Smil prinsesse

15 årige Eli har en dødsyg mor og ingen far, indtil hendes mor dør. Lige før moren dør, fortæller hun Eli, hvem hendes far er. Det får stor betydning for Eli, da hendes far viser sig at være Prince Charles af Wales, tronarving til den engelske trone. Der er bare det, at i modsætningen til mange andre, har Eli ikke lyst til at være prinsesse. Dog finder hun en lille, ældgammel dagbog i biblioteket, som hun finder trøst i. Snart er hun opslugt i tiden, hvor Henry d. 8 herskede og krigene mellem protestanter og katolikker var mange

6Likes
9Kommentarer
2421Visninger
AA

23. Fredag den 22. april 2011 – hjem kære hjem

Jeg mødte fars kone Camilla i går. Hun er nok ikke lige min kop te, da hun klager over alting, men derudover faktisk er flink nok.

De sidste detaljer om hvordan og hvorledes kom på plads og jeg har fået lov til at flytte tilbage i lejligheden! Det er fordi, at det ikke rigtigt duer, at jeg bor i det officielle residens, men jeg skal bo i London, så jeg kan gøre min skole færdig. Jeg får dog Thomas med, hvilket ikke er værst, hvis man ser bort fra at han er så pylret. Jeg har ikke været udenfor en dør i går, fordi da jeg prøvede blev jeg næsten overfaldet.

I dag flytter jeg så tilbage. Da jeg vågner springer jeg op og tænker straks at jeg skal tilbage. Thomas som indtil nu egentligt har været ”næstkommanderende” i denne husholdningen, var åbenbart fuldkommen klar. ”Jeg må indrømme jeg blev en smule chokeret, da jeg så den i går. Jeg mener selv tom, er den i sig selv et kunstværk,” siger han, som har været i gang med at indrette hele dagen og natten i går, med en indretningsarkitekt. Alle de gamle møbler blev sat til salg, da jeg oprindeligt ikke skulle bo der, så nu har vi altså helt nyt inventar. De må være blevet sat på noget af en opgave, for væggene er fyldt med malerier direkte på væggene. Ikke sådan at det er forstyrrende, mere sådan at man straks føler sig hjemme.

Jeg marcherer direkte op og ind. Jeg bliver virkeligt positivt overrasket. Det er virkeligt hjemme så snart man kommer ind. Jeg går direkte ind på mit værelse. Jeg har været virkeligt bekymret for det. Det er ret lille, men det er alligevel lykkedes dem at få plads til et Baldwin klaver og i det hele taget gjort det godt. På væggen er mors sirligt tegnede noder og en tegning Lu og jeg der laver ansigter. Jeg smider mig ned i den dejligt bløde seng, selvom jeg næsten lige er stået op og ligger der lidt.

Så sætter jeg mig ved klaveret, med en blyant, noget papir og min guitar og så går tiden indtil Thomas kommer ind, med et meget forvirret ansigtsudtryk. ”Der er nogle piger der gerne vil ind, men er det nogle du kender Prinsesse?” spørger han. Jeg følger med ham ud og der står Lu, sammen med Lara, Anne, Maggie, Sophia og Helene. Lu undrer mig ikke, men de andre gør. Jeg kan se Lu føler sig en smule ubekvemt, ved at de andre er her, hvilket jeg også gør. ”Ja Tom, hvis du snakkede om sikkerhedstjek, så kan jeg godt godkende dem her,” forsikrer jeg. ”Jeg kom til at sige højt, at jeg skulle herhen efter skole, så de ville med,” undskylder Lu. Jeg smiler. ”Det er ok,” siger jeg. Det virker som om de alle er meget betuttede. Thomas kigger efter os med en skeptisk mine, hvilket bestemt ikke gør den akavede stemning bedre.

 Alle undtagen Lu kigger fascineret rundt i lejligheden. Hun går dog direkte ind på mit værelse. ”Wow! Det her er dit værelse!” udbryder hun, hvilket får mig til at grine. ”Ja, Lu, det er mit værelse og det har det været lige så længe vi har kendt hinanden,” griner jeg. Det bryder isen og snart kører Lus mund. De andre 4 kigger forundret på hende, for hun siger normalt aldrig noget i skolen, udover i timerne. Det ender med at jeg smækker hånden for hendes mund. ”Mine damer og herre: Lu!” siger jeg og vi vælter om fordi Lu vrider sig. De andre griner af os.

”Hvad laver i egentligt her?” spørger jeg. Jeg er ret sikker på at de er her fordi jeg er blevet prinsesse. ”Det kan godt være at det virker lidt som om vi vil udnytte dig, på grund af det du er blevet men sådan er det ikke. Det er nok netop derfor vi er her. Du har været så god mod os og vi har hele tiden prøvet, at blive dine venner sådan rigtigt, men vi har ikke turdet, på grund af at du ligesom afviste de populære dengang vi startede, så hvorfor skulle du ville være vores ven? Og nu er det så du er blevet prinsesse og så er vi bange for at inden særligt længe vil du bare lige pludseligt være bange for at alle udnytter dig og du vil pludseligt overhovedet ikke lukke andre ind, så vi tænkte det skulle være nu eller aldrig,” ryger det ud af Lara, så oprigtigt at jeg ikke kan tvivle. De andre nikker og jeg tror på dem alle, undtagen Sophia, men hun er kendt for at udnytte folk.

”Jeg vil gerne være jeres ven,” kommer det pludseligt fra Lu. ”Oh my gosh Lu! Hvad har du drukket?” udbryder vi alle, fordi at Lu ikke plejer at gøre sådan noget. Så griner vi og alle finder ligesom et sted at sidde. Så snakker vi ellers bare. Jeg sætter mig på klaver stolen og efterhånden begynder jeg langsomt at spille.

”Har du egentligt overvejet at prøve at få udgivet noget musik, altså for et rigtigt stort selskab?” spørger Maggie. ”Øhm… ja, men jeg tror ikke jeg er god nok,” siger jeg. ”Mags og jeg vil gerne hjælpe dig,” siger Lara. Maggie er computernørd og Lara er Maggies bedre halvdel. Tilsammen udgør de Youtube kanalen Paddington Street og har egentligt ret mange seere, fordi de har så meget sans for det de laver. ”Det må i gerne, men jeg vil ikke lave covers til Youtube,” siger jeg. ”Nej, jeg vil også hellere foreslå, at vi låner skolens studie og laver en demo og så sender vi den til alle mulige pladeselskaber og håber på der er nogen der kan lide dem,” siger Maggie.

”Der er faktisk også en anden ting,” tilføjer hun stille, som om hun skammer sig over det. ”Hvad?” spørger jeg. ”Jeg ved godt, det er meget at spørger om, men jeg kunne godt tænke mig at lave en dokumentar om dig, hvor man følger dig fra normal pige til prinsesse,” siger hun. Hun har ret. Det er nok meget at spørge om. ”Den skal jeg lige snakke med PR arbejderne om, men hvis de siger ok, så gør jeg også, for hvis det er sådan,” siger jeg.                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...