Love can chance everything - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Alle kan føle smerte - One Direction.
Stella Night rejser tilbage til Harry, og tilgiver ham. Imellemtiden skal de på tour, og Stella skal med. Vil Harry finde ud af Nialls og hendes lille hemmelighed. Eller forbliver den hemmelig? Dette for i svar på.
3 dage inde i touren bliver Stella 19 år, og det skal fejres. Men hvordan ender den dag, når det viser sig at Stella er gravid? Hvordan ender det drama, og hvad sker der overhovedet med bandet? Stella? Barnet? Alt?...
Følg med i her i 2'eren..
//Vandged.. dx'

48Likes
69Kommentarer
4240Visninger
AA

5. Kapitel 4.

(Jeg ved ikke, om alt dette jeg skriver kan "ske" i virkeligheden. Altså, jeg ved ikke om, man kan få fjernet barnet, hvis det nu er, det, det nu er. Undskyld!)

Kelly Clarkson - Dark side..

Harrys synsvinkel:

 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det? Hun lå og skreg smertefuldt, og jeg forsatte vores skænderi. Selvom de andre bemærkede hendes smertefulde skrig, gjorde jeg ikke? Jeg presser bare mine læber, mod hendes i det sekund hun besvimer? Hvad fanden skal jeg forstille? Jeg forstår ingenting, hun elsker mig, jeg var hende utro, hun var mig utro, og nu er hun gravid? Jeg burde være knust og vred over det og på hende. Eller bare i det hele taget føle mig, brugt? Men det gør jeg ikke. Jeg elsker Stella, og jeg elsker Niall. De 2 personer har en virkelig stor plads i mit hjerte, så spørgsmålet er? Ingenting. Jeg kan ikke sætte spørgsmålstegn ved noget i sidste ende. Niall, er en af mine tætteste, og Stella ejer mit hjerte.. Men Niall, jeg har ikke snakket med ham. Liam fik pludselig travlt, og det gjorde jeg også.. Men først nu. Først nu, når hun ligger der inde.. På operationsbordet, og får fjernet barnet.. Der er intet at gøre, 'den' er død. Nialls barn, Stellas barn - død. Det er faktisk utrolig sørgeligt. 

"Harry." Jeg ved ikke hvor lang tid, Stella og jeg snakkede sammen, og hun besvimede, måske 2 til 3 timer? Ingen har sagt noget, siden Stella røg på operationsbordet. - Altså før nu. Liam.. "Ja?" Spurgte jeg nervøst, og løftede skævt mit ene øjenbryn. Han kiggede alvorligt på mig, og jeg sad med et forvirret udtryk. "Og Niall." Han vendte opmærksomheden mod Niall, som sad over i den anden side af lokalet. Alene.. ? Niall vågnede langsomt op, af hans tanker og mødte Liams blik. "Mmhm." Mumlede han, og kiggede nu over på mig. Jeg kiggede forvirret tilbage, og Niall kiggede straks ned i gulvet igen. "Harry OG Niall, kom med mig.." Mumlede Liam, og rejste sig. Danielle, Eleanor, Zayn, og Louis sendte hinanden blikke, da Liam, Niall og jeg, forlod venteværelset.. Vi endte i et tomt nyt venteværelse. "Sæt jer." Sagde han alvorligt, og pegede på stolene overfor ham. Jeg kiggede kort på Niall, som kiggede på mig. Jeg kunne ikke læse hans blik, var han sur på mig?? Niall satte sig tøvende i stolen, og kiggede ned i gulvet.. I lidt tid stod jeg bare og stirrede på stolen ved siden af ham. Indtil Liam blev utålmodig, og vendte sig mod mig. "Harry?" Spurgte han roligt, og løftede det ene øjenbryn.. Jeg trak mig selv ud af min tankegang, og nikkede kort til ham, inden jeg satte mig ved siden af Niall. Liam trak en stol hen foran os, og satte sig roligt ned på den. "1 ting af gangen.." Sagde Liam alvorligt, hvilke fik Nialls og min opmærksomhed. Jeg smug-kiggede ud af øjenkrogen på Niall, indtil Liam begyndte at snakke..

"Dagen ved poolen, hjemme ved Harry, før vi andre kom." Han kiggede på mig, og jeg nikkede. "Så Niall, dig og Sophie kysse?" Jeg nikkede, og kiggede flovt ned. "Også kom vi andre, og i lod som ingenting." Niall nikkede, og jeg nikkede svagt. "Niall, du fortalte Stella, at Harry havde kysset Sophie.." Niall nikkede svagt. "Hvorfor?" Spurgte Liam, og jeg lyttede godt efter. "For at beskytte hende.." Mumlede han lavt, men vi hørte det begge. - Liam og jeg.. - "Okay så.." Mumlede Liam, og kiggede over på mig. "Så kom i op og skændes, og det endte med, at Stella tog med Niall til Irland.." Niall og jeg nikkede, jeg vidste egentlig ikke, hvor Liam ville hen med dette. "Og?" Han kiggede over på Niall. "Vi havde nogle hyggelige dage sammen, og det endte galt en dag. Vi var fulde, det var ikke meningen." Nialls stemme rystede en smule, "Stella, er som en søster for mig. Hun betyder meget for mig, men jeg vil ikke være kærester med hende. I passer godt sammen Harry.." Mumlede Niall træt, og Liam nikkede. "Undskyld.." Hviskede Niall lavt.. "Det okay Niall." Sagde jeg roligt, og kiggede på Niall. Han kiggede op, og jeg kunne se, at han var ked af det. "Nej.." Hviskede han lavt, og kiggede ned i gulvet. Han rystede på hovedet, og jeg lagde armen på hans skulder. "I fortryder begge, og jeg elsker jer begge, så er den ikke længere.. Jeg vil ikke lade dette komme imellem os. Niall, du er min bedste ven, det ved du. Du ved jeg elsker dig, og Stella, hun ejer 'kærligheds-delen' af mit hjerte.." Sagde jeg, og kiggede ned i gulvet. Da jeg kiggede op, smilede Liam og Niall stort. "Det er det sødeste, du nogensinde har sagt til Niall og Stella, Harry." Smilede Liam, og jeg løftede det ene øjenbryn. "Virkelig?" Spurgte jeg nervøst, og Niall råbte højt. "Ja sq da!" Jeg kiggede forskrækket på ham, og han rødmede. "Org kom her!" Råbte jeg, rejste mig, og trak Niall ind til mig. Liam klappede på lårene, "Okay, så er den klaret." Jeg stoppede ham. "Ikke helt.. Stella er sikkert knust, når hun får dette af vide.." Niall nikkede, og trak sig væk fra mig. Jeg smilede kort til ham, inden jeg vendte mit blik mod Liam. "Det skal nok gå. Harry, dig og Stella skal have snakket færdigt, når hun er klar. Og Niall, du skal fortælle det du fortalte lige før, med at hun er som en søster for dig. Også først, når hun er klar okay?" Jeg nikkede, og Niall nikkede. "Venner?" Spurgte Niall nervøst. "Bedste venner!" Råbte jeg, og krammede Niall stort..

 

                                                                                             ***

Vi havde nu ventet, et par timer mere.. Ej okay, en time mere. Vi snakkede, og hyggede os.. Men selvfølgelig med Stella i baghovedet. Gad vide hvordan hun ville tage dette? Jeg sukkede, og kiggede over på uret. Eleanor, Zayn, Liam og Danielle snakkede om et eller andet med nogle kendte, der var blevet kærester. Mens Niall, Louis og lidt jeg, snakkede om de næste par dage. "Det bliver vildt!" Sagde Niall, og jeg havde vist glemt og høre, hvad der blev vildt.. Klokken var præcis kvart i 10, om aften.. Sikke en 19 årig fødselsdag Stella har haft. Jeg sukkede, og kørte mit hår lidt tilbage.. Stella, og jeg havde snart kendt hinanden om et år. Mega vildt faktisk.. Sikke et hurtigt år. Jeg nikkede bare til det Niall sagde, og de snakkede videre.. 

"Ja, i må godt komme ind og sidde på Stella Night's stue nu. Der går nok, en time til en halv, før hun vågner igen. Operationen gik fint, og barnet er ude, uden at have skadet Stella. Det er vi 50 % sikker på, vi tager nogle prøver imorgen. Og 2 må blive og overnatte, hvis i vil. Husk, at være stille derinde." Jeg nikkede hurtigt, og vi satte allesammen i hurtige skridt mod Stellas stue. Jeg åbnede døren, som den første, og blev en smule bange.. Hun havde slanger overalt, på halsen, under trøjen, i hænderne, i armene, og i næsen. Jeg rystede på hovedet, og turde ikke træde ind. Hun var bleg, og lignede mere en, der havde kræft eller en anden form for dødlig sygdom, end hun lignede, at hun lige havde fået hendes ufødte barn ud af maven. Jeg rystede på hovedet, og mærkede tårene presse på. Jeg havde aldrig set hende sådan her. - Eller vent, det havde jeg.. De 2 gange, hun havde begået selvmord. Måske så jeg dette, alt for ofte. 2 gange er måske ikke mange, men for mig, var tallet 2 et meget stort tal - lige nu. Jeg sukkede, og Louis lagde en hånd på min skulder. Han skubbede mig over til stolen, som stod tættest på sengen. Jeg satte mig ned, og kiggede mig lidt omkring..De andre fandt stille et sted og kunne sidde, også begyndte alle bare at stirre på Stella.. Min lille engel, som har taget mit hjerte.. Min Stella.. 

                                                                                        ***

Stellas synsvinkel:

Hviskende stemmer fik mig til at sukke, jeg sov lige så godt. Jeg begyndte langsomt at vende mig til omverden igen, og kunne slet ikke huske en pind.. Jo, jeg kunne huske Harrys og mit skænderi, eller var det bare en samtale? Efter det. kan jeg overhovedet ikke huske noget. Der er jeg virkelig blank. Jeg åbnede mine øjne lidt på klem, og skulle lige vende mig til det skabe lys. Her var meget hvidt, og jeg kiggede forsigtigt til siden. Harry sad på en stol, og holdte mig hånd. Han så trist ud? Hans blik var på hans fødder, og jeg kunne svagt høre Liam's stemme, i min øregang. Et lille smertetryk kunne føles i min mave, og jeg skar en grimasse. Bag Harry, sad Niall. Bare med ansigtet i hans hænder, og bag ham sad Zayn. Han kiggede bare tomt ud i luften, godt ingen af dem, sagde noget. Jeg vendte langsomt hovedet mod Liams stemme, som stoppede ligeså snart jeg mødte hans blik. Danielle sad foran ham, og ved siden af ham sad Louis, og overfor Louis sad Eleanor. Louis fulgte Liams blik, og udbrød i et stort smil. "Stella!" Udbrød Liam, og jeg kunne pludselig mærke alles blikke på mig. Jeg kiggede forsigtigt over på Harry, og han smilede bare stort.. Jeg var seriøst lost..? 

"Har du ondt?!" Spurgte Harry forskrækket, og jeg rystede på hovedet. Hvorfor spurgte han om jeg var...... Vent! Jeg var på et hospital! Hvad fanden var der lige sket? Der sad en nål i min hånd! Og jeg kunne høre nogle få maskiner rundt om mig. Jeg kiggede forskrækket rundt, og begyndte at trække vejret hurtigere. Jeg hader hospitaler! Efter som, at jeg har boet på et, kan det virkelig slå mig ihjel! Indeni altså... Harry klemte min hånd, og jeg kiggede panikken på ham. "Rolig" sagde han roligt, og jeg følte mig en smule.... Lost. "Stella? Har du ondt?" Spurgte Harry alvorligt, og jeg rystede svagt på hovedet. "Lidt." Mumlede jeg, og kiggede lidt rundt. Hospitaler var ikke lige mit ynglings sted.. "Hvorfor er jeg her?" Mumlede jeg stille, og kunne se, at de alle kiggede ned. Jeg var forvirret. Spørgsmålende fløj rundt i hovedet på mig. Var Niall, og Harry gode venner? Vidste de, det med Niall og jeg? Var Harry og jeg gode venner? Var Niall og jeg gode venner? Hvad var der sket tidligere? Jeg var godt nok forvirret?.. Jeg kiggede lidt rundt på dem allesammen. "Hallo?" Mumlede jeg, og lagde mærke til, at Niall løftede hovedet. Han åbnede munden, for at lukke den igen, og se ned i gulvet igen. "Niall?" Hviskede jeg, og han kiggede langsomt op. Hans blå øjne stirrede tomt ind i mine, og jeg blev en smule forskrækket? "Barnet... Det dødt.." Mumlede han, og kiggede ned. Alle kiggede op, som om dette var planlagt? "Hvad? Hvordan, hvornår, hvorfor?" Spurgte jeg, og mærkede Danielle trykke min anden hånd. "Stella.." Sukkede hun, og Harry klemte min anden hånd. "Der skete noget, som de ikke kunne forklarer. Du er ikke gravid længere.." Jeg kiggede forvirret på hende, og satte mig hurtigt op. Et gisp undslap mine læber, og Harry hoppede op i sengen til mig. Han lagde sig til rette, og trak mig ind til ham. "Har jeg?... Hvorfor.." Jeg begyndte at hulke ustyrligt, ind i Harrys bryst.. Ligesom jeg havde gjort, en af de første gange jeg mødte ham. Det er snart et år siden.. 

Jeg satte mig hurtigt op, og mine læber skreg. Et højt og langt skrig. Jeg tror jeg var i chok, over ikke at vågne det samme sted som altid, altså efter denne drøm. Jeg kunne høre skridt, hurtige skridt. Døren åbnede sig hurtigt. "Hvad sker der?!" Skreg han.. "Ha...Ha...Harry..", fik jeg sagt. "Stella,?" Jeg gættede vel på jeg lignede sådan et lig.. Jeg havde ikke min kolde facade på, men et trist face. Han kom stille hen til mig, og jeg græd i hans bryst.. Jeg havde brug for det, jeg var ikke glad for at sige det, men jeg havde brug for omsorg.. 

 

                                                                                          __________________

 

Undskyld, dette dårlige og korte kapitel. Denne novelle, og jeg er ikke ligefrem bedste venner. 

-VG.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...