A Dream Is A Wish Your Heart Makes ♥ Justin Bieber Novelle

Ligesom Melissa tror at alt i hendes liv er perfekt, finder hun ud af at alt måske ikke er så perfekt alligevel... Var det Joey sagde om at hun var adopteret og ikke kendte hendes rigtige forældre sandt? Holder Paige og George på et kæmpe hemmelighed overfor Melissa? Hvordan reagere hun, da Paige og George pludselig vil tale med hende, om noget alvorligt?

9Likes
37Kommentarer
2636Visninger
AA

8. Accepting Life♥

 

Jeg slår øjnene op. Jeg føler mig svimmel og svag. Jeg er på hospitalet! Jeg hader hospitaler og læger. Over ved væggen sidder Justin. Han rejser sig og går hen til mig. ’’Hvordan har du det?’’ spørger han, og stryger sin hånd mod min kind. Jeg fjerner hans hånd og siger: ’’Lidt svimmel, men det er intet sammenlignede, med smerten du satte i mit hjerte’’. Han kigger væk og tager en dyb indånding. ’’Hør! Jeg ringede til Selena fordi jeg havde brug for at snakke med en om det’’. Jeg bryder ind: ’’Og det giver dit ret til at kysse med hende? Vi havde ikke engang slået op!’’. Han sukker, og siger: ’’Jeg kyssede ikke Selena… Hun kyssede mig’’. Vrede og smerte stiger inden i mig. Det som han gjorde mod mig ville jeg aldrig gøre mod ham, bare fordi vi kom op og skændes. ’’Hvorfor skubbede du hende ikke væk, så?’’ spørger jeg, og mærker en tårer trille ned af min kind. Jeg tørrer den væk i et sæt. Justin kigger ned mod sengen, og ånder dybt igen. ’’Det ved jeg ikke, Melissa… Jeg ved godt at det skulle jeg havde gjort! Men jeg er kun et menneske… jeg laver også fejl’’ siger han. Jeg sidder lidt og tænker tingene igennem. Jeg vil ikke skændes med ham. Selvom han sårede mig, elsker jeg ham stadig. Det føles underligt, men det gør jeg! Han ændrede mit liv, fra at være trist og gråt, til at være smukt og lyst. ’’Du har ret. Undskyld, Justin! Jeg skulle ikke have været sådan overfor dig. Det er min egen skyld.. undskyld’’ siger jeg, og kigger ham i øjnene. Lidt efter bryder jeg ud i gråd. Jeg har været sådan en idiot hele tiden! Han tager fat i min hånd og siger: ’’Det er okay, Melissa.. det var jo ikke kun din fejl. Jeg skulle ikke have faret sådan op over det! Undskyld’’. Han lægger hænderne om mit hoved, og panden mod min. ’’Jeg elsker dig’’ hvisker han. Det samme hvisker jeg til ham, og vi ender op med et kys.

 

Efter nogle timer, bliver jeg udskrevet, og vi kører hjem til mig. Paige og George står i døren, og tager imod os. Jeg hører nogle andre stemmer indenfor. Hvem er derinde? Jeg åbner langsomt døren op ind til stuen, og ser at Johanna, og Louis sidder derinde.. Og så en lille dreng? Hvem er drengen?

Jeg vender mig om mod Paige og siger forvirret: ’’Hvorfor er de her?’’. Hun kigger underligt og siger: ’’Husker du ikke? Du havde aftalt at de skulle komme forbi i dag’’. Jeg rynker panden, og prøver at huske det, men intet kommer frem på lystavlen. Jeg husker det overhovedet ikke… ’’Hvor lang tid har jeg været væk, og hvad dag er det?’’ spørger jeg. ’’Du har været væk i 2 døgn. Du har ligget på hospitalet siden Tirsdag, og i dag er det Torsdag'' siger Justin. Har jeg virkelig været væk så lang tid? Det føles kun som 5 minutter. Louis kommer hen til mig. ’’Melissa er du okay?’’ spørger han. Jeg nikker og siger at jeg har det fint, og at jeg bare lige er lidt forvirret efter mit slag i hovedet. Jeg giver ham et langt kram, og siger det er rart at se ham igen. Bagefter går jeg hen til min mor og giver hende et langt kram. Jeg sætter mig ned i huk, og siger hej til den lille dreng. ’’Hvem er den her søde lille fyr?’’ spørger jeg. ’’Det er din nye lillebror, Jonas’’ siger Johanna. Min lillebror? Hvad? Hvorfor har hun ikke sagt noget om det? ’’Jeg ville overraske dig, med ham’’ siger hun. Nurh, det er faktisk ret sødt! Han er så lille og nuttet. ’’Hvor gammel er han?’’ spørger jeg, og tager fat i hans lille søde hånd. Johanna smiler, og siger: ’’snart 1 måned’’. Årwww!!!

 

Vi sidder længe og snakker sammen, alle sammen. Det er hyggeligt, og jeg er ikke skræmt over tanken om at jeg nu virkelig lever i et liv med kendisser omkring mig. Jeg har det faktisk fint med der igen. Jeg har måske lidt problemer med paparazzierne, men det må jeg lærer at acceptere.

’’Vi skal også til at af sted. Louis skal i studiet med drengene’’ siger Johanna. Jeg smiler til Louis, og siger: ’’Ej, må jeg ikke komme med?’’. Louis nikker. Jeg kigger på Justin for at se om han er okay med det. ’’Du må gerne tage med, skat. Jeg skal øh.. øh, ordne nogle ting.. ja’’ siger han. Louis griner. Hvorfor Louis griner forstår jeg ikke, men det blander jeg mig bare udenom. Vi kører hen til studiet, og Louis introducere mig til drengene. Jeg sætter mig hen i sofaen mens drengene begynder at synge. Det lyder okay. Pludselig kommer Justin ind af døren. Hvad laver han her? ’’Justin…? Hvad laver du her?’’. Han griner, og siger: ’’Jeg skal da synge med drengene.. Surprise’’. Jeg griner og ryster på hovedet. Musikken og stemmerne lyder faktastisk! Efter de har sunget det igennem nogle gang kommer de ud til mig. Vi snakker lidt sammen, og joker lidt. ’’Hey, kan hun egentlig synge?’’ spørger Zayn. Louis siger at han ikke aner det, og spørger om jeg synger. Jeg smiler til dem og siger at jeg synger en smule. Jeg begynder at synge et tekststykke fra en sang:

 

‘’Well let me tell you a story, about a girl and a boy, he fell in love with his best friend, when she's around, he feels nothing but joy. But she was already broken, and it made her blind, but she could never believe that love would ever treat her right, but did you know that I love you? or were you not aware? You're the smile on my face and I ain't going nowhere. I'm here to make you happy, i'm here to see you smile. I've been wanting to tell you this for a long while… What's gonna make you fall in love, I know you got your wall wrapped all the way around your heart. Don't have to be scared at all, oh my love. But you can't fly unless you let ya, you can't fly unless you let yourself fall’’.

 

De klapper og pifter. ‘’Wauw skat! Hvorfor har jeg aldrig hørt dig synge? Du lyder.. FANTASTISK’’ siger Justin, og kysser mig. Jeg griner, og takker. Efter nogle timer tager mig og Justin hjem, og sover. Dagen i dag har været bedre end jeg troede den ville blive. Jeg elsker mig liv, og dem omkring mig. Intet vil nogensinde kunne erstatte dem. Jeg elsker dem♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...