Seperate worlds

Vi er i år 3580.
Samfundet er kønsopdelt, grundet splid mellem mænd og kvinder for 500 år siden. De eneste der kender til det andet køn er rådet, der gør kvinderne kunstigt befrugtet og giver mændene drengebørnene.
Ariana lever lykkeligt i kvindernes del af verden. Xavier lever lykkeligt i mændenes del af verden. De er begge uvidende om hinandens eksistens. Dette ændres dog snart, da de flygter ud på en øde mark. Samme tid. Samme sted.
Vil de få ukendte følelser for hinanden? Vil deres undren over hinanden, vare ved? Og, hvordan holder de deres forelskelse skjult, i en verden, hvor spirrende kærlighed er en ulovlighed?

93Likes
145Kommentarer
9929Visninger
AA

17. Arianas synsvinkel

Xaviers varme hånd, greb hurtigt min spinkle hånd og klemte den diskret under bordet. Jeg bed mig hårdt i læben, da Phelius rejste sig fra stolen. Han betragtede kort rådet. Kvinden ved hans side smilede beundret til ham, inden han begyndte at tale.  "Ærede rådsmedlemmer!"

Den kraftige stemme buldrede i det hvide lokale. Jeg gøs ubemærket, da han fortsatte.

"Dette unge par, forvildede sig rundt i Masculum Mundus tidligt i morges..."

"Jeg ville bare følge hende tilbage!" råbte Xavier. Han ville rejse sig fra stolen, men vagtens stærke arme holdt ham nede. Phelius sukkede højt. "Som nævnt, fandt vi dette par på gaden i Maculum Mundus. Som i kan se er det mand i og kvinde. Yderst mistænksomt!"

Kvinde. Havde han lige sagt kvinde? Men hvordan kunne Phelius kende til os, når Xavier ikke kunne? Spørgsmålene hvirvlede forstyrret rundt i mit hoved. Phelius rettede sit skarpe ørneblik mod os. "Hvordan kender i til hinandens eksistens?"

Jeg sank en nagende klump og kiggede forfærdet på Xaviers blå ansigt. Der var en akavet tavshed, inden han svarede. "Vi mødtes på en mark..."

"Løgner!" skreg en ung kvinde. Hun slog rasende knynæven i bordet, hvorefter hun med sitrende pegefinger pegede på os. "De lyver!" råbte hun igen. Phelius rullede med øjnene. "Lad dog manden tale ud, kvinde!" rasede han. Kvinden tav med et hårdt bid i læben.

Phelius lagde atter blikket på Xavier og bad ham fortsætte.

"Jo, altså. Vi mødtes på en mark og blev...blev venner" han sank en klump. Stilheden fyldte lokalet. De mange borende blikke på os blev for meget for mig. Jeg rejste mig øjeblikkeligt. Xavier stirrede forvirret efter mig, da vagterne uden tøven gik med mig ud af lokalet. De store mænd var på hver sin side af mig.

"Må-må jeg have lov at gå på toilettet?" spurgte jeg svagt og mærkede til min rædsel brækfornemmelsen trykke i min mave. De nikkede kort. Fulgte mig tavst ud til en mærkeligt udseende dør. Det lyste neonpink og funklede bogstavelig talt. På midten var der en stor tegning af et ungt kvindehoved. Døren ved siden af lyste derimod neongrønt med et billede af et ungt mandehoved. Jeg skyndte mig ind på toilettet, kiggede kort på spejlbillede og kastede op i grønne stimer.

Det flød hurtigt fra min mund. Videre ned af min hage, endte det i kummen. En dunkende hovedpine var nu nået vej til mit hoved. Jeg begravede mit forgrædte ansigt i hænderne og sank sammen på det kolde toiletgulv.

Dette kapitel er skrevet af Olve!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...