Love can chance everything - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Alle kan føle smerte - One Direction.
Stella Night rejser tilbage til Harry, og tilgiver ham. Imellemtiden skal de på tour, og Stella skal med. Vil Harry finde ud af Nialls og hendes lille hemmelighed. Eller forbliver den hemmelig? Dette for i svar på.
3 dage inde i touren bliver Stella 19 år, og det skal fejres. Men hvordan ender den dag, når det viser sig at Stella er gravid? Hvordan ender det drama, og hvad sker der overhovedet med bandet? Stella? Barnet? Alt?...
Følg med i her i 2'eren..
//Vandged.. dx'

48Likes
69Kommentarer
4225Visninger
AA

3. Kapitel 2.

                             The Wanted - Invincible                   

 

 

Jeg tror alt inde i mig, blev klemt sammen til en lille hoppeblod. Jeg følte mig klemt, og klam. En hoppebold, er måske en lidt komisk ting, men altså.. Jeg satte mig lynhurtigt op i sengen, som gav et krøllede fornemmelse i maven.. Niall, og jeg.. Vi havde været i seng sammen, beskyttelse - det kan jeg ikke huske om vi brugte.. Et stød af skyldfølelse, var sikkert tydeligt til at se i mine øjne. Jeg følte mig så skyldig. Okay, Harry kyssede hans bedste veninde, men what ever? Han havde været så knust over det, og jeg er sikker på, at han bliver mere knust over dette. Følelsen der fløj inde i mig, kunne jeg ikke sætte ord på.. Jeg skal have et barn, jeg giver ikke skjul på, at jeg faktisk ville snakke med Harry om det snart.. Men sagen er den, at jeg ikke turde. Men nu er det ligesom forsent.. Jeg er gravid.. Jeg er helt sikker, men alligevel ikke?

"Er.. er du sikker?" Min stemme var hæs, og rystende.. Et suk forlod mine læber, og jeg kiggede over på Eleanor.. Hun nikkede svagt. "Ja, Stella. Eller ikke 100 %, men måske 80%.." Jeg nåede ikke og tænke over hendes ord, før Danielle afbrød det.. "Vi skulle måske, købe en test.." Jeg sukkede, det var ikke lige det, jeg havde allemest lyst til. "Jeg skal nok gøre det." Sagde Eleanor en smule nervøst.. Men hvordan kunne få sig selv til det? Pressen ville være der, og hvis de så hvad hun købte. Det ville ende glat. Som om Danielle havde læst mine tanker, sagde hun.. "Det kan du ikke, pressen vil være der.." Eleanor sukkede, selvfølgelig havde hun tænkt over det, men hun synes sikkert det er ligemeget, også alligevel ikke? Jeg lagde mit hoved på puden, og sukkede. "Hvordan skal vi så finde ud af det?" Spurgte Eleanor en smule oprevet. Jeg sukkede igen, og Danielle åbnede munden.. Man kunne tydeligt se, at hun tøvede med det, hun nu end ville sige? "Vi kunne jo også bare vælge at tage på hospitalet?" Spurgte hun nervøst, og kiggede med et skævt smil på mig. "Det er det vi gør.." Sukkede jeg, og rejste mig for sengen. Min mave krøllede sig sammen, og jeg gik med små skridt over mod døren.  "Kommer i?" Mumlede jeg utålmodigt, de nikkede hurtigt og fulgte efter mig.. 

"Hvor skal i hen?!" Det spørgsmål ville jeg ikke have lige nu, og slet ikke fra ham.. "Harry jeg.." Jeg gik tæt på ham, og kyssede ham på munden. Men det samme, kom billeder frem fra natten i Irland. Jeg rystede på hovedet, og kiggede skyldigt i hans øjnene. Han sendte mig et forvirret blik, og jeg mærkede tårene presse på. "Vi tager bare lige på hospitalet med hende, vi skal bare lige have hende tjekket." Mumlede Eleanor og Danielle tog min hånd, og fulgte mig ud til bussens dør. "Jeg vil med!" Hørte jeg Harry sige, og jeg vendte mig om. Alle drengene stod nu foran Eleanor. "Lav noget frokost og find nogle film, gør stuen hyggelig. Også ser vi det når vi kommer tilbage. Allesammen! Okay?" Hendes stemme var blid med også alvorlig. De nikkede, og Louis mumlede noget i retning af 'kvinder'.. Som jeg ikke helt hørte, fordi Eleanor slog ham blidt på armen, og kom ud til mig. Jeg smilede, og lagde mærke til at Danielle lige hurtig gav Liam et kys. "Snyd!" Mumlede Louis, og kiggede ondt på Eleanor. Hun rystede dog bare på hovedet af ham, og gik over og gav ham et kys. Straks smilede han stort, og sammen forsvandt vi 3 piger, ud af bussen..

                                                                                      ***

Vi var på et af hospitalernes venteværelse, og jeg ventede på, at kunne blive hentet af en læge. Jeg sukkede, og min mave krøllede sig igen sammen. Jeg var træt, havde kvalme og mavekramper. Jeg sukkede igen, det gjorde jeg efterhånden hele tiden. 

Lægen kom ind, og smilede venligt til mig.. "Stella Night, scanning?" Jeg smilede usikkert til hende, og nikkede så. Eleanor og Danielle rejste sig hurtigt op, Eleanor rev mig op, og Danielle tog min hånd. "Vi er her!" Hviskede Danielle blidt i mit øre, og jeg nikkede. Jeg var virkelig taknemlig for dette, aldrig havde jeg været så taknemlig.. Jeg sukkede højt og kiggede rundt, vi gik på en lang hvid gang.. Jeg havde hospitaler, og du kan sikkert huske hvorfor. Damen drejede ind af en dør, og vi fulgte med. - Som hundehvalpe - som er bange for at være alene.. "Lig dig på sengen, Stella." Mumlede hun, og kiggede med et smil på mig. Jeg kiggede hen på den sorte 'seng', hvor der lå noget hvidt papir ovenpå. Jeg kiggede hen på Danielle og Eleanor, som begge nikkede sikkert til mig. Jeg lagde mig op, og damen kom over til mig. "Hvis du så lige trækker din trøje op over din mave." Sagde hun, og smilede falsk til mig. Okay, kolde hospitals kvinde!!! Komisk tanke Stella, ha! Jeg gjorde som hun bad om, og hun smurte noget kold væske på min krop..

"I tror Stella er gravid?" Spurgte hun, mens hun kørte en ting rundt på min mave. Hun kiggede på en skærm, som for mig bare var en masse sorte og hvide klumper? Jeg sukkede lydløst, og kiggede over på damen. Hun smilede stort, og sagde stolt "se lige den der!" Hun pegede på skærmen, og jeg kiggede på den. En lille klump mere? "Og det er?" Spurgte jeg nervøst. Eleanor udbrød i et stort grin, og Danielle klemte min hånd. "Se efter, Stella!" Smilede Danielle, og jeg kiggede ordenligt.. Vent, det lignede lidt? Nej, det kunne ikke passe vel?! Vel? Var jeg gravid, med Nialls barn?!

"Stella, tillykke, du er gravid!" Smilede damen stort, og ægte. What the fuck? What the hell? What the... you know.. Oh gard, jeg var gravid! Nej! Nej, jeg ville ikke være gravid? Hvordan skulle jeg fortælle Harry det, og ikke mindst Niall?!

                                                                                ***

Hele turen hjem forgik i tavshed. Ingen sagde noget, vi tænkte kun. Hvad de tænkte? Svært at forstille sig, men sikkert noget grimt om mig. - Jeg var et sygt menneske! Hvordan kan jeg være utro, med min kæreste bedste ven?! Det gjorde man bare ikke, også blive gravid med hans barn! Nialls barn, Harrys bedste ven... Jeg kan aldrig tilgive mig selv for det her..

"Stella.." Vi holdte ude foran bussen, og jeg kunne høre larm selvom, at vi sad i en hel anden bil. Jeg sukkede, og vendte min opmærksomhed mod Eleanor og Danielle. "Vil du beholde barnet?" Spurgte Danielle seriøst, og jeg kiggede dumt på hende? Ville jeg dræbe et andet menneske, mit barn? Nej.. Jeg kunne klare dette. "Ja selvfølgelig." Sagde jeg kort, og kiggede seriøst over på dem begge. De nikkede, og Eleanor gav mig et smil. "Eftersom det er Nialls barn, så synes jeg, at du skal fortælle ham det først.." Jeg nikkede, selvfølgelig skulle jeg det. Under aftensmaden, så jeg ikke kastede op endnu. "Under aftensmaden," smilede jeg, og åbnede døren, og trådte ud af bilen. "Stella nu!" Sagde Eleanor strengt, og jeg nikkede stille.. Selvfølgelig! Selvfølgelig skulle det være, lige nu. Jeg sukkede, og gik ind i bussen. 

"Stella? Danielle? Eleanor?!" Harrys stemme var nervøs, og få sekunder efter, stod han og krammede mig. Jeg trak mig lidt væk, og sendte ham et beroligende smil. "Jeg fortæller senere.." Hviskede jeg i hans øre, og han nikkede. "HARRY! HJÆLP MIG!" Skreg Louis, ude fra køkkenet, og få sekunder efter, stod alle i køkkenet. Louis' mad brændte over, og jeg skreg af grin. Det gjorde de andre også, borset fra Liam, der prøvede at hjælpe Louis. Pludselig havde Harry overtaget hjælpen, og jeg trak hurtigt i Nialls håndled. Jeg svingede ham ind, der hvor jeg sov, og smed ham bare på sengen. Han satte sig forvirret op, og jeg lukkede døren. 

Jeg kiggede ned, jeg ville ikke møde hans øjne. Men alligevel kiggede jeg op, jeg mødte hans forvirrende øjne, og jeg gled ned langs døren. Da jeg egentlig ramte gulvet, sukkede jeg.. "Niall.. Jeg er gravid.." Min stemme knækkede, og hans mund lignede faktisk bare et stort O. Jeg sukkede, og kiggede grædefærdigt på ham.. "Gra... Gra... Gravid?!" Spurgte Niall forskrækket, og jeg nikkede. "HVAD?!" Hans stemme rystede,  og han rejste sig hurtigt op.. "Undskyld, Stella! Undskyld, du tilgiver mig aldrig. Jeg forstår dig, jeg har ødelagt dig og Harrys forhold. Org undskyld Stella, jeg ved det, jeg er en idiot.! Slå mig, skæld mig ud, og du skal bare væmmes ved mig!" Jeg rystede hurtigt på hovedet, "nej Niall!" Sagde jeg, og gik mod ham. Jeg satte ham ned i sengen, og satte mig på hug foran. "Det er ligeså meget min skyld.. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal fortælle Harry det.."  Sukkede jeg, og satte mig helt ned på gulvet. Jeg hulkede svagt, og Niall lagde armene om mig. "Hvis han ikke vil have det, så vil jeg altid være her Stella!"... Hans ord gik lige ind, og jeg kiggede forvirret på ham. Klar til han bare ville sige, at det var for sjovt. Men det gjorde han ikke, han sad bare der. Med røde øjne, og et uskyldigt ansigt. Alt inde i mig, krøllede sig sammen. Kvalmen kom igen, og jeg trak mig længere sammen. "Niall.. Tak." Fik jeg fremsagt, mellem mine smerteudbrud. Jeg rejste mig hurtigt, og løb ud på badeværelset. Jeg bevægede mig over mod kummen, og lagde mit hoved ned over. Jeg kastede op, selvom der ikke var noget at kaste op. Pludselig mærkede jeg, en arme tage fat om mit hår, og holde det. - Et par varme hænder. Jeg smilede ved tanken.. Det var Nialls.. 

Jeg gik med små skridt hen mod køkkenet, de var alle røde i hovedet. De havde sikkert grinet for meget, "Harry?" Mumlede jeg nervøst, og min mave krøllede sig sammen. Jeg stønnede træt, og gik efter Harry. Han havde taget min hånd, og vi stod nu, hvor jeg stod før.. - Bare med Niall. "Hvad så smukke?" Smukke?, jeg fortjente ikke at blive kaldt det.. "mm?" Mumlede han, og lignede en der, virkelig kunne drømme sig selv væk - i mine øjne! Jeg sukkede, og lod en tåre trillede ned af min kind. Harrys ansigt udtryk, blev straks alvorlig, og han kiggede stille på mig. "Hvad sker der?" Spurgte han bekymredet, og jeg rystede på hovedet.. Jeg kunne bare ikke sige det.. Jeg sukkede igen, og kiggede ned. "Stella sig det nu!" Min mave krøllede sig sammen, han kyssede hans tidligere bedste veninde - okay! Tilgivet! Jeg var min kæreste utro, med hans bedste ven! - Ikke okay! Overhovedet ikke tilgivet! Jeg kiggede op i hans grønne øjne, og så det såret blik.. Allerede nu.. 

"Harry.. Jeg er gravid.." 

 

________________________________________________________

                     Det er ikke rettet igennem! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...