Tell me a lie • 1D

Selene er en 18 årig pige fra det sydlige England. Hun har en kæreste fra One direction, ved navn Niall Horan, som betyder alt for hende. Hun rejser virkelig tit hen til ham i London, hvor han bor i et hus med de andre fire drenge. Men da deres nye turné skulle til at begynde, måtte Selene tage hjem til de sydlige England, til hendes familie og til hendes bedste veninde, Hayley. Men da Selene kommer hjem, venter hende et stort drama. Måske delte Hayley ikke ALT sammen med Selene alligevel... Og hvordan kommer det til at gå, når mystiske nyhedder om Niall og en anden pige dukker op rundt omkring?

18Likes
17Kommentarer
3572Visninger
AA

3. An unsuspecting sight

Jeg tog stille fat i dørhåndtaget, og åbnede døren. Der gik et sæt igennem mig, da jeg så hende ligge på sengen, men blod som stod ud af hendes arm. Jeg løb hurtigt hen til sengen og kiggede på hende. "Hayley?" Hviskede jeg og prøvede at få øjenkontakt med hende. Jeg kiggede hurtigt i hendes anden hånd, hvor en lommekniv lå. Uden nogen overvejelser, fjernede jeg hurtigt kniven fra hendes hånd, og lagde den hen på hendes bord.

"Hayley?" Gentog jeg hviskende, mens jeg kiggede nærmere på hendes arm. En masse tanker gik gennem mig, men det første var bare.. Hvorfor? Vi fortalte hinanden alt, og hun havde kun fortalt, at hun havde det godt, men savnede mig.

"HAYLEY!" Skreg jeg, og hendes øjne åbnede hurtigt, og kiggede ind i mine. Tårene begyndte at trille ned af kinderne på hende, "Selene?" Startede hun, og satte sig hurtigt op på sengen, og lagde hendes anden arm ovenpå hendes sår.

"Hayley. Du behøver slet ikke at skjule det. Jeg har set det.." Startede jeg, mens jeg kunne mærke en masse tåre presse på. Både over at se hende sådan, men også bare det, at hun har løjet overfor mig. Hun kiggede hurtigt ned i gulvet, men mit blik var stadig på hende. "Hvorfor?" Hviskede jeg, og tog fat om hendes arm. Hun begyndte at hulke, og flere tåre strømmede ned af hendes kinder. Hun begravede sit ansigt i hendes hænder, og gav sig til at græde.

"Hayley.. Kom ud med dine tanker. Snak med mig." Sagde jeg, og lagde min hånd på hendes ryg. "Det skal nok gå." Trøstede jeg, og ventede på et svar. "U-undskyld." Hulkede hun og lagde hendes hænder væk fra sit ansigt, og stirrede bare ned i gulvet. "Hvad er der, søde?" Fortsatte jeg, og kiggede hende i øjnene.

"Selene.. Jeg er virkelig ked af det." Undskyldede hun, og jeg fortsatte med at kigge på hende, i håb om at hun ville fortælle hvad der var sket. "Det er bare så svært." Sagde hun, mens hun tørrede sine tåre væk fra hendes kinder, og kiggede direkte ind i mine øjne. "Min far er begyndt at slå mig.." Sagde hun, og kiggede stadig ind i mine øjne. De var helt klare. Hun trak op i sin bluse, og vendte ryggen til mig. Et stort blåt mærke kom til syne. Jeg gispede lydløst, og hun vendte sig om, og trak blusen ned, ved hendes skulder. Endnu et blåt mærke kom til syne, og hun kiggede igen direkte på mig. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige. Jeg var målløs. Men jeg var også ked af, at hun intet havde fortalt mig det. Eller i det heltaget, nogen om det. Jeg kom hurtigt til mig selv, og tog mig sammen til at gøre noget.

Jeg rejste mig op, og krammede Hayley. Jeg kunne høre hun hulkede, og et par tåre ramte min trøje. Jeg trak mig hurtigt ud af krammet, og kiggede på hende. "Hayley, hvorfor har du intet fortalt mig? Du ved jo, at du altid kan komme til mig." Sagde jeg, mens et par tåre pressede på. Hvad nu hvis hun ikke ville sige det til mig? Måske havde hun kun sagt det, fordi jeg havde set hende skære i sig selv, og følte sig tvunget. Ellers stolede hun ikke på mig. "Jeg er virkelig ked af det.. Jeg ville gerne men.. jeg kunne ikke." Mumlede hun og så igen ned i gulvet.

"Har du overhovedet fortalt det til nogen?" Fortsatte jeg, men med en meget berolligende stemme. Hun rystede på hovedet, mens en tåre løb ned af hendes kinder. "Men.. Hvorfor? Hvorfor det her?" Sagde jeg og pegede på kniven. Jeg ved, at jeg spurgte hende om en masse, men jeg måtte bare have svar på det. Jeg kunne ikke holde ud at have set det syn af hende.

"Jeg ville ud med smerten." Sagde hun sikkert, og rettede sit blik mod kniven. "Lov mig.." hviskede jeg og kiggede på hende, og hun kiggede også hen på mig. "At du ikke gør det igen." Sagde jeg, mens mine tåre igen pressede på. Hun fjernede hurtigt sit blik fra mig, og kiggede igen på kniven, hvilket gjorde mig utrolig urolig. Jeg trak hende hurtigt ind i et kram. "Lov mig det, Hayley." Mumlede jeg. Jeg kunne mærke, at hun nikkede, men jeg ved ikke, om hun ville lade vær. Egentlig troede jeg ikke rigtigt på det.

Jeg trak op i hendes ærme, da jeg så en masse blod, som stadig løb ned af hendes arm. Hun kiggede hurtigt ned på min hånd. "Jeg skal nok tørre det væk." Sagde jeg og gik hen mod hendes dør. "Nej.. Jeg skal nok gøre det." Sagde hun stille, og greb en serviet som lå på hendes skrivebord. Jeg havde faktisk slet ikke lagt mærke til den, for så havde jeg brugt den for længst.

Det gav et sæt i mig, da jeg hørte en dør åbne sig. Det var deres hoveddør. Jeg kunne se på Hayley, at hun også fik et chok, da man virkelig kunne høre det tydeligt, også tror jeg også, at hun var bange for, at de ville komme herind og se hende sådan.

"Hayley!" Råbte en stemme ude fra gangen af, som vidst nok var hendes mor. Det lød ihvertfald som hende. Hun smed hurtigt servietten, og trak ned i hendes ærme, så det dækkede sårene. Hun gik hen mod døren, for at svare. "Ja?" Svarede hun stille. "Dig og Mikkel skal hjem til mormor og morfar og sove, til imorgen. Mig og far skal noget." Sagde hun og rodede rundt med noget i køkkenet. Mikkel var i øvrigt Hayleys lillebror.

Hun sukkede. "Kan jeg ikke bare sove hos Selene?" Svarede hun surt, og rullede med øjnene. En glæde gik igennem mig. Det var rart, at hun ville være hos mig, og især ovenpå alt det her. "Nej!" Råbte hendes mor, Sarah, hvilket ødelagde en rare tanke. Hayley sukkede, og smækkede hendes dør hårdt i, mens en masse tåre strømmede ned af hendes kinder igen. Jeg trak hende ind i et kram, for at trøste hende. "Jeg kan bare ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre." Hulkede hun. "Det skal nok gå, og husk, jeg er kun et opkald væk. Ellers så ved jeg hvor din mormor bor." Sagde jeg og trak mig ud af krammet, for at sende hende et smil. "Tak." Sagde hun og gengældte smilet.

"HAYLEY! Det er nu!" Blev der råbt nede fra køkkenet af, endnu en gang. "Undskyld Selene.. Jeg bliver nød til at køre." Sagde hun med et trist blik, og gik hen imod døren. "Det er okay. Men husk at jeg er her." Sagde jeg, og fulgte med hende.

***

Jeg gik ned af vejen, og hen imod stranden. Jeg måtte et sted hen, for at ringe til Niall, og fortælle ham hvad der var sket. Jeg ved ikke om det var forkert af mig, og fortælle det til ham, men han var min kæreste, og jeg havde virkelig brug for at tale med ham om det.

Da jeg nåede stranden, satte jeg mig ned i sandet og hev min telefon op af lommen. Mit blik faldte hurtigt på en besked fra Hayley. Jeg låste min telefon op, for at komme ind på beskeden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...