The Lullaby Of An Angel - One Direction

Sage flytter til London da hun er træt af hendes overambitiøse familie. Hun forlader Irland, og hopper på toget den dag hun bliver atten. Hun får dog et chok da hun den første dag ser sin barndomsven, sidde der på en restaurant i midt i England. Det er seks år siden de sidst har set hinanden, kan han overhovedet huske hende? Mon hendes gamle vendskab stadig er der eller er det glemt, og hvilke oplevelser og muligheder kunne det give? Sage får hurtigt meget at tænke på, men det er ikke altid en dårlig ting.

21Likes
25Kommentarer
2268Visninger
AA

5. At Nandos!

 

Vi steg ud og jeg stod nu foran en MEGET stor genbrugsbutik? "Ehh drenge? Hvaaa laver vi?" jeg vendte mig om og kiggede på dem. "Vi skal da ind og finde dig at stort spejl!" Sagde Zayn og begyndte beslutsomt at gå mod indgangen. Jeg stod vidst bare og stirrede for Liam puffede mig i ryggen og sagde "Kom nu Sage! Vi har ikke hele dagen!" Jeg gik med dem, eller nærmere løb.   

Zayn var allerde derinde og stod og kiggede på nogle spejle over i et hjørne sammen med to andre drenge. Liam og jeg gik hen til dem. Da vi kom derhen stak jeg straks hånden ud og hilste på dem. "Hejsa jeg hedder Sage, hvad med jer?" jeg smilede til dem, men de kiggede bare underligt på mig. Hvad havde jeg gjort forkert? Jeg lod stille og roligt hånden falde. "Jaer okay undskyld for at jeg er venlig," mumlede jeg, muligvis lidt tvært. Det var som om de blev slet ud af deres døs, for straks var de over mig. "Det var ikke derfor, vi regnede bare med..." begyndte den ene, og så sagde den anden "at du ville reagere anderledes!" Jeg stirrede på dem. Helt ærligt, hvad regnede de med? At jeg var en hulemand som for første gang var ude blandt civiliserede mennesker? Jeg mener HELT ÆRLIGT! "Jeg undskylder dybt for min venlighed" sagde jeg bare en lille bitte smule ironisk. Den krølhårede af dem begyndte at grine. Se nu havde jeg det jo fantastisk! "Det er skam ikke derfor vi er chokerede vi regnede bare med at du ville begynde at fangirle eller noget," Han smilede nu venligt til mig. Jeg smilede til ham, det kunne man ikke lade være med! "Hvorfor skulle jeg dog det?" Nu kiggede de begge to måbende på mig, samtidig med at Zayn og Liam brød ud i grin bag mig.   

Liam rev drengene med mig, som bare stirrede hele vejen ud af butikken. Jeg kiggede på Zayn som stod ved siden af mig. "Hvad gik det ud på?" spurgte jeg ham. "Ikke noget du skal bekymre dit lille hoved med ært." jeg kiggede på ham med et skrapt blik. "Nå så jeg er en ært?!? hvad er du så en kylling!" Jeg puffede til ham, så han grinende faldt. "Se selv du har kyllingeben!" Jeg hjalp ham dog op igen, så ond er jeg heller ikke.   

De tre drenge kom tilbage, nu alle med at smil på læben. Jeg snakkede med dem og fandt ud af de hed Harry og Louis. De var meget søde og så kanon godt ud! På et tidspunkt da jeg havde stået lidt og stirret på dem alle sammen udbrød jeg "Hva sker der lige for jer? Er i modeller eller sådan noget?" de kiggede alle undrende tilbage på mig og Liam spurgte "Nej hvorfor tror du dog det?" Jeg rynkede brynene "I er alle pisse lækre, og jeg mener hallo der er bare ingen drenge flokke, hvor alle der er med ligeså godt kunne stå model for Ralph Lauren eller sådan noget!" De kiggede bare smilende på mig, men ville vidst ikke kommentere mit udbrud. Jeg sukkede irriteret og gik hen til kasseapparatet. Jeg havde fundet et spejl, så vi skulle bare lige købe det.   

Vi fik det meget store sæt spejle pakket med lidt besvær ind i bilen, og så skulle vi ellers videre. "Jeg er suuuuulten!" sagde jeg irriteret. Jeg har det med at blive gnaven når jeg ikke får noget at spise. De grinte af mig, og jeg kiggede med sammenknebne øjne på Liam da vores øjne mødtes i bakspejlet. Han smilede bare til mig, men sagde dog "Jeg kender også en anden der er sulten! Skal vi ikke ringe til ham og mødes på Nandos om ti mintters tid?" De andre drenge nikkede, og Zayn fandt sin mobil frem og ringede ham den anden op.

Jeg sad på bagsædet med Louis og Harry, som sad og sagde alle mulige virkelig pusse nussede ting til hinanden. Jeg kiggede med at hævet øjenbryn på dem og de stoppede. "Hvaaae er i to sammen eller sådan noget?" De kiggede på hinanden og smilede "Det ved jeg ikke er vi det snuskebasse?" spurgte Harry "Tjooe det er vi vel min sukkergris!" de lavede et eskimokys, jeg holdt mig til bræklyde. "Ej helt ærligt drenge! Jeg har ikke noget imod bøsser, men det der guy on guy action kan i ikke holde det derhjemme?!" De brød ud i grin for hvad? Tredje gang i dag? Jeg synes ikke det var sjovt men what the fuck? Man har kun det sjov man selv laver.   

Vi ankom til spisestedet og steg alle ud. Drengene nærmest løb hen til døren og væltede ind. Det var vidst ikke kun mig der var sulten? Jeg grinede af dem og fulgte efter. I det øjeblik jeg trådte ind ramte duften mig. Hold da kæft her duftede godt! Det var lige til at savle over. Jeg fandt hurtigt drengene igen, de stod rundt om en lyshåret fyr. Jeg gik smilende hen til dem men stoppede pludselig. Drengen med det lyse hår vendte sig om og kiggede mig lige i øjnene. Vi stoppede begge med at smile, og gik bare langsomt hen mod hinanden. Det var som om alt forstummede, jeg så og hørte intet andet end ham. Jeg fulgte hans læbers bevægelse da de formede et eneste ord "Sage..." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...