One Shots

Denne movella er dedikeret til disse såkaldte 'one shots' eller 'imagines', som er små, korte og ubetydelige tekster, hvor jeg skriver om ting, der alligevel aldrig nogensinde kommer til at ske. De er baseret på One Direction, hvilket du sikkert allerede har regnet ud på anden vis. Du er mere end velkommen til at ønske diverse scenarier nede i kommentarerne, men jeg kan ikke garantere, at jeg vil kunne opfylde dit ønske; dog vil jeg gøre en indsats. Jeg skriver ikke personlige one shots, men jeg modtager gerne input eller idéer.

268Likes
159Kommentarer
80186Visninger
AA

26. Louis: Den, hvor du vil tage dig af ham

 

25
one shots

Normalt var Louis meget påpasselig med at være stille, så han ikke vækkede dig, når han kom sent hjem. Efter turnéen var begyndt, var det jo hver aften, at han først var hjemme, når klokken var omkring et om natten. Det gjorde dig dog intet, og du nød bare de dage, at han endnu var i England, før de skulle videre. Det plejede jo heller ikke at være et problem at sove videre, når han endelig vendte hjem fra arbejde, men denne aften blev du brutalt revet ud af din nattesøvn, da hoveddøren bankede op.

    Forskrækket fløj du op og sidde, mens du forsøgte at finde ud af, hvad der foregik. Du åbnede munden, men stoppede dig selv, før du sagde noget. I stedet lod du bare munden stå hængende åben efter at have besluttet dig for at lytte, hvad der skete.

    Døren blev smækket igen, men larmen stoppede ikke der. Hastige skridt lød over gulvet, og snart kunne du høre ham passere soveværelset ude på gangen. Da besluttede du dig endelig for at rive dynen af og træde ud på det kolde gulv. Hurtigt var du på fødderne, og da du først åbnede døren ud til gangen, kunne du se, at døren ud til badeværelset stod vidt åben.

    "Louis," gispede du nærmest, da du genkendte lyden af én, der kastede op.

    Selvom du kun havde en stor T-shirt på, bare ben og uglet hår, var du ikke meget langsom til at løbe ud på gangen og mod badeværelset. Og som du havde forudset, så hang Louis ind over toilettet, og så bestemt ikke ud til at have det alt for godt. Nu forstod du pludselig bedre, hvorfor han havde haft så travlt med at komme indenfor og ud på toilettet.

    Det gav et stik i hjertet, i takt med du knælede ved siden af ham og trøstende lagde en hånd ved hans ryg. Da du havde snakket med ham tidligere i dag, havde han sagt, at han havde det småskidt, men han havde tænkt sig at gå på scenen alligevel.

    "Skat, er du okay?" spurgte du bekymret. "Skal jeg hente noget vand til dig?"

    Louis hostede besværet, før han med usikker hånd fik trukket ud i toilettet. "Undskyld. Det er virkelig ulækkert, det her."

    Du rykkede lidt tættere på ham. "Har du haft det så dårligt hele tiden, skat?" spurgte du i stedet, da hans kommentar ikke rigtig havde nogen relevans for dig; det eneste, som du kunne tænke på lige nu, var, at din kæreste havde det dårligt.

    Du gav ham ikke mange sekunder til at svare, før du var på benene igen og på vej ud for at hente noget at drikke til ham. Det kunne ikke have taget dig meget mere end et øjeblik, før du var tilbage igen, hvor du fandt ham, hvor du havde efterladt ham.

    Han tog imod glasset, som du rakte ham. "Lou, har det været sådan hele dagen?" spurgte du igen.

    Idéen, om han havde gået og haft det sådan her hele dagen, og alligevel havde valgt at give koncert, gjorde dig utilpas. Hvis han var syg, skulle han ligge under sin dyne, så du kunne bruge hele dagen på at passe og pleje ham, indtil han blev rask igen.

    "Nej," svarede han, da han havde taget nogle slurke af vandet. "jeg fik kvalme på vej hjem."

    "Åh, lille skat," peb du, selvom han både var en del større og ældre end dig.

    Louis latter lød hæs og anstrengt, før den blev erstattet af et host. Alligevel formåede hans lille snert af glæde at løfte hele situationen lidt. Sådan var Louis bare -- i hvert fald i dine øjne. Han lysnede altid hele rummet op, når han trådte ind.

    Du løftede hånden for at ae ham over hans let fugtige pande og samtidigt fjerne nogle hårtotter, der var faldet ned i øjnene på ham. Du vidste ikke, hvor lang tid I sad sammen på gulvet ude på badeværelset, men du bemærkede langsomt, hvor syg han egentlig også så ud. Hans ansigt var blegt, og han svedte let, selvom det så ud til, at han også frøs.

    Medlidenheden gjorde næsten ondt i brystet på dig; du hadede at se ham lide. "Tror du, at du kan komme ind i seng?"

    Han åbnede munden for at svare, men blikket, som han sendte dig, talte for sig selv. "Det er vist bedst, hvis jeg er tæt på toilettet," forklarede han stilfærdigt. "men du kan bare gå ind i seng, babe; jeg klarer mig," fortsatte han og smilede mildt.

    Du rynkede på brynene. Du ville gerne have ham til at ligge på en blød madras, så han kunne få varmen. Derudover kunne hans forslag, om at du gik ind i seng igen, slet ikke komme på tale. Selvom sengen lød fristende, så ville du på ikke forlade ham, når han havde det så dårligt. Derfor bed du dig i læben, før du beslutsomt rejste dig op fra gulvet endnu en gang. Du lavede et tegn til, at han skulle blive, selvom det ikke så ud til, at han nogle planer om at rykke på sig i den nærmeste fremtid.

    Modvilligt forlod du ham alene på badeværelset for at gå tilbage ind i soveværelset. Dog var det ikke for at ligge sig på madrassen i sengen, men derimod for at tage fat om den og hive den med sig ud i gangen. Louis løftede øjenbrynene en anelse, da han fik øje på dig i færd med at bakse madras på plads ude foran badeværelsesdøren for at parkere den der.

    "Hvad laver du?" spurgte han undrende.

    I stedet for at svare ham, gik du igen tilbage til soveværelset for at hente den anden madras og også ligge den ved siden af den anden ude på gangen. En sidste gang gik du tilbage til værelset, og denne gang kom du tilbage med puder og dyner.

    "Så," konkluderede du efter at have smidt tingene fra dig. "nu kan du komme i seng."

    Han rystede lidt på hovedet af dig, men det skæve smil var mere end tilfredsstillelse nok for dig. Du gik ud på badeværelset til ham igen for at hjælpe ham op og stå, så han kunne tage de tre skridt ud af badeværelset og over til madrasserne.

    Hurtigt fik I arrangeret jer, og først da du havde sørget for, at dynen lå tæt om Louis, lagde du dig tilrette. "Ligger du fint?"

    "Ved du godt, hvor dejlig du er?"

    Selvom det ikke havde været det svar, som du havde regnet med, kunne du mærke, hvordan sommerfuglene lettede indeni dig. I grunden var det ham, der var dejlig. Det var jo ikke, fordi du ville gøre det her for hvem som helst. Du elskede ham jo.

⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢ ⇢

Se, hvor fint! Jeg fik opdateret! Det er snart et sjældent syn.

Dette one shot kommer faktisk af de rygter (ved ikke helt, om de er sande), om at Louis var syg, da han gik på scenen i går. Jeg ved ikke helt, hvordan det endte sådan, men det her var, hvad der kom ud af det. Derudover var der vist også en, der havde kommenteret på dengang, hvor jeg havde lavet en med Zayn, hvor du var syg, og han tog sig af hende, hvor personen foreslog, at han kunne bytte om på rollerne; og det var også lidt det, som jeg havde tænkt her.

Men nu fik jeg endelig opdateret, og jeg beklager, at jeg er sådan en øv til det, men jeg gør virkelig, virkelig mit bedste. Og mit bedste er åbenbart at its best, når klokken er 03:22. Beklager for tastefejl.

x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...