Kærlighedens smerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2012
  • Opdateret: 30 aug. 2012
  • Status: Igang
"Luder" "Emo" "Klamme so" Alle orden ramte mig hårdt, men det havde de nu altid gjort.



Maria har en hård hverdag i skole, alle ser hende som et misfoster, hun tør ikke tag sig selv i forsvar og hver dag bliver det værre og værre, og hun kan intet gøre ved det. Hun var for længst død, hvis ikke hun ville passe på hendes lillesøster Fie, den eneste der elsker hende. Hun er blevet mobbet og tæsket igennem de sidste tre år af hendes liv og hver dag bliver det sværere og sværere at holde tankerne om døden ude, men det bliver kun endnu sværere, da hun bliver forelsket i Frederik.

10Likes
29Kommentarer
2665Visninger
AA

6. Du skal være glad

 

Smerten var langsomt blevet mindre, men stadig ulidelig. Du kan ikke give op. sagde en stemme i mit hoved, som var det eneste jeg kunne hører. Og jeg ville ikke give op, lille Fie var alt jeg kæmpede for. Hun var den jeg ville beskytte. Jeg kunne ikke give op nu. Smerten blev ved med at aftage sig og jeg kunne langsomt slappe af. Jeg faldt langsomt ind i en slags koma lignende ting.

"Vågn op, vær nu sød at vågne op!" skreg en svag lille stemme. Man kunne nemt høre at græd og havde grædt i lang tid. Jeg blev med at kæmpe for at få mine øjne åbnede, men det var næsten umuligt og hver gang jeg næsten havde fået dem åbnet, havde jeg ikke flere kræfter tilbage og jeg måtte give op for denne gang, men jeg blev med at prøve. Fie skulle ikke lide på grund af mig. Hun skulle havde et godt liv og hvis det betød, at jeg skulle leve et lorte liv, så var det sådan det skulle være. Hun SKULLE havde et godt liv. Jeg blev ved med at prøve og på mit 20 forsøg eller sådan noget, fik jeg åbnet mine øjne. Lyset skar ind i mine øjne og jeg gav et lille skrig fra mig. Jeg kiggede forsigtig rundt i rummet. Det så frygteligt trist ud, hvide vække, hvide stole, hvide lamper, alt var hvid og kedeligt. Jeg kiggede på min højre side og så Fie side med en fuldkommen fremmede ved sin side. Hvem fanden var det? Hendes øjne lyste, da hun så jeg var vågnet og et lille smil dannede sig på hendes læber. Hendes ansigt så forgrædt ud og hendes trøje var lidt våd. "Hv... Hvem...er.. hun?" spurgte jeg med en svag stemme. Jeg ville ikke vide hvor jeg var, jeg ville ikke vide hvad der var sket, jeg ville ikke vide hvor lang tid jeg havde været væk og jeg ville ikke vide hvad der var sket med mor. Jeg ville vide om Fie var okay, hvorfor hun var sammen med en fremmede og hvem den fremmede var. "Jeg er Johanne, jeres nye plejemor" sagde hun og smilte. Plejemor? Ville det så sige at vi ikke skal bo hos mor mere? FEDT, så kan mor ikke skade Fie eller blive irriteret eller sur på hende. "Hvordan har du...det Fie?" spurgte jeg med et lidt større stemme, jeg var ved at få kontrol over den igen. "Jeg... jeg er glad, du er vågnet" sagde hun og kludrede lidt ordene. Jeg var lidt ligeglad med mig selv lige nu, det var Fie det hele handlede om. "Er Johanne så sød ved dig?" spurgte jeg og jeg kunne se det overraskede ansigt på Johanne. Hun havde vel ikke regnet med at det var det jeg ville spørge om. "Hun er sød, hun bager småkager til mig!" sagde Fie og blev glad, der skulle ikke meget til at gøre Fie glad og glemme alt det onde i verden. "Jeg henter en læge" sagde Johanne og forsvandt ud af det triste rum. Jeg var på et hospital, det kunne man tydeligt se. "Bare du er glad Fie, så er jeg også glad" sagde jeg til Fie, i mens jeg kiggede blidt på hende. Hun smilede til mig, et af hendes forsigtige smil og jeg smilede stort tilbage eller så stort som jeg nu kunne med smerten i min mave. Ja, smerten var der stadig, Fie fik mig bare til at glemme den lidt igen. Smerten var ikke ulidelig, men den var en torn i mit øje, den skulle bare væk, så jeg kunne være sammen med Fie. Lægen kom og undersøgte mig og fortalte mig lidt om hvad der ville ske nu osv. Jeg hørte kun med et øre, da jeg var træt og endelig bare ville se Fies glade ansigt, men det var forsvundet, som duk på en forårsdag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...