One Shots

Denne movella er dedikeret til disse såkaldte 'one shots' eller 'imagines', som er små, korte og ubetydelige tekster, hvor jeg skriver om ting, der alligevel aldrig nogensinde kommer til at ske. De er baseret på One Direction, hvilket du sikkert allerede har regnet ud på anden vis. Du er mere end velkommen til at ønske diverse scenarier nede i kommentarerne, men jeg kan ikke garantere, at jeg vil kunne opfylde dit ønske; dog vil jeg gøre en indsats. Jeg skriver ikke personlige one shots, men jeg modtager gerne input eller idéer.

268Likes
158Kommentarer
81231Visninger
AA

24. Liam: Den, hvor du bliver alt, alt for fuld

 

23
one shots

Du var fuld. Nej, det ville være en underdrivelse. Du var stangstiv, og hvis du nu skulle være helt ærlig, kunne du ikke huske, hvordan det var gået til. Det sidste, som du erindrede, var, at du havde besluttet dig for at købe en enkelt drink. Bare den første og den sidste for i aften; men som du sad her og vajede usikkert på en af stolene oppe ved baren, var der noget, der sagde dig, at det vist ikke helt havde holdt stik. Måske var du kommet til at købe endnu en drink efter den første. Og en til. Og en til.  Det kunne faktisk også godt være, at der var røget en femte ned. Men hvordan kunne man også bebrejde dig?

    Du var omgivet af de bedste mennesker, og du var blevet revet med af stemningen. Folk var glade og friske på natklubben, og det var en af de aftner, hvor det føltes som om, at man aldrig ville tage hjem igen; og du var egentlig ikke i tvivl om, hvis fortjeneste din lykke var. Liams. Det var fuldt ud Liams fortjeneste; også selvom han ikke engang drak med dig.

    Det var første gang i så utrolig lang tid, at din gode ven, Liam, havde været hjemme, og I havde hurtigt besluttet jer for at fejre hans hjemkost med en god, gammeldags bytur -- hvilket viste sig at have været den bedste idé nogensinde.

    I havde mødtes sammen med nogle af jeres fællesvenner og med et mål, der hed, at det skulle blive den bedste nat i jeres liv, havde I sat mod Londons gader; og man måtte sige, at aftenen havde levet op til dine forventninger. Du havde drukket, danset og festet sammen med både bekendte, men også en længesavnet Liam. Nu sad du dog oppe i baren, og dine omgivelser havde lige pludselig fået sig en irriterende vane med at svimle for dine øjne, når du så rundt.

    Derfor gav du et forskrækket hvin fra dig og så dig alt for hurtigt over skulderen, da du kunne mærke en hånd ligge sig på din nøgne arm. Et beruset fnis lød over dine læber, da du fik øje på Liam, som viste sig at stå lige bag dig.

    Du kunne ikke helt definere det blik, som han havde i øjnene, da han så tilbage på dig. men du var egentlig ikke i tvivl om, at han stadigvæk måtte være ædru. "Tror du ikke, at du skal hjemad nu, søde?" smålo han.

    Det faldt dig egentlig ikke ind, at det måske var dig, som han grinede af, og i stedet åbnede du bare munden i en modsættende grimasse. "Hvorfor?" peb du og stak underlæben ud, da du ikke havde lyst til at tage hjem endnu.

    Liam smilede. "Klokken er halv fem, og du ser pænt vissen ud," svarede han ganske ærligt.

    Selvom det fik dit hoved til at føles som om, at det hamrede igen, vendte du blikket ud over gulvet, hvor folk stadig stod og fyrede den af til høj musik. Det føltes langt fra, som om klokken var halv fem. Derfor så du tilbage på Liam med et mistroisk blik, hvilket bestod af sammenknebne øjne og spidsede læber. Han grinede et let latter, før han hjalp dig op på benene.

    "Kom med," opfordrede han stille, men højt nok til du kunne høre ham gennem musikken.

    Du sukkede overdramatisk af ham, selvom det mest var ment i sjov, men gjorde som han sagde og støttede dig til ham, mens du forsøgte at træde et skridt frem i de høje hæle. Du fnisede, da du nærmest faldt ind til ham, som du prøvede dig fremad.

    Du kunne mærke Liams greb stramme sig om dig, eftersom han havde lagt en beskyttende arm om dit liv, mens han holdt fast i din hånd med sin frie. Uden hans hjælp ville det nok have blevet problematisk at få arbejdet sig hjemad. Han havde altid været der for dig, når du havde brug for ham; specielt i situationer præcis som disse. Liam drak jo ikke selv så meget alkohol, så når du var godt rettet mod hegnet, samlede han dig altid op og fik dig sikkert hjem -- hvilket du var evigt taknemmelig for.

    Du grinede igen, da du var ved at snuble på vej ud fra natklubben. Det havde lykkedes jer at skubbe jer sikkert gennem det stadig fyldte diskotek, og Liam havde på magisk vis fået fat i jeres jakker, mens du højst sandsynligt havde stået og tåget.

    "De gør ondt, Li!"

    I havde kun nået nogle ustabile skridt henover fortovet, før smerterne fra dine stiletter føltes uudholdelige. Det var kun sjovt at have høje sko på den første halve time, og derefter var det skam ikke andet end ned af bakke. Liam stoppede halvt op, mens han forvirret sendte dig et undersøgende blik; sikkert vildledt over din pludselige konstatering.

    Dog var det som om, at det gik op for ham, at de var skoene, som du snakkede om, da du pludselig gik i gang med at trække stiletterne af midt på fortorvet. "Nej," var han hurtig til at standse dig, mens han lagde en hånd over din arm, så du stoppede i bevægelsen. "du kan ikke gå hjem uden sko, søde," grinede han, før han aede dig over kinden.

    Du sendte ham nogle bedende øjne. "Jamen -"

    Han rynkede tænkende på brynene. "Det fungerer ikke, det her," sagde han eftertænksomt.

    Du rykkede ubekvemt på dig, mens du ventede på, at han kom frem til en konklusion. Det var småkoldt udenfor, men du fandt det egentlig kun behageligt i forhold til den trykkede hede, der altid var inde i så menneskefyldte lokaler som på natklubben. Det var rart at få lidt luft, og der var nu heller ikke langt hjem til dig. Ikke længere, end man kunne gå i hvert fald.

    Liam rettede sig op, da det så ud til, at han pludselig fik en idé, som ville løse vores problem; dog lagde du forbløffet hovedet på skrå, da han med ét slap dig og i stedet vendte ryggen til dig. "Hop op," sagde han indbydende.

    "Hvad?" fnisede du, mens du så forvirret på ham.

    Han så tilbage på dig over skulderen, før han tilbydende rakte sine arme tilbage mod dig og nikkede bekræftende til dig. "Hop op, så er vi hjemme på ingen tid," forsikrede han leende uden på noget tidspunkt at vende front mod dig igen.

    Efter kort overvejelse kom du til den beslutning, at du ikke ville lade sådan et privilegium gå til spilde, og du satte dine hænder mod hans skuldre. Du talte ned fra tre, hvilket fik Liam til at grine, før du endelig hoppede op på ryggen af ham.

    I nogle lange sekunder frygtede du, at du ville falde direkte på røven ned på den hårde asfalt. Dog blev du hængende, og det tog dig ikke lang tid at opdage, at det var forårsaget af hans arme om dine ben, som var på hver side af ham.

    "Er vi klar til afgang?" drillede Liam, før han begyndte at gå ganske ubesværet.

    Han havde knapt nok nået at gå et minuts tid, før du kunne mærke, hvordan søvnigheden kom snigende. Liam var begyndt at nynne muntert, mens han fortsatte jeres rejse hjemad. Selv kunne du mærke, hvordan dine øjenlåg truede med at falde i, og det fik dig til at hvile hagen ved hans skulder og læne hovedet op ad hans hals. Du bemærkede knapt, hvordan han holdt sin sang inde, idet du puttede dig ind til ham, men han var hurtig til at genoptage den, som intet var sket. Duften af hans cologne fyldte din næse, og du kunne ikke lade være med at trække vejret tungt. Han duftede fantastisk, og han føltes dejlig varm mod dig. Det ville på ingen måde være dig en udfordring, hvis du skulle gå hen og være sådan, at du skulle falde i søvn her. Hans skridt vuggede dig perfekt, og hans symmetriske åndedræt fik dig til at slappe af. Gud, hvor havde du savnet ham.

     Alt for hurtigt, kunne du mærke, at han standsede, og hans lavmælte nynnen holdt inde. "Vi er her nu," hviskede han.

    "Øv," mumlede du stille, før du modvilligt kom på benene igen.

    Liam holdt sig lidt i baggrunden, mens du gik udenom ham og op til hoveddøren, som han var stoppet mindre end en meter fra. Du fik en anelse langsomt fiskede nøglerne op af jakkelommen og sat dem i hoveddøren. Alkoholen fik dig til at handle langsommere, end hvad du normalt ville gøre, men han ventede tålmodigt bag dig med hænderne i bukselommerne.

    Endelig fik du åbnet døren og trådte indenfor efterfulgt af Liam, som lukkede døren igen. Det var ren rutine, at han fulgte dig i seng, når I havde været ude og drikke. Ligegyldigt hvor mange gange, at du forsikrede ham om, at du altså godt kunne tage vare på dig selv, ville han først gå, når du lå under dynen og var klar til at sove; og denne gang var ingen undtagelse.

    En smule arrigt fik du endelig hevet de satans stiletter af, hvilket også fremkaldte nogle grin hos Liam, før du fortsatte videre ind i boligen. Du kunne høre hans skridt bag dig, og af en eller anden årsag kunne du mærke, hvordan det trak i dine mundvige. I fortsatte i stilhed ind i dit soveværelse, som var lige så mørkt som resten af hjemmet. Sommetider var det ikke nødvendigt for jer at snakke sammen for at være tilpas; hinandens selskab var mere end rigeligt for jer begge. Du vidste virkelig ikke, hvad du skulle stille op, hvis du ikke havde ham. Han var virkelig guld værd -- og endda mere til.

    Du fjernede det lange hår og samlede det i en løs hestehale, mens du vendte ryggen mod ham. "Vil du ikke hjælpe?" spurgte du, og uden at stille nogen spørgsmålstegn trådte han et skridt frem og tog fat om lynlåsen på bagsiden af din kjole.

    Hans fingre snittede kortvarigt din hud, mens han lynede lynlåsen ned, og du lukkede vilkårligt øjnene i og tog dig selv i at nyde fornemmelsen af hans berøring. Det ville ikke være første gang, at Liam så dig i undertøj, så du bekymrede dig ikke ypperligt om det, da du lod kjolen falde til jords, og du stod tilbage i BH og trusser. Du trådte i stedet ubemærket ud af den og lod den ligge på jorden og gik så hen mod klædeskabet, hvor du hev en stor T-shirt ud, som du kunne sove i.

    Hurtigt fik du trukket den over hovedet og var på vej tilbage mod din seng. Dit blik mødte Liams, som du satte dig på sengekanten. Trætheden var ved at overmande dig, og han hjalp med at få dynen tilrettelagt, mens du lagde dig ned i sengen.

    Da du endelig lå tilpas, stod Liam halvt lænet ind over dig efter at have pakket dynen tæt om dig. Du havde allerede lukket øjnene, selvom du stadigvæk var vågen. Du kunne mærke, hvor tæt han var på dig, og du smilede diskret.

    "Godnat, prinsesse," hviskede han stille, og du kunne fornemme hans søde ånde.

    Du smilede af hans ord, og du kunne fornemme, hvordan han nærmede sig. Han plejede altid at kysse dig godnat på panden eller kinden, og det var derfor, at der, med det samme hans læber ramte dine, dannede sig en eksplosiv susen ved din mave.

    Du overvejede kort at slå øjnene op, men trykket fra det kys, som du egentlig havde nydt mere, end du burde, forsvandt lige så hurtigt, som det var kommet, og du kunne kort efter hørte lyden af hans skridt, som han gik mod udgangen af værelset.

    Instinktivt rakte du ud efter ham og greb hans hånd. "Bliv med mig," bad du stilfærdigt.

    Du turde ikke åbne øjnene og se hans reaktion, men valgte i stedet at gemme dig bag det faktum, at du måske allerede var halvt inde i drømmeland. Alligevel var du tættere på virkeligheden end nogensinde før. Dit hjerte galoperede af sted, og tiden syntes at være gået i stå, samtidig med den susede forbi. Han blev stående i ubærligt lang tid, før du endelig fornemmede, hvordan han trådte tættere på dig igen. Du rykkede dig forsigtigt længere ind i sengen, mens han satte sig på sengekanten.

    Du blev nødt til at koncentrere dig for at trække vejret, og du forstod ikke helt den her virkning, som han havde på dig. I plejede ofte at putte sammen, og det var da ikke, fordi du ikke havde nydt det de forrige gange, men det her var bare... anderledes. Måske havde det noget at gøre med det faktum, at han netop havde kysset dig, og du tog dig selv i at ønske mere. Du lagde dig ind til ham, da han kravlede ind under dynen til dig, og han lagde armen nænsomt om dig, som du hvilede panden mod hans bryst. Du kunne hurtigt mærke hans hjerteslag, og du vidste, at det her ikke blot var noget, som du følte.

    "Liam?"

    Med en lidt usikker stemme brød du stilheden, efter I havde ligget sådan her i noget tid. Han svarede dig ikke, men du vidste på hans tavshed, at han lyttede. Dog manglede du pludselig ord, og du bed dig hårdt i underlæben.

    Du søgte febrilsk din hjerne igennem for sætninger, som beskrev det, som dit hjerte fortalte dig. Det var ikke første gang i Liams selskab, at du havde det sådan her; men lige nu føltes det stærkere end nogensinde. Som om du havde lagt låg og forsøgt at gemme alt det, som du faktisk følte for ham, og når du var sammen med ham. Og nu var det tid til at fjerne låget. Derfor løftede du hovedet i en beslutsom bevægelse, før du placerede hånden ved hans nakke og pressede dine læber mod hans.

     I et splitsekund nåede du at frygte for hans reaktion, men da han ivrigt kyssede tilbage næsten med det samme, fik du en trang til at smile stort. Det var overvældende. Du havde aldrig i din vildeste fantasi troet, at det her kunne føltes så... så rigtigt.

    Og derfor sluttede det igen alt for hurtigt. "Du er fuld," nærmest åndede han forpustet

    "Ja," svarede du, før du forsøgte at få styr over min vejrtrækning. "men det ændrer ingenting,"

    Forsigtigt lænede du dig ind mod ham igen, og selvom han lige havde stoppet kysset, var han ikke langsom til at trykke sine læber mod dine. Han holdt dem blidt presset mod dine, før han igen trak sig til sig. Han lænede forsigtigt panden mod din.

    "Jeg tror, at jeg kan lide dig mere end som bare en ven, Liam," hviskede du.

    I alt for lang tid sagde han ingenting. "Fortæl mig det igen, når du er ædru." Han igen kyssede dig længselsfuldt.

    Det ville på ingen måde blive et problem. For godt nok var du fuld, men det her kunne du umuligt tage fejl omkring. Det var gået op for dig, at du havde gået og skjult nogle følelser for dig selv, som du måske ikke havde turde at indse; men nu du lå her med Liam, virkede det fuldstændig latterligt at forsøge at holde det væk. Det var alt, som du nogensinde kunne ønske dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...