Smil prinsesse

15 årige Eli har en dødsyg mor og ingen far, indtil hendes mor dør. Lige før moren dør, fortæller hun Eli, hvem hendes far er. Det får stor betydning for Eli, da hendes far viser sig at være Prince Charles af Wales, tronarving til den engelske trone. Der er bare det, at i modsætningen til mange andre, har Eli ikke lyst til at være prinsesse. Dog finder hun en lille, ældgammel dagbog i biblioteket, som hun finder trøst i. Snart er hun opslugt i tiden, hvor Henry d. 8 herskede og krigene mellem protestanter og katolikker var mange

6Likes
9Kommentarer
2465Visninger
AA

12. 30. juli 1544, på en båd i Den Engelske Kanal

Kære dagbog

Det sydlige af byen var virkeligt en evig kamp, at få i ro. Der er jævnligt kampe og jeg tror jeg slider mig op.

”Soldat Lionel! Få dig noget søvn!” kommanderede Hertugen, da han så mig efter en af disse, hvor jeg forinden havde været vågen i godt 40 timer. Jeg red tilbage til lejren, og gjorde som han sagde.

Jeg sov til jeg blev vækket af Parker. ”Så er det op sovetryne,” sagde han. Jeg rullede om på den hårde jord og trådte ud. Vi startede med morgenmad og vores løjtnant fik samling på os.

”Soldat Lionel, ret dig nu ordentligt op,” sagde han. ”Du mangler mindste 20 centimeter i højden.” Det fik folk til at le. Min drengede facon var en evig kilde til morskab i min deling, selvom at jeg efterhånden havde fået meget respekt, ved at være en god soldat og et ordentligt menneske. Det var nogle hårde herre jeg var i blandt.

Kongen kom pludseligt gående, med et følge i hælende. ”Så i er på vej i kamp?” spurgte han. Ingen svarede, udover mig. ”Ja Deres Højhed,” sagde jeg og trak hatten godt ned i hovedet. Jeg kunne ikke se hans reaktion. ”Hvilken lille splejs er det nu?” spurgte han. ”Lad Dem ikke snyde af udseendet, Deres Højhed. Lionel er en af vores bedste,” sagde Parker til mit forsvar. ”Nå, så det er han,” sagde kongen. ”Træd frem.” Jeg gjorde som der blev sagt. ”Hvordan kom du med i dette?” spurgte han så. ”Jeg meldte mig i sidste øjeblik, Deres Højhed,” svarede jeg. ”De tog mig med fordi de regnede med at jeg ville falde med det samme.” ”Og det gjorde du jo ikke,” konstaterede kongen. ”Af liden gnist kommer ofte stor ild,” sagde jeg bare og sank en nervøs klump. ”Så sandt, så sandt,” nikkede kongen. ”Vil du tage hatten af?” spurgte han. ”Helst ikke,” mumlede jeg. ”Vil du tage hatten af?” gentog han bare og jeg kunne høre gisp. Jeg kunne ikke se nogen vej udenom, udover at gøre som han sagde. Jeg tog langsomt hatten af og stirrede lige ind i et par vrede øjne. De ændrede sig pludseligt og fik ham til at gå nogle skrid bag ud, af forbavselse, før de blev endnu mere vrede end før. Jeg kunne mærke adrenalinen pumpe rundt. ”Vil du være så venlig at synge?” spurgte han. Jeg havde ikke sunget siden jeg stak af, så til at starte med kom jeg med en simpel rusten tone, som jeg gjorde klar og begyndte Scarborough Fair. Jeg blev stoppet efter første linje. ”Jeg gav dig en prægtig mand og hvad giver du mig!” tordnede det op i hovedet på mig. Sådan skulle folk ikke tale til mig. ”Ja, men jeg ønskede mig ikke nogen prægtig mand,” svarede jeg trodsig. ”Ja, jeg har godt hørt om dig og harpelæren,” vrissede han. ”Han var ikke nogen harpelære. Han er søn af Jarlen af Rutfolk,” skældte jeg. ”Og jeg havde heller ikke tænkt at gifte mig med ham,” tilføjede jeg. Ja, jeg løj, men det var kun for at han ikke skulle straffe Edward. ”Jeg er fuldkommen ligeglad, med hvem han var. Du har bedraget mig og længere går den ikke. Du kommer med mig tilbage og så sætter jeg dig i Tower,” skældte han.

Og det løfte har han indtil videre holdt. Fordi jeg er hans datter vil jeg blive behandlet bedre når jeg kommer til Tower. Sådan er det bare. Han ved dog også, at hvis han skal pine mig, er den bedste måde, at tage alle mine rettigheder fra mig og overlade mig til ingenting. Jeg mener, jeg har ikke noget imod at leve under kummerlige forhold, så længe jeg har noget at lave, men har jeg intet at lave, bliver sindssyg. Det er det han har spillet på indtil nu. Han satte en vagt på mig, resten af tiden i Frankrig, bare for at sikre sig at jeg ikke rørte en finger. Det er det samme her på båden. Åh gud! Lag mig nu lave noget fornuftigt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...