One Shots

Denne movella er dedikeret til disse såkaldte 'one shots' eller 'imagines', som er små, korte og ubetydelige tekster, hvor jeg skriver om ting, der alligevel aldrig nogensinde kommer til at ske. De er baseret på One Direction, hvilket du sikkert allerede har regnet ud på anden vis. Du er mere end velkommen til at ønske diverse scenarier nede i kommentarerne, men jeg kan ikke garantere, at jeg vil kunne opfylde dit ønske; dog vil jeg gøre en indsats. Jeg skriver ikke personlige one shots, men jeg modtager gerne input eller idéer.

268Likes
159Kommentarer
80141Visninger
AA

17. Niall: Den, hvor I er ude i en skov sammen

 

16
one shots

"Vas Happenin'?!"

    Zayn dumpede ned på den anden side af bålet, med et kæmpe grin smurt ud i hele ansigtet. Han havde fundet skumfiduserne. Liam lo kort, før han fortsatte med at stikke i den beskidte jord under vores fødder med den halvlange pind, som han havde fundet sig. Selvom her var blevet mørkt i skoven, sørgede det store bål, som I sad om, både for lys og varme.

    "Giv mig en, Zayn," stønnede Harry, mens han rakte ud efter de eftertragtede skumfiduser. 

    Zayn rystede dog på hovedet, før han lænede sig tilbage på træstubben, som han sad på, så han ikke kunne nå. Du smilede lidt, før du rystede på hovedet. Der var omtrent otte træstubbe omkring bålet, men kun seks af dem var besiddet.

    "I har ikke godt af de skumfiduser. Giv dem hellere til mig," smilede Louis snedigt, hvilket fik dig til at se mod ham; hans øjne var fæstnet mod skumfiduserne i Zayns hånd, som alle åbenbart syntes gerne at ville have fingrene i.

    Du kunne ikke lade være med at grine, da Liam pludselig rev dem ud af Zayns hånd, hvilket fik ham til at se underligt på ham. Den havde han vidst ikke set komme. En smittende latter lød også for dit øre, hvilket fik dig til at dreje hovedet til siden. Du var stoppet med at grine, men et lalleglad smil banede sig vej over dine læber, da du fik øje på Nialls silhuet.

    Gløden fra bålet fik hans øjne til at lyse op. Du elskede, når han grinede, så hans tænder med bøjlen kom til syne. Du fik en mærkelig trang til at ligge dig ind til ham. Bare være tæt på ham for en lille stund. En mindre krig udbrød mellem delvist Zayn, Liam og Louis, mens Harry beklagede sig højlydt over hans behov efter skumfiduserne, men var for doven til at deltage.

    Niall vendte pludselig blikket mod dig. "Har det været meget slemt?" spurgte han, før han lagde en hånd mod dit lår.

    Du havde datet Niall i nogle måneder, og det var efterhånden gået hen og blevet ret seriøst. Han ville gerne have dig til at møde sine fire bedste venner, men du havde længe udskudt det. Du vidste ikke, hvordan du skulle være og gøre overfor dem... men nu sad du her, og du havde sjældent mødt nogle mere imødekommende og exceptionelt rare mennesker som dem.

    Du fandt det let at snakke med dem, og I havde tilbragt det meste af dagen her, siden Louis havde haft en trang til naturen. Du stillede ingen spørgsmål ved det. Nu var det gået hen og blevet mørkt, men det generede dig ikke det mindste... også selvom nattens lyde godt kunne virke lidt skræmmende. Du rystede på hovedet med et forsigtigt smil.

    "Faktisk ikke, nej," indrømmede du uden at slippe hans blå øjne, før du lagde armene om dig.

    Det så ud til, at der var ved at komme nogenlunde ro over hele skumfidus-situationen igen, men de snakkede stadig halvhøjt sammen, hvilket gjorde det umuligt for dem at overhøre din og Nialls samtale. Han smilede bredt, og du kunne mærke den sprudlende virkning, som han så ofte syntes at have på dig, danne sig og bevæge sig ud i kroppen på dig.

    "Fryser du?" spurgte han lavmælt, da hårene rejste sig på dine arme.

    Han skulle bare vide, at det faktisk var ham, som var skyld i det. Før du kunne nå at svare, havde han rakt ud efter et tæppe, der lå bag ham. Du smilede taknemligt, da han lagde det om dine skuldre, og du holdt det tæt om dig. Diskret kom du op på benene, men kun for at tage det minimale skridt, der var hen til Niall, før du satte dig mellem hans ben på jorden. Varmen, som delvist kom fra tæppet og delvist fra ham, da han lagde armene omkring dig, fyldte dig til randen. Du lukkede øjnene, da han blidt kyssede din hovedbund, og du glemte fuldstændig, at der jo også var andre mennesker omkring jer.

    "Hvad synes du?"

    Lyden af Harrys stemme fik dig til at åbne øjnene, og du prøvede at finde ud af, hvad du var gået glip af. Alles øjne lå på dig, og du bed dig genert i siden af læben. Du kunne mærke Niall trykkede dig kærligt, hvilket fik en tryg følelse frem.

    "Om hvad?" spurgte du, da du på ingen måde havde hørt efter.

    Der lød nogle grin. "Ed Sheeran eller Adele?" gentog Louis spørgsmålet, der var blevet stillet.

    Du spidsede tænkende læberne. "Ed. Til hver en tid." Det skabte glæde hos nogle af dem, mens nogle andre beklagede sig.

    Du grinede lidt, før de igen begyndte at snakke frem og tilbage. Bålet knitrede en smule, og du trak den friske vind dybt ind. Du elskede følelsen af Nialls stærke arme omkring dig og hans nærvær lige bag dig. Du kunne sidde her for altid. Virkelig. Med et tilfreds suk lænede du hovedet bagover, idet Niall kiggede ned på dig. Du smilede, da du mødte hans øjne. Du kunne også fornemme, hvordan smilet blev større og større om hans læber. Endnu en gang glemte du jeres omgivelser, og da han pludselig bukkede sig ned mod dig, lukkede du instinktivt øjnene. Hans læber mod dine var elektriske, selvom de vendte på hovedet. Det havde den samme vanvittige effekt på dig. Den effekt, som gav dig lyst til at kaste dig om hans arme.

    "Ad! De kysser!" lød Harrys forvrængede stemme, og du kunne mørke Niall trække sig væk.

    Du rettede hurtigt hovedet op og så i Harrys retning, mens rødmen, der skød op i dine kinder, gjorde dit ansigt ubehageligt varmt. Han pegede over på jer, mens han havde munden proppet med skumfiduser. Zayn lænede sig hen mod ham med et højlydt grin, og du kunne også høre Liams og Louis’ grin. Du sendte Harry et vredt blik, siden han havde afsløret jer.

    Nialls hånd tog fat om din, og før du vidste af det, havde han trukket dig med op og stå.

    "Kom med." Han vendte hovedet bort, før han trak dig med væk fra bålet, og du fulgte efter ham.

    Liam grinede igen. "Så I lige hans ansigt?"

    "Jeg har aldrig set ham sådan før," hørte du Louis mumle halvt grine

    Der var stille nogle sekunder mellem drengene, mens Niall trak dig længere og længere væk fra dem. "Han må virkelig være forelsket," tilføjede Zayn eftertænksomt, som blev besvaret med nogle diverse lavmælte mumlen.

    Du stoppede først igen, da Niall vendte sig mod dig. I kunne ikke længere se eller høre de andre drenge, og selvom du godt kunne lide dem, så gjorde det dig ikke noget. I befandt jer mellem en million andre store og mørke træer, men måneskinnet, som skinnede ned gennem trækronerne, oplyste hans ansigt. Et smil prydede dit ansigt, som han trådte dig nærmere og lagde armene om dit liv. Du tog fat om tæppet, som stadig lå over dine skuldre, før du førte dine hænder om bag hans nakke.

    Hans krop mødte din, og du følte, at du bogstaveligt talt, kunne mærke nogle gnister, som brændte jer på en vidunderlig måde. Han bøjede hovedet en anelse mod dit, og i kort tid stod I bare med ansigterne nær hinanden, før han endelig kyssede dine læber igen. Du stillede dig på tæer, for at få det fulde udbytte af kysset, som du næsten følte, at du havde manglet. Han udviklede kysset, som om han var ligeså ivrig efter at mærke dig, som du var efter ham. Det var ikke muligt.

    Du greb per instinkt fat i hans blonde lokker, så han ikke kunne smutte nogen steder. Han pressede dig tættere ind mod sig, selvom du følte, at du ikke kunne komme tæt nok på alligevel. Du vidste ikke hvor længe, at I havde stået sådan, men pludselig var du nødt til at trække hovedet gispende til dig, da du var ved at miste vejret. Niall grinede dæmpet, men du holdt øjnene lukket, mens du forsøgte at få kontrol. Selv kunne du ikke lade være med at fnise. Han lød også forpustet.

    "Jeg er helt vild efter dig," nærmest hviskede han efter noget tid.

    Du strammede igen grebet. "Du kan umuligt være så vild efter mig, som jeg er efter dig," smilede du og åbnede øjnene igen.

    Han flyttede sine hænder og tog fat om dine i stedet. Han lavede et nik i retningen af bålet, og du nikkede indforstået. Du havde ikke lyst til at få de andre drenge til at tro, at I måske havde gang i noget... upassende. Derfor gik I tilbage mod dem. Du havde blikket vendt mod skovbunden, da I kom tilbage. Du vendte det dog opad igen, da du hørte en høj stemme.

    "Nå... huskede I beskyttelse?" spurgte Louis drillende.

    Du hev tæppet af dig for at smide det i hovedet på ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...