One Shots

Denne movella er dedikeret til disse såkaldte 'one shots' eller 'imagines', som er små, korte og ubetydelige tekster, hvor jeg skriver om ting, der alligevel aldrig nogensinde kommer til at ske. De er baseret på One Direction, hvilket du sikkert allerede har regnet ud på anden vis. Du er mere end velkommen til at ønske diverse scenarier nede i kommentarerne, men jeg kan ikke garantere, at jeg vil kunne opfylde dit ønske; dog vil jeg gøre en indsats. Jeg skriver ikke personlige one shots, men jeg modtager gerne input eller idéer.

268Likes
158Kommentarer
81230Visninger
AA

11. Louis: Den, hvor I putter sammen i mørket

 

10
one shots

Du vendte dig rundt i sengen, før du sukkede tungt. Der var helt mørkt i rummet, men du kunne ikke falde i søvn, selvom du havde ligget her næsten en time nu. Du trak dynen tæt op om dig, før du endnu en gang forsøgte at lukke øjnene i. Med ét slog du dem op, da du hørte hoveddøren smække. Du lyttede opmærksomt, mens du kunne høre, at der blev larmet en smule ude ved gangen. Instinktivt lukkede du øjnene, da døren ind til soveværelset knirkende blev åbnet. Egentlig behøvede du ikke at lade som om, at du sov, men det var som om, at din underbevidsthed tvang dig. Du kunne mærke, hvordan lyset fra gangen ramte mod dine øjenlåg, men der blev mørkt igen, da døren blev lukket. Du åbnede øjnene på klem, og du kunne se en skikkelse, som stod ved døren. Du smilede lidt selv, da du genkendte den med det samme. Louis. Hvem skulle det ellers være?

    Det virkede næsten som om, at du ikke kunne slippe ham med øjnene, mens han trak sin bluse over hovedet. Han stod med ryggen til dig, og det var svært at se i mørket, men alligevel kunne du ikke tvinge dine øjne væk. Derefter begyndte han at trække bukserne af, og det var først, da han stod i sine boxers og vendte sig om, at du hurtigt lukkede øjnene i igen.

    Du trak vejret tungt. Du kunne høre ham nærme sig sengen, og du kunne endnu en gang ikke skjule det lille smil, som bredte sig over dine læber, da dynen blev løftet en smule bag dig. Du kunne mærke hans nærvær, selvom du lå med ryggen mod ham. Du åbnede munden en smule, da du pludselig kunne mærke hans hånd mod din hofte. Du bevægede dig ikke, men lå fortsat med lukkede øjne. Du kunne mærke, hvordan han nærmede sig, før han til sidst lå med sin krop tæt til din. Du kunne ikke dy dig, men tog fat om hans hånd, som han havde lagt kærligt om dig.

    Du kunne mærke glæden, som pumpede rundt i dig.

    "Vækkede jeg dig?" lød hans stemme pludselig dæmpet.

    Du slog øjnene op, før du rykkede på dig, så du lå halvt på ryggen. Du vendte hovedet, så du kunne se ham over skulderen.

    Du rystede på hovedet, før du forsigtigt strejfede dine læber mod hans. "Jeg var allerede vågen." Din stemme løs hæs, da du svarede mod hans læber, før du trak dig en smule væk, så du bedre kunne betragte ham. "Har du ikke drukket?"

    Du vidste, at han havde været til en fest sammen med resten af bandet, så du havde vel forventet, at han ville komme hjem i beruset tilstand. Han virkede bare helt ædru. Du flettede dine fingre ind i hans, før du lagde dig tættere ind til ham.

    Han trak vejret tungt. "Nej, jeg tog tidligere hjem," svarede han stille.

    Du rynkede på øjenbrynene. "Hvorfor dog det?" spurgte du; Louis plejede at være en festabe.

    Louis aede dig forsigtigt hen over maveskindet, da han stadig havde placeret jeres hænder der. 

    Han brummede lidt, før et smil dannede sig over hans læber. "Jeg savnede dig," hviskede han.

    Du bed dig i læben for ikke at smile stort.

    Forsigtigt fik du vendt dig, så du lå med front mod ham, og du hvilede panden mod hans nøgne brystkasse. "Louis... du kan da ikke bare forlade en fest på grund af det," svarede du, selvom du alligevel var mægtigt glad for, at han havde gjort det.

    "Jeg vil gøre alt for at tilbringe mere tid med min prinsesse," hviskede han ind i dit øre.

    Du trak dit hoved en smule ud, så du kunne se ham i øjnene. I et kort sekund blev du helt væk i hans blågrå øjne, og du måtte tage dig sammen for ikke at stirre. Du løftede din hånd, som du lagde mod hans kæbe, før du lænede dig ind til ham og kyssede ham blidt, men intimt på læberne. Du havde aldrig troet, at noget menneske kunne få dig til at føle denne lykke.

    "Jeg elsker dig, Louis William Tomlinson," sagde du lavt efter at have trukket læberne til dig.

    Louis trykkede igen ivrigt læberne mod dine, og hans hånd søgte mod din ryg, hvor han pressede dig tættere ind til sig, hvis det overhovedet var muligt. "... og jeg elsker dig endnu højere, fru Tomlinson," smilede han mod dine læber med et lille grin.

    Du smilede lidt. Det var du godt nok ikke endnu, men hver ting til sin tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...