A Dream Is A Wish Your Heart Makes ♥ Justin Bieber Novelle

Ligesom Melissa tror at alt i hendes liv er perfekt, finder hun ud af at alt måske ikke er så perfekt alligevel... Var det Joey sagde om at hun var adopteret og ikke kendte hendes rigtige forældre sandt? Holder Paige og George på et kæmpe hemmelighed overfor Melissa? Hvordan reagere hun, da Paige og George pludselig vil tale med hende, om noget alvorligt?

9Likes
37Kommentarer
2567Visninger
AA

7. I thought we were meant to be...

 

Justin og mig har ikke været sammen i en uges tid. Der sker så meget omkring os for tiden. Justin har gang i et nyt album og planlægger en ny tour. Og mig… Jeg skal videre i skolen, efter en god ferie. Og jeg har muligvis planer om at invitere min biologiske familie over, efter en lang tænke pause hvor jeg har samlet mod. Hver gang Justin skal i studiet, tager Scooter hans mobil, fordi at Justin ikke kan lade vær med at skrive til mig. Det er lidt sødt!

En ting jeg er ved at blive træt af er paparazzierne! De følger en overalt, selvom jeg ikke er sammen med Justin følger de mig rundt omkring. Det er vildt irriterende at man ikke kan få privatliv! Jeg er ved at være lidt træt af alt det lys der skinner ned på en, når man er sammen med en kendt. Jeg har tænkt mig at snakke med Justin om det, men jeg ved godt at det måske er mig der bliver nødt til at dæmpe irritationen en smule.

 

 

’’Melissa, vi kører om 20 minutter’’ råber Paige ude fra køkkenet. Jeg hopper i mine shorts, tager min top på, nogle smykke, makeup, og sætter hår. Bagefter løber jeg ned og hopper i mine sommersko. Jeg har aftalt at mødes med min bedste veninde Angelina udenfor skolen. Paige sætter mig af, og jeg løber hen og omfavner Angelina. Vi har ikke set hinanden i flere uger! Vi snakker om alt muligt, imens vi går hen til vores skabe. Pludselig kigger Angelina på mig, med et nysgerrigt smil. ’’Nåååh.. Så dig og Justin dater?’’ siger hun og smiler. Jeg rødmer en smule og tager mine bøger ud af skabet. ’’Måske lidt?’’ siger jeg og lukke skabet i. ’’Lidt?’’ spørger hun. Jeg giver et lille grin fra mig og siger: ’’Okay fint! Vi dater ikke… Vi er kærester’’. Hun griner med en smil på læben, og giver mig et kram. Det er faktisk rart at hun ikke spørger ind til ham og mig. Vi går ind i klassen og sætter os. Det er sidste år i high-school. Vi hilser på dem alle… Mange kigger på mig og hvisker om mig. Jeg griner bare ad dem, for mig selv.

 

Efter skole, holder Paige udenfor. Jeg kigger mod de mørkbelagte ruder, og ser en skygge. Hvem er det der sidder inde bag de ruder? Jeg går undrende hen til bilen og sætter mig ind. Jeg kigger om bagved, og ser til min store overraskelse at den skygge er Justin. Jeg griner, og læner mig om og giver ham et kys. Paige kører os hjem til Justin. Vi sætter os ind i sofaen, og snakker om dagen. Vi kommer mere og mere ind på paparazzierne, og det bringer mit emne på banen. Jeg fortæller ham hvordan jeg har det med det hele, men det er som om at han ikke vil lytte til det. ’’Jeg vidste at det her ville ske! Hver pige jeg har været sammen med, undtagen Selena, har brokket sig over ’’rampelyset’’ og berømmelsen! Jeg troede at du kunne klare det! Jeg troede jeg endelig havde fundet en pige som jeg elskede og som kunne klare berømmelsen! Men jeg tog vist fejl’’ siger han surt. Ordene gør ondt at hører, og det føles som om at mit hjerte bliver revet over på 0,5. Jeg kigger på ham, og lader tårerne få frit løb. ’’Det troede jeg også at jeg kunne… men i stedet for at blive sur med det samme, så prøv at lyt til mig, så vi kan snakke om det!’’ siger jeg. Han vender øjne og siger: ’’Nej, for hver eneste pige har sagt nøjagtig det samme som du lige har gjort og det irritere mig at i ikke kan acceptere at jeg er berømt og at noget af lyset også rammer jer!’’. Jeg har ikke lyst til at skændes med ham. Det eneste jeg ville var at snakke om det! Den måde han taler til mig på, sårer mig. Jeg rejser mig og råber: ’’Hvis du elsker Selena så højt, så skrid tilbage til hende!’’. Jeg løber ud af døren, og hen mod parken. Jeg har bare lige brug for et puste rum. 

 

Jo tættere jeg kommer på parken jo mere fortryder jeg de sidste ord jeg sagde. Tårerne triller ned langs mit ansigt. Jeg råber og skriger af vrede og skuffelse inden i. Mine følelser er ubeskrivelige lige nu! Jeg mærker nogle dråber på min skulder, men reagere ikke. Efter få sekunder står det ned stænger. Jeg bliver siddende. Mit hjerte gør så ondt, og alle ordene der kører gennem mit hoved er uoverskuelige. Hvorfor skulle det her lige ske? Hvorfor fortalte jeg ham overhovedet om det? Hvorfor accepterede jeg det ikke bare? Så mange spørgsmål, men intet svar. Jeg mærker nogen sætte sig ved min side, og lægge en hånd på min skulder. En stemme siger: ’’Er du okay?’’. Jeg kigger op og ser en dreng. Jeg kender ham ikke. Idet jeg drejer ansigtet væk fra ham, griber han fat i det, og tørrer mine tårer væk. Jeg kigger på ham, mens tårerne stadig løber en smule. ’’Jeg så at du sad og græd, og tænkte at du måske manglede en skulder at græde ud på’’ siger han. Jeg ved ikke hvordan, men jeg får et lille smil frem, men det forsvinder hurtigt igen. Stille begynder jeg at fortælle om episoden mellem mig og Justin. Og vi sidder bare og snakker sammen i timevis om det, midt i regnen. Han får mig til at grine og se alle de gode ting der var mellem mig og Justin. Vi udveksler telefonnumre, og bagefter går jeg hjem mod Justin. Jeg går og griner for mig selv. Justins dør nærmer sig, men pludselig hører jeg et grin. Ikke fra Justin, men fra en pige. Jeg går langsomt hen mod vinduet, og kigger ind. Jeg kan ikke tro mine egne øjne. Justin sidder sammen med Selena. Det knuser mit hjerte dobbelt så meget som før. Jeg står lidt og iagttager dem, da jeg pludselig ser Selena kysse Justin. Jeg træder nogle skridt tilbage, men falder over noget, så jeg giver et skrig fra mig, og slår hovedet i jorden. Lidt efter åbner døren og Justin kommer ud. ’’Melissa?’’ Siger han og løber hen til mig. Han hjælper mig op på benene igen. Jeg kigger på græsset og ser blod. Jeg tager mig til baghovedet, og ser mere blod på min hånd. Jeg kigger på Justin, med en bekymret ansigt, og mærker så at mine ben giver efter, og jeg falder til jorden…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...