Tell me a lie • 1D

Selene er en 18 årig pige fra det sydlige England. Hun har en kæreste fra One direction, ved navn Niall Horan, som betyder alt for hende. Hun rejser virkelig tit hen til ham i London, hvor han bor i et hus med de andre fire drenge. Men da deres nye turné skulle til at begynde, måtte Selene tage hjem til de sydlige England, til hendes familie og til hendes bedste veninde, Hayley. Men da Selene kommer hjem, venter hende et stort drama. Måske delte Hayley ikke ALT sammen med Selene alligevel... Og hvordan kommer det til at gå, når mystiske nyhedder om Niall og en anden pige dukker op rundt omkring?

18Likes
17Kommentarer
3467Visninger
AA

8. I don't give a fuck

 

Sætningen gentog sig inde I mit hovede. Ellers tager jeg hjem til dig. Jeg kunne ikke overske det lige nu. Jeg havde ingen ord for det, men jeg havde bestemt ikke lyst til at se ham efter det. Det var da det sidste han skulle gøre! Jeg havde ikke engang lyst til at snakke med ham, hvorfor blev jeg ved med at være så let? Jeg burde ikke tage telefonen til at starte med. Men noget indeni gjorde, at jeg gerne ville. Jeg savnede ham, og var ked af hvad der var sket. Men han havde ikke givet mig en forklaring. Han vidste da forhåbentlig hvad der stod om ham i den britiske avis?

Niall trak mig ud af mine tanker – jeg kunne høre hans stemme, men lage ikke mærke til hvad han sagde. Så jeg valgte et hurtigt træk, at ligge på. Jeg havde det faktisk alligevel lidt dårligt over det. Men det burde jeg ikke have, det burde han at have.

Mine tanker faldte pludselig hen over noget andet – hvad med Hayley? Jeg havde ikke rigtigt fundet ret meget tid til hende i dag. En dårlig samvittighed kunne føles, da jeg tydeligt husker at jeg bare gik fra hende da jeg så artiklen. Hvordan i alverden kunne jeg bare gøre det? Hvordan kunne Niall gøre det? Det føltes som om mit hoved dunkede løs. Alt var så indviklet lige nu, og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle stille op.

2 dage efter

Jeg havde ligget på mit værelse i de her to dage, og af og til havde jeg fået nogen beskeder og opkald fra Niall – og endda fra Liam ogs. Jeg følte mig svigtet, men alligevel led. Jeg savnede ham. Jeg savnede drengene.

En banken på min dør slog mig ud af mine tanker, og jeg kiggede med et sæt hen mod døren hvor min mor kom til syne. Dem havde jeg for resten også glemt alt om!

”Selene…” Min mor kiggede med bekymrene øjne på mig og kom hen og satte sig på min seng. Jeg kiggede spørgende hen på hende, hvilket fik hende til at åbne munden – men ingen ord kom ud. ”Jeg så det med Niall i avisen” Denne gang kom ordene langsomt ud af hendes mund og hun lage sin hånd ovenpå min. Sætningen fik mine tåre til at presse på. Bare det at høre hans navn. Jeg kunne ikke finde ud af mine følelser. Jeg havde bare allermest lyst til at have en ordentlig forklaring og tilgive ham. Jeg husker da jeg sagde farvel til ham fra få dage siden. Hvordan min krop reagerede på at lægge i hans favn. Hans smil fik alt indeni til at sprænge. Hans øjne som fangede mine. Alt var perfekt i det øjeblik. Alt.

”Selene” Min mor hev mig ud af mine tanker og gav mig en serviet, hvor det hurtigt gik op for mig at jeg faktisk græd. Et hulk undslap mine læber selvom jeg prøvede at holde det tilbage. Måske var jeg for hård mod ham? Mine tanker og følelser vendte sig hele tiden. Eller ligesom det i tegnefilm – der står en engel på den ene skulder, og på den anden en djævle og diskutere. Englen fortæller mig at jeg burde give Niall en chance for at forklare, og tilgive ham, og djævlen synes han fortjener at blive ignoreret og synes jeg skal komme videre.

”Selene” Min mor nævnte mit navn endnu engang og lage to fingre under min hage og løftede mit ansigt op, så hendes blik låste sig fast i mit.

”Jeg ved at det er hårdt. Men alt skal nok ordne sig.” Et hulk undslap mine læber, jeg var ikke specialt sikker på at alt ville ordne sig.. Godt nok har jeg fået mit hjerte knust to gange inden jeg mødte Niall – men Niall var noget særligt, og det kunne jeg føle fra første gang af.

Jeg lage mit hoved på sengen og trak puden over hovedet på mig. Jeg hadede at græde overfor andre – selv min familie, ja. De eneste jeg følte mig trygge at græde hos, var Niall og Hayley. Hayley. Hayley? Hendes navn var som et ekko i mine tanker, og jeg slog hurtigt øjnene op og kastede puden væk fra mit ansigt af. Jeg havde fuldstændig glemt alt om hende, og som sagt, gik jeg bare fra hende den dag! Hun fortjente ikke den behandling, og slet ikke nu. Jeg rejste mig straks op og gik ud fra mit værelse, men min mors stemme kunne høre bag mig. ”Hvor skal du hen?” Stemmen kom nærmere hen mod mig, og fulgte mig ud til gangen hvor jeg tog sko på.

Jeg kiggede på hende med et smule alvorligt blik. ”Jeg skal bare noget” Min stemme lød kold, hvilket vidst både kom bag på mig og min mor. Men hun nåede ikke at åbne munden før jeg havde smækket døren i. Der var ikke tid til andet end at tage hen til Hayley, og det skulle være nu!

*

Jeg var nået til Hayley’s hus og bankede roligt på døren. Jeg prøvede at få tankerne om Niall til at forsvinde, og fokusere mig hundrede procent om Hayley.

En glad Hayley åbnede døren, hvilket måske kom en smule bag på mig, men alligevel fik et smil frem på mine læber – for første gang i dag, og så endda et ægte et. At se hende smile, var virkelig noget som havde en effekt på mig.

”Selene!” Hun gav mig straks et kram, og kiggede derefter seriøst på mig. ”Har du snakket med Niall?” Ja, det skulle hun jo spørge om, selvom jeg havde håbet en smule på at hun ikke ville gøre det! Jeg trak bare på skuldrene og gik ind på et andet emne.

”Hvad så? Hvordan går det?” Min stemme lød en smule bekymret, hvilket jeg hurtigt kunne se Hayley lage mærke til. Hendes øjne blev klare, men pludselig lyste hun op i et smil, som endnu en gang, gjorde mig enormt forvirret.

”Det går fint” sagde hun og jeg kunne straks se på hendes smil at der var et eller andet særligt som gjorde at det gik bedre. ”Hvad så?” Sagde jeg, og små grinte da hun kunne fornemme at jeg havde regnet det ud.

”Jo, jeg var i byen i forgårs…” Mere nåede hun ikke før jeg afbrød: ”VAR DU I BYEN?” Sagde jeg og så brød vi begge ud i et grin, inden hun rækkede tunge til mig og fortsatte. ”Ja, og så mødte jeg en. En jeg faktisk har kendt i noget tid nu…” Sagde hun og nåede ikke længere før jeg kunne se hun lige nu var i sin helt egen drømmeverden. Det gik hurtigt op for mig – havde hun fået en kæreste?

”Er i….?” Sagde jeg, og stoppede da hun nikkede og fniste lavt. ”Du har ikke fortalt mig om ham!” Hviskede jeg til hende, og lavede en form for ’sadface’. ”Jeg lover at fortælle alt om ham, men jeg har altså lovet at være hos ham om lidt, så vi ses min søde, husk at ring hvis det er, ikk?” Jeg nåede ikke at åbne munden før hun igen trak mig ind i et kram. En følelse af at blive holdt af, spredte sig i min krop. Det var dejligt at se Hayley igen, først havde jeg ikke set hende fordi jeg var i London, og nu havde jeg egentlig bare indespærret mig selv i nogen dage som jeg kunne have valgt at bruge på hende. Og nu stod hun foran mig, og tro mig, jeg nød at være sammen med hende.

***

Jeg havde lige spist aftensmad, og lige nu lå jeg på min seng, og sms’ede med Hayley.

#Nå, hvad laver i så?# Jeg små grinte af min besked, da jeg synes den let kunne misforståes. En besked kom hurtigt frem på min skærm fra Hayley. #Hahahhah. Xx# Tja, hun misforstod den tydeligvis også – typisk os!

Jeg smilte. Jeg savnede vores tid sammen. Vores ugelige shoppeture i byen. Det, at vi altid deler alt sammen. Jeg savner hende!

En banken på døren afbrød igen mine tanker, og da døren gik op og en velkendt og uventet person stod ude foran, slog mit hjerte hårdt. Hvad lavede han her?

 

__________________________________________________________________________

 

Jeg vil meget gerne undskylde for ikke at have skrevet i en del tid nu. For det første har jeg været på ferie, og så har jeg gået og planlagt en masse nye ting til denne her novelle, for at gøre den mere spændende, så jeg har skrevet en del kapitler frem inde i word, og jeg håber at i vil kunne lide det. (': TAK TIL JER SOM STADIG LÆSER!!! Jeg lover at jeg vil opdatere den noget oftere, og håber at i vil give lyd fra jer i kommentaren Xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...