinandens eksistens. Dette ændres dog snart, da de flygter ud på en øde mark. Samme tid. Samme sted.
Vil de få ukendte følelser for hinanden? Vil deres undren over hinanden, vare ved? Og, hvordan holder de deres forelskelse skjult, i en verden, hvor spirrende kærlighed er en ulovlighed?

93Likes
145Kommentarer
9934Visninger
AA

10. Xaviers synspunkt

Jeg træskede frem og tilbage i det lille rum, rastløs. Ingen normale ting havde rigtig givet mening siden, mødet med Ariana. Jeg satte mig ned på gulvet, jeg havde altid fortrukket dette grove trægulv, frem for det opvarmede marmor, som mine fædre havde fået lagt på her for nyligt. Jeg lod hånden glide over det ru træ, jeg har altid elsket følelsen, men selv ikke den er det samme, uden hende. Uden Ariana. Jeg har glemt hvad jeg laver herinde, her er bare helt tomt, ud over en bogreol, med bøger som ingen læser. Jeg rejste mig op, jeg måtte ud, ud her fra, væk herfra. Jeg måtte se Ariana igen, men det var først imorgen vi havde aftalt at mødes. Jeg tog en hurtig beslutning, jeg trækker i tøjet og derefter jakke og sko. Forlader huset, i håb om at den friske luft vil  havde en lindrende virkning på min rastløshed.

Udenfor er det ved at blive aften, kulden er stikker i min hud, men jeg er ligeglad, jeg finder ved hjælp af min en smugle hullede hukommelse hen til marken, marken hvor jeg mødte hende.

Der var tomt, hvad havde jeg regnet med? At hun ville havde siddet her, præcis som sidst med de blege ben, i det kolde vand? Hvis det var tilfældet havde jeg ihvertfald taget fejl, her var øde, ikke en sjæl var at se. Jeg begyndte at bevæge mig tilbage mod byen, måske kunne jeg finde en bar, hvor jeg kunne drikke mig i hegnet, og glemme alt, alt om ukendte følelser, alt om længsel. Alt om kvinder. Da jeg var kommet et lille stykke vej ombestemme jeg mig og gik tilbage. Jeg gik med hurtige skridt, hen til søen, og kiggede ned i spejlblanke vand. Minderene strømmer igennem mit hoved sammen med den kildende fornemmelse som jeg havde følt sidden den dag.

Månen stod nu højt på himlen. Jeg var nu igen på vej mod byen, på vej mod alkoholen, klar til at glemme alt. ALT.

Da jeg nærmede mig  byen, så jeg de store lysreklamer som oplyste gaderne. Det var begyndt at dryppe, og den isende vind var blevet, endnu koldere. I mørket så jeg en silhuet, en silhuet med en hvid kjole, og lyst hår med slange krøller. Jeg bevægede mig tættere på skikkelsen og indså at det er Ariana. Det var som om mit hjerte stoppede med at slå, en følelse af angst blandet med glæde spredte sig hurtigt i min krop. Jeg løber hen mod hende, og så at hun ryster, ryster og græder.

Hendes kjole var gennemblødt og hullet, hun så forfærdelig ud, sjasket vådt hår klæbede sig fast til hendes beskidte ansigt. Men lige meget hvor beskidt og ulækker, hun så ud er hun stadig smuk. Ingen havde tilsynladedeladende lagt mærke til hende, eftersom hun stod gemt i skyggen.

Jeg nåede hen til hende, hun var helt synderknust. Jeg skyndte mig at hive hende ind til mig, og kramme hende. Jeg slap hende, hun så forvirret på mig, som om det først var nu at hun så at det var mig.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg gispene.

Hun svarede ikke, kiggede kun op på mig med et forvirret blik. Jeg skynder mig at hive min jakke af, og give hende den på, jeg hiver hætten så langt ned over hendes ansigt at man ikke kan se at det er hende. Jeg begyndte at følge hende gennem, gader oplyst af store lysreklamer. Ingen lagde mærke til Ariana, alle var enten for fulde eller for trætte.

Efter et stykke tid, nåede vi mit hus. Jeg låste døren op, uden at lave unødvendigt larm.

"Hej!" råbte jeg da jeg var kommet inden for døren, og havde fået Ariana med.

Der var ingen hjemme, puha. Jeg skyndte mig at få hevet hende op på mit værelse og ind på det tilhørende bade værelse hvor jeg forklarede hende, hvordan vores bruseren virkede, jeg smed en t-shirt hen til hende, den kunne hun sove i. Jeg forlod rummet, og lukkede døren efter mig.

Dette kapitel er skrevet af Oskar Fehlauer;P Håber i kunne lide det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...