Smil prinsesse

15 årige Eli har en dødsyg mor og ingen far, indtil hendes mor dør. Lige før moren dør, fortæller hun Eli, hvem hendes far er. Det får stor betydning for Eli, da hendes far viser sig at være Prince Charles af Wales, tronarving til den engelske trone. Der er bare det, at i modsætningen til mange andre, har Eli ikke lyst til at være prinsesse. Dog finder hun en lille, ældgammel dagbog i biblioteket, som hun finder trøst i. Snart er hun opslugt i tiden, hvor Henry d. 8 herskede og krigene mellem protestanter og katolikker var mange

6Likes
9Kommentarer
2458Visninger
AA

4. 31. december 1543, Hampton Court Palace, England

Kære dagbog

Jeg slap nemt af sted med at flygte denne gang, selvom jeg levede i skoven 11 dage og fik en hulens skældud af Mrs. Pitch.

Far havde inviteret til kæmpe nytårsgilde i dag. Og så kom alle af betydning selvfølgelig. Jeg var tvunget til at tage masken på, selvom mine tanker fløj ud til skovene, hvor jeg kunne leve som en dreng. Det var ikke den eneste grund, til at jeg måtte bide tænderne sammen. Maximillian den 2 var der, på grund af mig og hans faders broder, som er Charles den 5. Det eneste tidspunkt på festen, hvor jeg ikke havde lyst til at gå ud og springe i Themsen var nok, da jeg blev bedt om at spille og synge, men ellers blev jeg bare tvunget sammen med Maximillian, som godt nok kun er nogle måneder yngre end mig, men ikke desto mindre forstår hans rettigheder.

Midt i det hele blev gildet afbrudt midlertidigt og kong Charles og fader blev kaldt ud. Maximillian fandt det sin pligt at gå med og i dette tilfælde var jeg enig og fulgte med. Det viste sig, at være spændinger i Frankrig, som fik fader og Charles til at underskrive endnu en alliance. De skal hver stille med mindst 40.000 mænd. Jeg lyttede med, med stor entusiasme og fik pludseligt en ide, som kunne få mig til at slippe væk fra ægteskab. Jeg vil med i krig. Det er ikke noget problem, da jeg bare skal have fat i noget lærred og klippet mit hår af, så jeg ligner en dreng.

Fader kiggede skarpt på mig. ”Hvad laver du nu her, Eli?” spurgte han. ”Bare rolig. Jeg får ingen ideer, fader. De ved udmærket, at jeg har accepteret min skæbne,” svarede jeg. De ord fik ham til at lyse op. ”Godt min pige! Du er en rigtig Tudor,” smilte han. Jeg nejede og trådte af, før Maximillian kunne se sig om, og så var jeg væk. Jeg gik tilbage til gildet, som var godt i gang igen og mere muntert end før.

Jeg gik derefter over til Lady Kathryn, faders nyeste kone, som snakkede med en adelsmand, jeg ikke kunne placere. Jeg tror de omkring de eneste, der ikke virkede beduggede. ”Åh Eli, lad mig præsentere dig for Edward Manners, arving til jarlen af Rutfolk,” præsenterede hun. Jeg havde ikke kigget ordentligt på mig, men nu hvor hun nærmest bad mig om det genkendte jeg ham straks. Jeg havde været vant til at se ham i lurvede klæder og ikke de fine som han havde på nu. Han tog min hånd, som en ægte gentleman og kyssede den. ”Mig en ære, Deres Højhed,” sagde han. ”Vil De danse?” Jeg nikkede ja og vi sluttede os til de andre dansende.

Der gik dog ikke særlig længe før han ledte mig med udenfor. Efter at have sikret mig at ingen så, kastede jeg mig ind i hans arme. ”Eli, det går ikke. Du skal giftes med en prins, hvilket jeg ikke kan slå,” mumlede han. ”Jo, du kan så. I mine øjne og jeg vil ikke giftes, med andre end dig. Og når jeg ikke vil det, bliver jeg det heller ikke,” fastslog jeg. ”Jamen, du har da ikke tænkt dig, at gå imod kongen?” spurgte han med en smule forfærdelse. ”Jo, for jeg har i hvert fald ikke tænkt mig, at leve mit liv på hans præmisser. Jeg ender sikkert i Tower, men skidt være med det ,” mumlede jeg. ”Nej, det er ikke lige meget,” sagde han og trak mig ind til sig og kyssede mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...