One Shots

Denne movella er dedikeret til disse såkaldte 'one shots' eller 'imagines', som er små, korte og ubetydelige tekster, hvor jeg skriver om ting, der alligevel aldrig nogensinde kommer til at ske. De er baseret på One Direction, hvilket du sikkert allerede har regnet ud på anden vis. Du er mere end velkommen til at ønske diverse scenarier nede i kommentarerne, men jeg kan ikke garantere, at jeg vil kunne opfylde dit ønske; dog vil jeg gøre en indsats. Jeg skriver ikke personlige one shots, men jeg modtager gerne input eller idéer.

268Likes
159Kommentarer
80260Visninger
AA

6. Niall: Den, hvor der udbryder en madkrig

 

5
one shots

Du trippede en smule mod det kolde køkkengulv, imens du bed dine tænder sammen, så de ikke klaprede mod hinanden. Du stod kun i en tynd top og dine underbukser, og det var ikke særlig varmt i lejligheden. Desuden kom du lige fra en varm seng, så det gjorde det kun ekstra koldt. Du var vågnet ret tidligt, da din mave rumlede og måtte konkludere, at du behøvede mad.

    Du blev altid sulten på de underligste tidspunkter. Derfor var du endt ude i køkkenet, hvor du nu stod og var i fuld gang med at smøre smør ud på din bolle. Du gav et forskrækket hvin fra dig, da du pludselig mærkede noget, som omsluttede dig bagfra. Du satte hænderne mod bordkanten og lukkede øjnene for at komme dig over det pludselige chok.

    "Jesus Christ," hviskede du.

    Du slog øjnene op igen, da en genkendeligt grin lød for dine ører. Du skubbede albuen bagud, og der lød et snøft, da du ramte mod Nialls mave. Han måtte have listet sig ind på dig, for du havde ikke hørt hans skridt, da han kom ud i køkkenet.

    Du lagde hovedet tilbage, så du støttede nakken mod hans skulder. Du smilede, da du mærkede, hvordan varmen satte sig i din krop igen. Han havde dynen om sig, og da han lagde armene rundt om dig bagfra, fik du automatisk også dynen over dig.

    Du kyssede ham ved kinden, før du rettede dig op igen. "Hvor blev du af?" spurgte han og lagde sit ansigt mod din hals.

    Hans ånde mod din hud gav dig kuldegysninger, som fortsatte helt ud i fingerspidserne. Du blev nødt til at tage en dyb indånding for at tage dig lidt sammen, da du nærmest kunne have svoret på, at dine knæ bukkede en smule sammen.

    "Jeg vågnede... og så var du bare væk?" fortsatte han påtaget trist.

    Du fniste lidt, før du tog fat op din nysmurte bolle og vendte dig om i hans arme. Han lænede hænderne mod din lænd, da du stod med front mod ham. Hans blonde hår var uglet, og han så ret smadret ud -- hvilket kun gjorde ham endnu mere nuttet.

    Det var kun hans blå øjne, som så helt klare og friske ud. Han stak underlæben ud.

    "Nej, Niall;" grinede du, da du havde gennemskuet ham. "du får ikke min bolle!"

    Hans øjne var flyttet sig fra dine og var nu fæstnet på maden i din hånd. Du rystede på hovedet, men han gav ikke op. Han klynkede dæmpet. Du grinte igen og førte maden op til din mund, hvor du tog en bid af den; lige for øjnene af ham.

    "Mhhhh!" smilede du udelukkende for at provokere.

     Niall klemte øjnene sammen og sendte dig et surt blik. Du så på ham, mens du tyggede maden og sørgede for at smile stort hele vejen igennem. Du elskede at drille ham. Med ét var det som om, at han fik en idé, og han bed ud efter maden i din hånd. Du hvinede overrasket og skyndte dig at fjerne bollen, så han ikke kunne få noget. Han nåede dog at få fat på en lille bid.

    "Ha!" grinede han hånligt med munden fuld af mad.

    Du skulede til ham og rev et stykke af din bolle, som du smed i hovedet på ham. Du gjorde store øjne, da han måbede. Du kunne nærmest allerede regne ud, hvad han var ude på, da han slap grebet om dig og styrede hen mod køleskabet.

    En madkrig udbrød, og det gik ikke let for sig. De næste femten minutter gik med, at I skiftevis kastede køleskabets indhold efter hinanden. Du trådte et skridt til siden for at undgå nogle agurker, som Niall lige havde kastet efter dig, men gled i noget mad, som lå på gulvet og endte med at falde på røven. Du nåede knapt at opfatte, hvad der egentlig var sket, før Niall sad på hug ved siden af dig med dynen halvt hængende over sig. Han havde taget fat i dine hænder og så på dig med et bekymret blik.

    "Er du okay?" spurgte han. "Skete der noget?"

    Du så op på ham og kunne ikke lade være med at grine kort. Du hev ham med ned at ligge.

    "Ej, jeg troede jo lige, at der var sket noget med dig," lo han og lagde sig ved siden af dig. 

    Dynen faldt ned over jeres hoveder, så der blev helt mørkt. "Hvor er du?" fniste du, da du ikke kunne se noget.

    "Lige her," hørte du ham mumle.

    Du skulle lige til at spørge hvor, da du mærkede nogle bløde læber ramme dine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...