Det hårde liv

klassen har en meget stræng lærer som hader dem.
En aften efter fest tager mig og Line hjem til mig, men Line køre ud over en grøft og dør.
Jeg finder mig en ny veninde men jeg vil aldrig glemme Line.

1Likes
2Kommentarer
432Visninger
AA

4. Evig ro

Om aftenen da jeg skulle sove, tænkte jeg meget over, hvordan det mon er at være død. Måske er det rart for nogle, men måske ikke for andre. Jeg tror ikke det er rart for Line, hun er jo ung og hun vil sikkert godt opleve noget mere i livet. De gamle der dør af alderdom, synes sikkert det er rart, for så har de evig ro. Line har også evig ro for bøllerne som drillede hende i skolen. 

Jeg savnede hende så meget. 

Døren gik op og ind kom mor med kakao og småkager.

"Er det allerede morgen?" spurgte jeg.

"Nej det er det ikke, men jeg hørte dig græde så jeg lavede en bakke med kakao og småkager" svarede hun.

"Det var sødt af dig mor, men-jeg-har-ikke-lyst" sagde jeg og tørrede min pande. Mon hun kunne forstå det jeg sagde, for jeg græd meget imens.

"Jo, kom nu, smag i det mindste en småkage, jeg har selv bagt dem" sagde mor.

"Ummm, de smager virkelig godt" sagde jeg.

"Ja ikke, jeg stiller bakken her hvis du for lyst senere" sagde hun imens hun gik ud. Resten af natten sov jeg udmærket, men jeg vågnede også nogle gange og græd fordi jeg kom til at tænke på hende.

Næste dag skulle vi have en opgave i matematik. Men jeg kunne ikke koncentrere mig, fordi jeg tænkte på Line. Mr. Kissi, som er vores matematik lærer, hørte mig snøfte, og gik hen til mig.

"Er der noget galt Amalie?" spurgte han med meget venlig stemme.

"Nej jeg savner bare min veninde Line" sagde jeg.

"Det kan jeg godt forså" sagde han. "Vil du ikke op og sidde lidt på kontoret imens de andre laver deres prøve færdige?" spurgte han.

"Ellers tak, men det er sødt af dig. Jeg tror bare at jeg laver min opgave færdig nu" sagde jeg.

"Okay, du gør som du vil" sagde han og gik op til katederet. 

Da jeg kom hjem, var min mor allerede kommet hjem. Jeg fortalte at jeg ikke kunne koncentrere mig i matematik timen, og at det nok gik dårligt med min prøve.

"Vi må have dig til psykolog" sagde hun og gik hen til computeren.

"Nej mor, lad være" sagde jeg. "Jeg skal nok klare mig, og jeg skal nok prøve at gøre mig bedre". Mor gik hen til mig og gav mig et kæmpe kram.

"Nu er du ikke bare min lille pige, du er min store pige" sagde hun. "skal jeg ikke gå over og lave lidt te".

"Jo gør du bare det" sagde jeg og satte mig i sofaen.

"Skal vi så ikke også se en film i sofaen, så får vi te og kager imens?" sagde hun og gik over i køkkenet.

Det var en dejlig aften og mor faldt hurtigt i søvn, for vi så en meget kedelig film, om et talende hus, som gik rundt og ødelagde alle de andre huse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...