Smil prinsesse

15 årige Eli har en dødsyg mor og ingen far, indtil hendes mor dør. Lige før moren dør, fortæller hun Eli, hvem hendes far er. Det får stor betydning for Eli, da hendes far viser sig at være Prince Charles af Wales, tronarving til den engelske trone. Der er bare det, at i modsætningen til mange andre, har Eli ikke lyst til at være prinsesse. Dog finder hun en lille, ældgammel dagbog i biblioteket, som hun finder trøst i. Snart er hun opslugt i tiden, hvor Henry d. 8 herskede og krigene mellem protestanter og katolikker var mange

6Likes
9Kommentarer
2425Visninger
AA

8. 30. april 1543, Framlingham Castle, Suffolk, England

Kære dagbog

I dag fik jeg bevist, hvad jeg duer til. Jeg blev snart flyttet ned for at hjælpe i stalden i stedet, hvilket passede mig bedre.

I dag skulle jeg hen til smeden og hente en hest, som havde været til skoning, da jeg hørte nogle unge mænd snakke. ”Betyder det at hun er på markedet igen?” spurgte en, med et muntert ansigt. ”Ja, men man ved jo ikke hvor hun er, din fjummergøj!” svarede en anden opgivende. ”Det kan man vel finde ud af. Det er nu synd hun er kongedatter, nu hun er så smuk,” sagde den første. ”Ja, kongen er jo ikke noget at råbe hurra for, selvom fædrelandet bestemt er og pige er nu knap så smuk og ikke på markedet,” afbrød jeg. De vendte sig mod mig. ”Skal du blande dig?” spurgte den ene. ”Ja, det skal jeg,” svarede jeg, hvilket fik hans forsvars barrikader op. ”Og hvad var det du sagde om kongen?” spurgte den anden. ”At han ikke er noget at råbe hurra for,” svarede jeg seriøst, det fik den ene til at tage sin beslutning og han trak sit sværd. Jeg var forberedt, så jeg tra mit eget ligeså hurtigt.

Snart var en kamp i gang. Det var længe siden jeg har fægtet, for det sås ikke som passende, men nu vi var i gang mindedes jeg de gange jeg havde. Lige nu så jeg det mest som en leg, selvom jeg altid havde fået banket ind i hovedet, at det ikke kan blive ved med at være det. Folk samlede sig om os og alle troede det var mig der ville tabe, til jeg pludseligt stod med mit sværd mod hans strube. ”Du lagde dig ud, med mig fordi du kunne se du var større og stærkere, men du vidste ikke hvem din modstander var, så du kunne ikke være sikker på at du var den bedste. Lad nu være med at lægge dig ud med en Tudor,” sagde jeg fornøjet og fortsatte så videre til smeden.

Da jeg kom hjem, blev der pludseligt sendt bud efter mig. Jeg blev pludseligt bange for, at Hertugen havde ombestemt sig, efter min lille kamp. ”Jeg har hørt om din lille kamp i dag,” sagde hertugen alvorligt. ”De må virkeligt undskylde, men jeg har problemer med mit temperament,” mumlede jeg. ”Der er da ikke noget at undskylde,” udbrød Hertugen. ”Tværtimod. Jeg hørte, du skulle have været mesterlig og hvis du er bare lige så mesterlig, som du er med heste, så har de ret.” ”Mit bedste er bueskydning, Herre. Det har været mere relevant for mig, så jeg har udarbejdet bedre teknikker,” forklarer jeg. Han kigger overrasket på mig. ”Det må komme på en prøve. Vil du være sød, at hente bue og pil og møde mig udenfor?” spurgte han. Jeg gjorde som han sagde. Han startede med at udpege nemme mål, men efterhånden valgte han svære. Han mumlede noget for sig selv. ”Tak, du må gerne gå tilbage til arbejdet,” sagde han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...