Tell me a lie • 1D

Selene er en 18 årig pige fra det sydlige England. Hun har en kæreste fra One direction, ved navn Niall Horan, som betyder alt for hende. Hun rejser virkelig tit hen til ham i London, hvor han bor i et hus med de andre fire drenge. Men da deres nye turné skulle til at begynde, måtte Selene tage hjem til de sydlige England, til hendes familie og til hendes bedste veninde, Hayley. Men da Selene kommer hjem, venter hende et stort drama. Måske delte Hayley ikke ALT sammen med Selene alligevel... Og hvordan kommer det til at gå, når mystiske nyhedder om Niall og en anden pige dukker op rundt omkring?

18Likes
17Kommentarer
3468Visninger
AA

11. I need an answer

"Selene?" Stemmen var svag, men stadig velkendt. Det var ikke hvilken som helst stemme. En stemme, der altid havde formodet at få smilet frem. Den stemme, som var en af grundene til jeg var her. Men alligevel, den stemme som tilhørte min bedsteveninde, som havde gjort mig mere bange end noget andet.

"Hayley?" Jeg kunne helt seriøst græde, det øjeblik jeg sagde hendes navn. Mine tåre pressede sig på, og drengene vendte deres opmærksomhed hen til mi inde fra spisestuen af. Jeg hadede at skulle vise mig så svag, så hurtigt valgte jeg at vende om, og gå ind på et værelse.

"Jeg er ked af det.." Hun hviskede ordene hvilket fik trangen til at kramme hende lige nu, til at vokse. Men jeg vidste, at hun virkelig var ked af det. Ked af at hun havde gjort hvad hun havde gjort, og sikkert også af andre ting. Ting som jeg stadig ikke var helt klar over. Der måtte være mange flere ting.

"Tilgiv mig.." Hendes stemme var en svag hvisken, og jeg kunne også høre et svagt snøften. Jeg vidste næsten ikke hvad jeg tænkte. Alt i mig gik i panik.

"Hvordan har du det?" Jeg ignorerede hendes spøgsmål, hvilket fik mig til at bide mig selv i læben. Jeg havde ikke rigtigt noget svar? Jeg havde ikke tænkt så langt, at hun ville spørge mig om at tilgive hende. Ikke at jeg ikke ville tilgive hende. Faktisk vidste jeg ikke ordenligt hvad jeg skulle tilgive hende for? Eller jo men... Jeg forvirre mig selv nu. Og jeg er ikke i stand til at tænke klart.

"Det okay" Hendes stemme lød skrøbeligt - hvilket min nok også startede med at være.

"Hør Selene, d-det var ikke m-meningen at det sk-kulle ske" Hun stammede nogle af ordene. "Men Hayley, hvad skete der? Var det ham?" Sagde jeg og hentydet til ham hun havde fortalt om.

Lige pludselig lød et par hulk som gav mig skyldfølelse. Jeg måtte have ramt plet. Det var ham! Det var for fanden i helvede FUCKING ham. Jeg skulle være blevet ved hende. Forslået hende at lave noget. Forfanden da.

"Hvad skete der?" Jeg blev pludselig virkelig vred, og var ivrig efter svar.

Hun mumlede kun nogle uforstående ting, det var det eneste. Men jeg ved jo heller ikke, hvad det var. Det  var nok svært for hende at snakke om. Jeg måtte bare vide det. "Hvad?" Jeg bed mig selv i læben og kiggede ned i gulvet, før der var en som bankede på døren.

"H-han..." Da hendes stemme lød, rejste jeg mit hoved og kiggede hen mod døren, hvor der også lige var nogen der havde banket på. Uden jeg sagde ja eller noget andet, gik døren op, hvor Harry kom ind. Hans bekymrede øjne mødte mine.

Hun brød ud i gråd igen, hvilket fik mig til at blive utrolig. Flot, Selene. Bare gør hende endnu mere ked af det.

"Det okay, Hayley.. Du behøves ikke fortælle det." Sagde jeg selvom jeg gerne ville vide det. Jeg synes på en måde, jeg fortjente at få det avide.

"Jeg skriver" Mumlede hun, før hun lage på. For pokker da ogs! Nu græder hun.. Alene... På grund af mig.

"Selene" Harry lage sine arme om mig, og hurtigt gik det op for mig, at jeg rent faktisk græd. Han strøg mig over ryggen, hvilket havde en beroligende effekt på mig. Han havde været der meget for mig... Det betød utrolig meget for mig.

Jeg tog mig sammen til at gå hen mod døren sammen med Harry for at gå ud til de andre. Jeg kunne ikke sidde derinde og isolere mig selv.

Niall suede en spaghetti ind i hans mund, hvilket fik mig til at smile. Jeg havde savnet ham. Hans læber mod mine. Hans kram. Den måde, vi kunne være underlige på. Jeg savnede ham, men alt var ændret siden sidst jeg tog hjem herfra. Splid.

Han kiggede smilende på mig, men jeg kunne se, at hans øjne så bekymret ud. Jeg prøvede bare at vise, at det var okay. Jeg skulle nok snakke med ham. Han var min kæreste. Den bedste af dem alle endda.

"Sov du godt?" Sagde Liam og smilede varmt til mig. Liam var noget af det flinkeste jeg nogensinde havde mødt. Han var bare sådan en, alle kunne lide. Og hvis man ikke kunne det, så var der noget galt med en.

"Ja" Sagde jeg og grinte lydløst. Angående det fact, at jeg faldt i søvn, var det ikke med vilje. Nej. Slet ikke! Jeg var bare.. Træt.

*

Efter vi var færdige med at spise, var klokken blevet 23, og vi sad egentlig bare i stuen på Nialls (og åbenbart også Zayns) værelse. De så noget i fjernsynet, som jeg egentlig bare var ved at falde i søvn til. Jeg lå op ad Niall, og følelsen var ubeskrivelig. Jeg følte mig nærmest nyforelsket.

"Jeg går i seng." Sagde jeg og rejste mig op, og lod et gab slippe ud. Alle mumlede et godnat, da de så ud til at være utrolig optaget af det i fjernsynet, hvilket jeg ikke forstod. Det var bare fodbold! Jeg fniste for mig selv, før jeg begyndte at gå ud mod toilettet. "Jeg kommer om lidt, babe." Sagde Niall og sendte mig et luftkys, som jeg lod som om at jeg fangede. Og ja, det tiltrak til gengæld Harry og Zayns opmærksomhed, og sendte mig et frækt smil. Wtf? Selvfølgelig misforstod de det. Typisk. gnrognor.

Jeg orkede ikke rigtigt at børste mine tænder, da jeg var fuldstændig smadret, selvom jeg havde sovet inden aftensmaden. Jeg måtte bare børste dem en ekstra gang imorgen så.

Jeg lage mig i Nialls seng. Og ja, nu tænker i sikkert hvordan jeg ved, at det er hans seng? Men det kan jeg genkende på hans sengetøj.. Det var det irske flag - det forklare vidst alt?

Jeg trak dynen hen over mig, og lod mig flyde ud. Det var en dobbelt seng med en dyne.. Niall måtte selv finde en dyne. For jeg havde stjålet hans.

Døren til værelset åbnede sig lidt efter, så jeg var ikke nået at falde i søvn. Niall kom ind ad døren, hvilket gjorde mig glad. Jeg havde savnet ham. Hvor mange gange havde jeg sagt det efterhånden?

Han smilede til mig, og trak sin trøje af, så han nu kun havde et par shorts på. Han lage sig hen i den anden side, og hev i dynen, hvilket fik mig til at hive lidt igen. Til sidst kunne jeg ikke lade vær med at grine, og vendte mig om mod ham. "Miiin dyne!" Sagde han og rak tunge, hvilket fik mig til at stikke underlæben ud. "...Sooom jeg deler med dig!" Sagde han og lage sig tættere på mig, og det fik min krop til at reagere sygt. Han lage sine arme om mig, før han pressede sine læber mod mine. Det havde jeg også savnet.. Siden jeg sidst fik et idag.

"Jeg elsker dig." Sagde han og trak sig fra mig og fik øjenkontakt med mig, som han virkelig mente det. De tre ord, betød alverdens for mig. Jeg elskede også ham. Virkelig!

Mit smil voksede, og uden at besvare plantede jeg et kys på hans mund, imens jeg mumlede, "Jeg elsker også dig." Min pande log mod hans, det her øjeblik var perfee... Tja, min mobil som vibrede ødelage det øjeblik som var perfekt.

Jeg kiggede undskyldende på ham og greb ud efter min mobil som lå på natbordet. Det var en besked fra Hayley, hvilket fik mit hjerte til at banke hurtigt, og fik mig til at rejse mig hurtigt op. Jeg havde faktisk ikke tænkt så meget over det, siden jeg havde været i drengenes selvskab. Ikke at jeg havde glemt hende, jeg havde bare ikke tænkt over hvad han havde gjort hende.

"Hvad sker der?" Spurgte Niall om, men jeg fastholdte mit blik på telefonen. Jeg åbnede beskeden fra Hayley, og læste beskeden flere gange. Jeg forstod det ikke, jeg blev nød til at læse den igen.

#Jeg gik i byen med ham. Jeg var hans plan. Han voltog mig, og hans venner var med at gøre, at jeg ikke stak af...#

Tårene pressede sig på, og jeg tog mig straks til øjnene. Jeg kunne seriøst.. Bare.. Fuck ham. Dem.

___________________________________________________________________________

Hej, og tak fordi i stadig vil læse! Det betyder stadig virkelig virkelig meget. Undskyld jeg ikke har holdt den opdaterede i noget tid, har ikke haft tid!:s -Det ville gøre mig virkelig glad hvis i ville smide en kommentar! Tusind tak xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...