One Shots

Denne movella er dedikeret til disse såkaldte 'one shots' eller 'imagines', som er små, korte og ubetydelige tekster, hvor jeg skriver om ting, der alligevel aldrig nogensinde kommer til at ske. De er baseret på One Direction, hvilket du sikkert allerede har regnet ud på anden vis. Du er mere end velkommen til at ønske diverse scenarier nede i kommentarerne, men jeg kan ikke garantere, at jeg vil kunne opfylde dit ønske; dog vil jeg gøre en indsats. Jeg skriver ikke personlige one shots, men jeg modtager gerne input eller idéer.

269Likes
158Kommentarer
82167Visninger
AA

22. Zayn: Den, hvor passer dig, når du er syg

 

21
one shots

Det var nu officielt; du kunne på ingen måde få det værre, end du havde det nu. Du havde det som om, at din hud brændte, og dit hoved kunne eksplodere. Du trak dig en anelse fra toilettet, som du netop havde hængt med hovedet ind over, før du fik løftet din hånd og trukket ud. Du havde ingen idé om, hvad du fejlede, men én ting var helt sikkert; du var virkelig syg.

    Lydløst satte du dine håndflader mod det kolde badeværelsesgulv og fik tvunget dig selv op på benene. Hver bevægelse var uoverskuelig, og din hud var ubegribeligt øm. Du havde også været oppe flere gange i nat, fordi du skulle kaste op. Nu var det et stykke hen ad formiddagen, og du var stadig i dit nattøj og havde gardinerne trukket for, så intet sollys slap ind.

    Bakset fik du fat på din tandbørste og lukkede øjnene, mens du stak den ind i munden efter at have puttet tandpasta på.

    "Skat?"

    Lyden af hoveddøren, som smækkede, fik dig til at åbne øjnene igen. Du så mod døren, som førte ud fra badeværelset, mens du stadig havde tandbørsten hængende i munden. Du var ikke et sekund i tvivl om hvilken person, som den stemme tilhørte, men du nåede ikke at svare, før du snart kunne høre lyden af trapperne, som gav knirkende efter, da nogen gik op ad den.

    "Skat? Hvor er du?" gentog han, hvilket fik dig til at vågne lidt op.

    Så hurtigt som du nu engang kunne præstere, fik du fat om tandbørsten igen og børstede dine tænder færdigt. Zayn kunne sgu da ikke se dig sådan her! Du lignede noget, der var løgn! Han ville tro, at du lige var oprejst fra de døde eller noget!

    Panisk (og stadigt omtåget) fik du spyttet tandpastaen ud i vasken. Du overvejede kort, om du kunne nå ind på dit værelse og gemme dig under dynen, inden han nåede op ad trapperne. Dog faldt alle disse forhåbninger til jords, da en skikkelse trådte frem i dørkarmen. Du drejede hovedet mod udgangen af badeværelset en smule for hurtigt, da alt syntes at svimle for dig.

    "Hey, babe," lød Zayns genkendelige stemme, og han hurtigt var ved dig. "hvad sker der?"

    Du måtte åbenbart havde lignet én, som var ved at falde, for han havde lagt et stramt greb om din arm og så på dig med bekymrede øjne. Kortvarigt overvejede du, hvorvidt du kunne løbe fra det faktum, at du var syg. Du følte dig ulækker, og du ville ikke have ham til at se den side af dig. Du ville da slet ikke have ham til at overvære det, hvis du skulle kaste op igen.

    "Du er jo syg," mumlede Zayn blidt, før du kunne nå at svare.

    Hans greb om din arm løsnede sig en smule, men var der stadig, så han kunne nå at gribe dig, hvis du pludselig skulle falde. Han løftede sin ene hånd for blidt at ligge den mod din pande. Hans hånd føltes dejligt kølig mod din hud, og du fik en trang til at lukke øjnene og bare nyde tilværelsen. Zayns dæmpede latter sendte dig dog kort efter tilbage til virkeligheden.

    "Årh, lille pus," drillede han kærligt, før han lænede sig ind mod dig og plantede et kys ved din kind.

    "Jeg har det virkelig dårligt." Det var alt, som du kunne få ud, selvom du havde mere på hjerte.

    Zayn lo igen. "Ja, det kan jeg da godt se." Han trak sig lidt fra sig igen. "Hvorfor er du ikke inde under din dyne?"

    Han strøg forsigtigt noget af dit hår om bag dit øre, da det faldt ned i ansigtet på dig. Du slog blikket ned mod gulvet. Du kunne næsten ikke få dig selv til at fortælle ham sandheden. Tanken, om han vidste, at du havde kastet op, faldt dig virkelig pinlig. Du ville ikke have nogen til at forstille dig i sådan en væmmelig situation -- og da specielt ikke ham.

    Det var som om, at Zayn opfattede situationen. "Hvad med, at vi får dig i et hurtigt bad og så ind i seng?" tilbød han kærligt.

    Forsigtigt løftede han dit hoved op, så dine øjne ikke kunne undgå at møde hans. Om det var den chokoladebrune farve i hans øjne eller sygdommen, som fik dine knæ til at give en smule efter, var du ikke helt sikker omkring. I hvert fald dannede der sig et lille smil om hans læber, før han lukkede øjnene og gav dig endnu et kys -- denne gang var det bare på dine læber.

    Instinktivt trak du dig lidt væk. "Jeg er syg, Zayn," sagde du modvilligt.

    "Jeg er ligeglad," mumlede han kort, før han kyssede dig igen.

    "Du bliver syg," prøvede du endnu en gang efter at have trukket dig en anelse fra ham igen.

    Zayn smilede kort. "Jeg er ligeglad," gentog han, før han igen kyssede dig.

    Denne gang lod du ham blot gøre det og tillod også dig selv at lukke øjnene og kysse ham. En kildende fornemmelse bredte sig i din krop, og i nogle sekunder glemte du helt, hvor skidt du egentlig havde det. Alt, som du kunne fokusere på netop der, var ham. Kysset varede ikke længe, men det var nok til, at få et smil til at brede sig over dit ellers så trætte ansigt.

    "Lad os få dig i bad. Det vil få dig til at føle bedre," forsikrede han og trådte et skridt bagud.

    Du var kun iklædt dit nattøj, hvilket bestod af en oversize T-shirt og dine underbukser. Du så på ham med trætte øjne, mens et svagt smil fik dine mundvige til at trække opad. Du vidste, at han ventede på, at du ville smide tøjet. Det var jo ikke, fordi han ikke havde set dig nøgen før. I havde jo været kærester i lang tid nu. Men det var ikke det, som fik dig til at vente.

    "Vil du ikke?" bad du, før du løftede dine arme ud fra din krop, så han havde mulighed for at trække din T-shirt af.

    Zayn smilede af dig. "Selvfølgelig, skat." Han tog fat forneden af din T-shirt og uden videre trak den over hovedet på dig.

    Du følte dig alt for træt og udkørt til bare selv at kunne få tøjet af og træde ind i badet. Zayn lod T-shirten falde til jorden efter at have trukket den af. Han lod kort blikket glide over din nøgne overkrop, men sagde intet, før han tog fat ude i siden af dine underbukser og også fik dem af. Zayn lagde hænderne mod dine arme, før han fik vendt dig om mod brusekabinen, som han åbnede for dig, så du kunne træde ind. Dine øjne mødte hans, som han begyndte at smøge sine ærmer op. Du betragtede ham blot, før han, som var det aftalt, tog fat om brusehovedet og forsigtigt tændte for vandet.

    Selvom du stadig helst havde undgået at have ham se dig i den her tilstand, så kunne du ikke benægte, at du virkelig satte pris på, at han ville hjælpe. Han lod vandet skylle mod hans fingre i nogle sekunder for at sikre sig at temperaturen var tilpas.

    Han så hen mod dig igen. "Kom," sagde han og vinkede dig en enkelt gang mod ham.

    Du flyttede hånden, som du ellers havde støttet mod væggen og tog fat om hans hånd, som rakte frem mod dig. Instinktivt lukkede du øjnene, før du kunne mærke vandet, som ramte din sårbare hud. Allerede nu kunne du konkludere, at Zayn havde haft ret. Vandet føltes rensende. Befriende. Et bad kunne virkelig gøre underværker, når man var syg.

    Zayn løftede brusehovedet for nænsomt at skylle dit hår og dit ansigt. Du stod blot med lukkede øjnene og nød hvert sekund af det. Det var lige, hvad du havde haft brug for. Og det, at det var Zayn, der gjorde det, fik det kun til at føltes bedre.

    Efter et stykke tid kunne du høre vandet blive slukket, og Zayn fandt håndklæder frem, som han fik viklet om dig. "Sådan."

    Af en eller anden grund kunne du ikke lade være med at smile, som han hjalp dig med ind på værelset og satte dig på kanten af din seng. Du betragtede ham, som han åbnede dit skab og gav sig til at finde noget tøj frem, som du kunne have på. Han nynnede lidt for sig selv, mens han hev en ren T-shirt og noget undertøj frem fra skufferne. Du fulgte ham med øjnene, mens han vendte sig mod dig igen med tøjet mellem hænderne. Han smed det på kanten af sengen og tog derefter fat om håndklædet om dig for at løsne det. Du kunne stadig ikke lade være med at smile, som han stod der og plejede dig, som var du et lille barn.

    "Jeg elsker dig," smilede du stille, uden at slippe blikket fra ham.

    Han var netop i færd med at trække underbukserne på dig, da dine ord fik ham til at holde inde med sin nynnen og se op på dig. "Jeg elsker også dig," smilede han, før han fik dem helt på dig. "og jeg vil gøre alt for, at du får det bedre," tilføjede han.

    Nænsomt fik han også T-shirten på dig, før han tog dit ansigt mellem sine hænder. "Vi kan jo ikke have, at min prinsesse er syg, vel?" fortsatte han, før han lænede sig ind  og kyssede dig. "Og du ville gøre det samme, hvis jeg blev syg, ikke?"

    Du lukkede kortvarigt øjnene, da han kyssede dig igen. "Jo, og det bliver du, hvis du bliver ved med det der," svarede du og refererede til hans gentagende kys, hvilket han grinede blot, før han pressede sine læber mod dine endnu en gang.

    Og næste uge var det så din tur til at passe ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...