One Shots

Denne movella er dedikeret til disse såkaldte 'one shots' eller 'imagines', som er små, korte og ubetydelige tekster, hvor jeg skriver om ting, der alligevel aldrig nogensinde kommer til at ske. De er baseret på One Direction, hvilket du sikkert allerede har regnet ud på anden vis. Du er mere end velkommen til at ønske diverse scenarier nede i kommentarerne, men jeg kan ikke garantere, at jeg vil kunne opfylde dit ønske; dog vil jeg gøre en indsats. Jeg skriver ikke personlige one shots, men jeg modtager gerne input eller idéer.

269Likes
157Kommentarer
82727Visninger
AA

29. Niall: Den, hvor du pludselig bliver skræmt

 

28
one shots

OBS: Dette er på en måde en fortsættelse af one shot nr. 16.

Lommelygten gled ud af dine dirrende fingre og landede mod skovbundens kviste og tørre blade med et bump. Der fór en pludselig og altoverskyggende panik igennem dig, og du sprang instinktivt et lille skridt baglæns. Heldigvis var lyset ikke gået ud, og du var hurtig til at bukke dig ned og samle lygten op igen, så du kunne fortsætte din rejse over til teltene.

     Hvem fanden var det også, der havde fået den brillante idé at overnatte ude blandt høje træer, kolde vindpust og nogle af og til ret så rædselsslagende lyde i skoven? Hvem fanden ville helt reelt syntes, at sådan noget var sjovt?

     Louis. Det var altid Louis.

     Og selvfølgelig havde han også fået overtalt Niall til tage med, som havde fået overtalt dig til også at tilslutte ham, Liam, Zayn, Perrie, Eleanor og Harry. I var taget af sted ret tidligt, og det havde da også været hyggeligt at sidde rundt om bålet og spise den medbragte aftensmad. Det mindede dig om dengang, hvor Niall præsenterede dig for drengene for første gang.

    Det var snart mange år siden.

    Nu var mørket faldet på, og du kunne mærke, hvordan den ubehagelige fornemmelse indeni dig forstærkes i takt med tiden, der gik. Derfor havde du kort før besluttet dig for at forsøge at aflede din opmærksomhed lidt ved at forlade selskabet om bålet og i stedet gå tilbage til teltene, som lå et stykke fra, hvor de andre sad, så du kunne hente din mobiltelefon.

     Egentlig havde du fortrudt, at du var gået alene, for der blev pludselig så underligt stille omkring dig. Til din store lettelse var du dog nu nået de tre telte, hvor du skulle sove i et af dem natten over, og du kunne hive lynlåsen ned på dit telt.

    Du havde fået æren af at dele telt med både Niall og Harry, eftersom I kun havde et enkelt tomandstelt og to tremandstelte til rådighed. I havde derfor delt det ene tremandstelt, hvor Zayn, Perrie og Liam havde det andet, og Louis og Eleanor delte tomandsteltet. Egentlig kunne I sagtens have lavet et pigetelt og to drengetelte, men så havde du på fornemmelsen, at dit telt nok ikke ville få meget søvn i nat; ingen af pigerne brød sig synderligt om omstændighederne.

    Derfor var det blevet, som det var nu... selvom du nok helst ville have haft det tomandsteltet alene med Niall, hvis du nu helt selv havde muligheden for at vælge. Dog havde Louis fået lov til at bestemme, da det var ham, der havde arrangeret turen.

    "Hvor -" brummede du for dig selv, før du igen stak hånden ned i lommen på din jakke, der lå i teltet.

    Du mente at have lagt din mobil der, men nu havde du tjekket begge jakkelommer, og den var ikke til at finde. Måske var den røget ud på madrassen, da du havde smidt jakken der. Med den tanke i hovedet lænede du dig længere ind i teltet uden at kravle helt ind i det og søgte med hænderne over madrassen. Dog frøs du brat i bevægelsen af en lyd udenfor teltet.

    På omtrent fem sekunder kunne du mærke temperaturen stige, da adrenalinen allerede kørte rundt i kroppen på dig. Dit hjerte hamrede derudaf, og det tog dig lang tid at beslutte, hvorvidt du turde at rette dig op og se, om der gemte sig noget derude i natten. Efter lange overvejelser trådte du endelig et skridt tilbage og rejste dig op, så du kunne se bag dig.

    Og du fortrød i samme sekund.

    Et højlydt skrig lød over dine læber, da omridset af en person stod få centimeter fra dig, og du faldt nærmest tilbage. Der gik ikke mange sekunder, før dit skrig blev blandet med lyden af grin, og det gik efterhånden op for dig, at personen foran dig ikke var alene. Derudover gik det også op for dig, hvem personen i virkeligheden bare var. Niall. Fucking Niall.

    "Oh, my -" begyndte du i en vred tone, men måtte stoppe for at lægge hånden mod hjertet.

    Niall så dog heller ikke ud til at være påvirket af din irettesættende tone og havde det samme smørrede grin om læberne som resten af udflugtens deltagere, som åbenbart alle var vendt tilbage fra bålet. Nogle var allerede på vej ind i deres telt.

    Du så så surt på Niall, som du nu engang var i stand til. "Det der var ikke okay."

    Niall smilede. "Ej, det er også rigtigt." Det var tydeligt, at han ikke fortrød det mindste. "Det må du undskylde, skat."

    Egentlig ville du have spillet kostbar og vendt hovedet væk, da Niall (åbenlyst for at skabe fred) lænede sig ind mod dig for at placere et kys mod din kind, men du nåede hverken det ene eller andet, før Harry maste sig forbi for at få adgang til teltet.

    "Det har jeg simpelthen ikke tid til," mumlede han eller noget i den dur, da hans lave stemme gjorde det svært at høre ham.

    Du smålo lidt af ham, hvilket du kunne høre, at Niall istemte dig i. Det var typisk Harry at skulle skabe en scene, kun fordi det var morsomt. Derfor fokuserede du blot på Niall igen, som du allerede havde helt glemt, at du skulle være muggen på.

    "Er I på vej i seng?" spurgte du ham blidt, mens han trådte dig et lille skridt nærmere for at kunne ligge armene om livet på dig, hvor du instinktivt besvarede ved at placere dine hænder ved hans bryst og kigge ham ind i hans blå øjne.

    Han nikkede lidt som svar på dit spørgsmål, og det gik op for dig, at alle de andre allerede var forsvundet ind i deres respektive telte, og der blev råbt godnat på kryds og på tværs. "Men før vi gør, så lad mig lige vise dig noget først."

    Du rynkede lidt på øjenbrynene over hans ord og overvejede, om han nu var ude på at skræmme dig igen. Dog lod du ham slippe grebet om dig, da han i stedet tog lommelygten ud af din hånd og tog fat om den i stedet. Forsigtigt hev han dig med sig, og du undrede dig kortvarigt over, hvordan han overhovedet kunne finde rundt i den dunkle skov, før du blot lod det ligge. Dog lod det til, at han havde et meget eksakt mål, og han styrede direkte imod det med sikkerhed.

    "Her."

    Du tog det sidste skridt fremad, som tillod dig at stå ved siden af ham -- stadigvæk med din hånd i hans. Det var ikke længe, at du nåede at stå her, før du kunne mærke, hvordan du tabte underkæben. Lige foran dine fødder lå en massiv sø, hvor den reflekterende vandoverflade tegnede måneskinnet på en fantastisk smuk måde. Du kunne slet ikke fatte det.

    Du måtte have stået et stykke tid i stilhed, for pludselig kunne du mærke Nialls hånd give din et klem. "Hvad synes du?"

    Du rystede lidt på hovedet. Du følte dig målløs. Du kunne ikke engang vende hovedet for at se på Niall, da du kunne mærke hans øjne landede på dig. Et smil trak i dine mundvige, og du måtte endnu en gang ryste på hovedet i forbløffelse.

    "Det er jo -"

    "smukt, ikke?" afsluttede Niall, før han så tilbage ud over søen. "Jeg har ofte været her før i tiden, og jeg har tilbragt mange timer herude, men... det er bare som om, at efter jeg har mødt dig, så kan jeg kun tænke på dig, når jeg er her."

    Først der formåede du at løsrive blikket fra den smukke natur foran dig, og du mødte Nialls krystalblå øjne, der skinnede lige så meget som lyset fra månen. Der formede sig et skævt smil over hans læber, og da du ingen ord havde til at svare på det, som han havde fortalt dig, lagde du i stedet hånden mod hans nakke, så du kunne trykke dine læber mod hans i et altsigende kys.

    Kysset var hurtigt gengældt, og du kunne være blevet stået sådan i evigheder, hvis det ikke havde været for den kølige brise, der fik hårene til at rejse sig på dine arme. Forsigtigt trak du dine læber til dig, og dine øjne mødte igen Nialls.

    "Det er utroligt." Niall brød stilheden. "Jeg har altid troet, at denne form for kærlighed var flygtig. En så stærk følelse er ikke noget, som man får lov til at holde på," fortsatte han lavmælt. "men hver gang jeg ser dig, så bliver jeg som forelsket igen."

⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢

Hej igen, så blev det vist endnu en gang noget tid siden sidst!

Dette one shot udfoldede sig ikke helt som forventet, men jeg er egentlig meget tilfreds med det alligevel. Det gik op for mig, at hvis jeg skulle have alt det med, som jeg havde forstillet mig, så ville det blive sådan rimelig langt, så jeg kan ikke helt bedømme om noget af det, der skete, der virker malplaceret eller forkert. Gør det det?

Anyway, I har gerne ville have et med Niall, så I fik på en måde en forlængelse af et andet, som jeg har skrevet tidligere, selvom de ikke rigtig har noget med hinanden at gøre. Husk at skriv, hvad I synes, og hvad I ønsker i fremtiden!

x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...