Seperate worlds

Vi er i år 3580.
Samfundet er kønsopdelt, grundet splid mellem mænd og kvinder for 500 år siden. De eneste der kender til det andet køn er rådet, der gør kvinderne kunstigt befrugtet og giver mændene drengebørnene.
Ariana lever lykkeligt i kvindernes del af verden. Xavier lever lykkeligt i mændenes del af verden. De er begge uvidende om hinandens eksistens. Dette ændres dog snart, da de flygter ud på en øde mark. Samme tid. Samme sted.
Vil de få ukendte følelser for hinanden? Vil deres undren over hinanden, vare ved? Og, hvordan holder de deres forelskelse skjult, i en verden, hvor spirrende kærlighed er en ulovlighed?

93Likes
145Kommentarer
10208Visninger
AA

11. Arianas synsvinkel

Det dampende varme vand masserne ivrigt mine ømme skuldre og pjaskede videre ned af min nøgne krop. Det var ikke til at fatte at jeg stod i Xaviers hjem. Han havde fundet mig på gaden, da jeg havde forvildet mig rundt et stykke tid. Så havde han slæbt mig hjem. Nu stod jeg i hans brusekabine og forgudede de skønne stråler. Tre diskrete bank, lød på badeværelses døren. Jeg trak instinktivt forhænget for, så det dækkede min nøgne krop. "J-ja?" spurgte jeg nervøst. Vedkommende rømmede sig. "Øh, jeg lagde en t-shirt ud til dig..." svarede Xavier.

"Jeg er færdig lige om lidt og...tak"

"Selv tak..."

En akavet tavshed blev kastet mod badeværelsets kolde, hvide mure. Jeg tog en dyb indåndning, inden mine fødder vaklede ud på gulvet. Det nærmeste håndklæde var hvidt, ligesom resten af rummet. Jeg greb det hurtigt og svøb det beskyttende om mig. Mine klare øjne søgte spejlet. Håret sad limet til kinderne, dråber sad i mine øjenvipper og mit blege ansigt blev lyst endnu mere.

Efter et stykke tids intens betragtning af spejlbilledet, smuttede jeg ud af badeværelset, iført Xavier alt for lange 'Heavy Metal' t-shirt. Han lignede just ikke én der hørte den slags musik. 

"Hej. Du, øh...ser godt ud?"

Jeg vendte mig forskrækket om. Xavier nikkede mod t-shirten, der klæbede fast til min våde krop. Mine kinder blussede, da jeg forlegent hev længere ned i den. Han rystede på hovedet. Tydeligvis flov over bemærkningen, hvorefter han trak mig med ind på sit værelse, (går jeg ud fra). Der sætter han sig på sengen, med et indgående blik på mig. 

"Fortæl lidt om dig selv. Om dit...din art"

"Tjah, vi, jeg bor i et lille hus. Jeg er 17 år gammel. Jeg..."

"Nej, fortæl om din art. Hvad er der med jer...inder? Hvorfor er i så anderledes?"

"Kvinder" rettede jeg og fortsatte: "Det ved jeg virkelig ikke. Det er jer der er anderledes"

Jeg smilte drømmende til ham. "Men på den gode måde" røj det ud af mig. Min hånd fløj op til munden og igen blev mine kinder tomatrøde. Han grinte bare. Xavier lænede sig ind over mig. Vores læber var få millimeter fra hinanden. Jeg lukkede øjnene og...                                               

Dette kapitel er skrevet af Olve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...