Love can chance everything - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Alle kan føle smerte - One Direction.
Stella Night rejser tilbage til Harry, og tilgiver ham. Imellemtiden skal de på tour, og Stella skal med. Vil Harry finde ud af Nialls og hendes lille hemmelighed. Eller forbliver den hemmelig? Dette for i svar på.
3 dage inde i touren bliver Stella 19 år, og det skal fejres. Men hvordan ender den dag, når det viser sig at Stella er gravid? Hvordan ender det drama, og hvad sker der overhovedet med bandet? Stella? Barnet? Alt?...
Følg med i her i 2'eren..
//Vandged.. dx'

48Likes
69Kommentarer
4284Visninger
AA

4. Kapitel 3.

 

Hans chokrede ansigt, gjorde det klart. Han var på sporet af det, vores forhold vil aldrig blive det samme igen. Harry.. Det menneske, jeg elskede overalt på jorden. Lad os se tilbage.. Jeg blev født, jeg voksede op med forældre der hadede mig, med kun en person der elskede mig. - Morfar. Han døde, min liv blev værre og værre. Jeg blev voldtaget, begik selvmord.. Og her kommer Harry så ind i billedet. Jeg kan stadig huske det, natten.. Hvor stor smerten var, da knivens blad langsomt trykkede mod min pulsåre. Det var en helt igennem dejlig følelse.. Det var min følelse. Den som jeg så meget elskede.. Smerte. Smerten, at påføre dig selv med smerte.. Det er ren nydelse. Mærke denne smerte, er som, at der vælter 100 kg ind i dig.. At alt springer i luften, smerte.. Den følelse folk gavner mest af.. Det gør de vel? Smerten, lærer os, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre.. F.eks. Du skal ikke håbe ud foran en bil, for det gør ondt??

Smerten.. Den var stor, at se i Harrys blik. De grønne øjne, de var fyldt af sorg, hans hurtige vejrtrækninger, og hans vrede.. Han vidste besked, og de næste minutter af mit liv.. De ville blive lange, og fyldt af smerte.. Masser af smerte. "Du.. du.. du.." Han holdte en pause, han rystede, hans vejrtrækninger blev en smule roligere, og han lagde ansigtet i sine hænder. "Du.." Han sank en klump, og kiggede såret op på mig. "Du.. du, har været mig utro.." Hans blik, var blandet med sorg, kærlighed, og vrede. En smule forvirring, var også til at finde. Jeg nikkede, og mærkede tårene presse sig på. Jeg elskede Harry, han har hjulpet mig, helt nede fra. En ulykkelig pige, han fandt på gaden.. Sikke et menneske, alt hvad han har gjort, også kaster jeg bare lort i hovedet på ham? Hvem fanden skal jeg lige forstille?... En syg hjerteløs pige.. "Hvem, hvad, hvornår, hvorfor?" Hans stemme rystede, og jeg mærkede langsomt skyldfølelsen som en smerte.. Den udviklede sig, til smerte.. Smerten, der åd mig langsomt op indefra.. "Jeg var fuld Harry, det var ikke meningen.. Jeg.. jeg har ødelagt alt.. Jeg var såret.. Såret, giver følelsen af hævn." Jeg stoppede, og prøvede at fange hans øjne. Han stirrede forsat ind i væggen. "Hvorfor?..." Han sukkede, "jeg elsker dig jo.. Det har jeg altid gjort. Stella, du betyder alt for mig.. Jeg ønsker ikke andet end dig.." Jeg kiggede ned, jeg var virkelig færdig.. Mine øjne var trætte, og jeg mærkede at min kind, langsomt blev våd.. "Harry, det var ikke meningen.. Det var ikke min mening, jeg elsker dig.. Du må ikke tro andet.." Han vendte hovedet gik, som om, at han væmmes ved mig.. Men det er nok også forståeligt. "Men.. hvem, og hvornår?" Tænk, at han tog det så roligt.. Han burde råbe af mig, jeg har knust hans hjerte.. "Efter vi havde vores skænderi.." Han kiggede med store øjne over på mig. "Harry.. Undskyld.." Jeg hulkede og han kiggede væk.. 

Efter flere minutter, hvor jeg bare havde hulket, og Harry havde kigget ind i væggen. Hørte, jeg hans hæse stemme. "Stella.." Jeg så op, og mødte hans grønne øjne.. Han sad helt tæt på mig, og hans øjne var røde.. "Du har knust mig, men jeg elsker dig.. Men, det er så svært.. Jeg ved ikke, hvad jeg skal, eller vil.. Stella." Han sukkede, og satte sig tilbage, der hvor han sad før. "Jeg elsker dig.. " Jeg nikkede, og lod et lille hulk undslippe.. "Stella.. Jeg er nød til, at vide det.." Jeg kiggede forvirret på ham. "Hvem?" Spurgte han, og jeg kunne mærke skyldfølelsen, som et slag i maven. Jeg tog mig til maven, og ømmede mig.. "Av.." Hulkede jeg, og pressede på min mave.. Dette var ikke skyldfølelse.. Noget var forkert.. "Stella?" Harrys bekymrende stemme, fik næsten et smil frem. Kun næsten, da jeg igen mærkede et hårdt slag i maven. Jeg lagde mig ned, og krøllede mig sammen. Jeg hulkede svagt, imens jeg despart prøvede at svare hans spørgsmål.. "Det var..." Et hårdt slag skød igen i min mave, og jeg skreg smertefyldt. "Niall.." Hostede jeg, og mærkede igen et slag i maven.. Harry stivende, og jeg græd højlydt. "Du.. Du.." Han blev afbrudt, af mit smerteskrig. "Du var mig utro.. Du var mig utro.." Han snakkede lavt.. "Du var mig utro med Niall!" Skreg han, og rejste sig op. Jeg hulkede højere, og mærkede slaget i maven igen.. "Harry.. Undskyld!" Hulkede jeg, og skreg igen af smerte.. Hans øjne var fuld af sorg.. "Undskyld, er bare et ord.." Sukkede han, og satte sig ned, og bankede hovedet ind i væggen. Han blev ved. "Stop.." Hulkede jeg, og rakte ud efter ham. Et slag slog igen hårdt i min mave, og jeg skreg smertefyldt.

"HARRY!" Døren blev flået op, og Louis' ansigt var fyldt med vrede. Harry og jeg kiggede forvirret op på ham, og jeg mærkede igen et slag i maven. Jeg krøllede mig sammen, og kunne høre de andre komme bagved.. "Harry?" Spurgte Liam alvorligt, og Harry kiggede forvirret på ham. "Slog du hende?".. Hvad? Nej! Han slog mig sq da ikke? Jeg kiggede forskrækket op på Liam, og rystede så på hovedet. Harry rejste sig op, "Nej Liam. Vi snakker, og hun bliver ved med at skrige af smerte.." Han sukkede, og satte sig igen ned. Han bankede hovedet ind i væggen - igen. "Harry! Stop.." Hulkede jeg, og kravlede over til ham. Han græd, og det gjorde jeg også. "Jeg elsker dig.. Harry.." Jeg var ved siden af ham, og han kiggede væk.. Jeg tog mig til maven, da endnu et smertefyldt slag kom. "Hvad sker der Stella?" Spurgte Eleanor bekymrende, og jeg rystede bare på hovedet.. "Harry først.." Mumlede jeg, og rakte ud efter hans hånd. Jeg klemte den, og skreg igen. "Harry.. Jeg elsker dig.." Hviskede jeg, og nåede lige, at mærke hans læber der ramte mine, før alt blev sort..

_____________________________________________________________________________________________

Kapitlet er ikke rettet igennem, og jeg kan ikke skrive mere på det lige nu.. 

Nu fik i en smule, og jeg håber, at jeg snart kan forsætte med denne her igen.. Undskyld..

//Vandged.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...