Love can chance everything - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Alle kan føle smerte - One Direction.
Stella Night rejser tilbage til Harry, og tilgiver ham. Imellemtiden skal de på tour, og Stella skal med. Vil Harry finde ud af Nialls og hendes lille hemmelighed. Eller forbliver den hemmelig? Dette for i svar på.
3 dage inde i touren bliver Stella 19 år, og det skal fejres. Men hvordan ender den dag, når det viser sig at Stella er gravid? Hvordan ender det drama, og hvad sker der overhovedet med bandet? Stella? Barnet? Alt?...
Følg med i her i 2'eren..
//Vandged.. dx'

48Likes
69Kommentarer
4279Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

Det var aften, og vi var 2 dage inde i touren. Jeg er træt, igår da vi tog afsted var alt godt. Harry og jeg, er kærester, som før. Og jeg skriver endda dagligt med Sophie. Alt er godt, borset fra en ting. Hver gang Harry kysser mig, kan jeg ikke leve med tanken om det Niall og jeg gjorde. Hvilke kæreste ville gøre det? Det var en stor fejl, og Niall og jeg har nogle meget akavet samtaler, når vi er alene. Et suk undslap mine læber. Jeg gik tidligt i seng, idag. Drengene sidder stadig inde i stuen, de ser sikker film. Jeg har det dårligt, jeg sagde til drengene jeg bare var træt. Men sandheden er at, jeg har mavepine, hovedpine, og kvalme. Endnu et suk undslipper mine læber, og jeg flyder med den rolige rytme i tour bussen. Imorgen ankommer vi til Frankrig, hvilke nok skal blive hyggeligt. Og mere hyggeligt, fordi Eleanor og Danielle kommer. Jeg er mega glad for det, og Sophie kommer når hun er færdig med hendes skole. Hvilke land vi er i der, har jeg ingen anelse om. Loftet på tour bussen er hvidt, og der er ingen mærker. Endnu. Hehe, jeg kun godt lide se Louis smadre det. Komisk tanke Stella. Jeg ryster på hovedet af mig selv, og vender mig om på siden. Imorgen fylder jeg 19 år. Et helt år, med drengene. Eller om 2 måneder, et helt år. Og om 3 måneder har jeg årsdag med Harry. Hvor fedt kan det blive? Ikke federe. Jo hvis, jeg ikke var syg. Jeg ryster på hovedet  igen, og lukker mine øjne lidt på klem. Det var måske et okay valg, at få lidt søvn. 

                                                                             ***

"Idag!!! Idag, er det Stellas fødselsdag idag er det Stellas fødselsdag."

Drengene stemmer var høje, og jeg trak træt op i dynen.

"Gå.." Mumlede jeg, men virker det? Ikke ligefrem.. Eller nu der stille. En lagde sig med et bump i sengen, og hvis jeg skal tænke mig om, så tror jeg det er Harry. Jeg kan høre hans vejrtrækning. 

"Vi er igang med morgenmaden. Eleanor og Danielle kommer om en halv time. Gør dig klar, smukke." 

Han kysser min pande, og et smil kommer frem på mine læber. Så forlader han rummet. Jeg åbner stille mine øjne, og kigger rundt. Her er lyst, meget lyst. Jeg ryster på hovedet, og sætter mig op i sengen. Mavepinen og hovedpinen er der stadig, men idag vil jeg bare lade den være der. Jeg svinger langsomt benene ud over sengekanten, og kulden tager om mine ben. Et gisp undslipper mine læber, og jeg rejser mig langsomt. Mine fødder rammer det varme gulv, og straks fryser jeg ikke længere. Jeg smiler, og bevæger mig mod min kuffert. Jeg hiver mine sorte stramme bukser op, en lyserød BH, et par lyserøde trusser, en hvid top, og en langærmede sort læder jakke. Jeg tager det hele under armen, og går ud på badeværelset. Det er lille, men jeg klarer mig. Jeg tager et hurtig bad, men dog stadig med skyldfølelsen på kroppen. Jeg trækker i tøjet, og tørrer mig hår. Det bliver redt pænt ud, så det sidder lidt køllet. Jeg ligger et lille lag mascara, eyeliner, og lidt puder til urenhederne. Jeg smiler tilfreds, og går med lange skridt ud i det lille køkkenet.

Duften af æg, bacon, kylling og pandekager rammer mine næseborer. Jeg smiler og kigger på drengene, der stresser rundt. Louis og Harry dækker bord, Liam laver pandekager, Zayn kylling, og Niall laver æg og bacon. Jeg smiler og sætter mig ned på en stol. - Først der opdager de mig.

"Godmorgen og Tillykke!" 

Udbryder Liam og Zayn i munden på hinanden, jeg smiler og takker. Og til sidste ender jeg med at takke til dem alle. Jeg smiler tilfreds, da vi alle sidder om bordet. 

"Eleanor og Danielle er vi på vej til lufthavnen i Paris og hente. Så der går lige en time før vi er der."

Smiler Louis, og jeg smiler tilbage.

"Okay. Det smager virkelig godt, drenge!" Smiler jeg, og kigger mest på Harry. Han sender mig et varmt smil, og jeg kigger ned. Jeg er bare en utro so! Jeg gik forhelvede i seng, med hans bedste ven. Hvordan kunne jeg?... Jeg kigger op på Niall, som sender mig et skævt smil. Jeg smiler ikke igen, det var også hans skyld. Der skal 2 til sex.. Ikke en, det er ikke kun min skyld.

Pludselig rammer kvalmen mig, og jeg stormer ud på badeværelset. Jeg smækker døren efter mig, låste den, og overfalder kummen. Så kommer alt op, alt fra igår, og det jeg lige har spist. Klamt.. 

Jeg mærkede en hård banken mod badeværelset døren. Hans stemme skar igennem alle mine tanker, det gjorde ondt at høre ham sådan. 

"Stella!! Stella!"

Hans råb gav genlyd over 1000 gange i min øregang. Jeg rystede på hovedet, og lagde hovedet på gulvet. Jeg var færdig, alt i min krop, gik itu og ingenting kunne ændre det - lige nu. Jeg havde brug for at være alene, et roligt sted, og bare sove.. Lade sydommen gå væk, jeg sukkede. Bussens vilde bevægelser gjorde det ikke ligefrem nemmere for mig. Jeg stønnede højlydt og utilfreds, jeg rejste mig, eftersom alle drengenes stemme nu kunne høres i min øregang. Jeg gik med små skridt imod døren, mens jeg holdte fast i håndvasken. Min mave krøllede sig sammen, for hver gang mit hjerte slå. Smerten var helt klart til at finde i mig, jeg sukkede og drejede låsen i døren. Jeg gik små skridt tilbage, for ikke at blive ramt af døren. Jeg kunne høre dem allesammen vælte her ind, men det var som om tiden var i stykker. Som om, alt var lydløst, og det kun var mine egne  tanker jeg kunne høre. En unaturlig kvalme steg op i mig, og jeg svor, at den aldrig har kunne findes i min krop. Jeg tog mig til hovedet, og satte mig med et suk på gulvet. Det eneste jeg kunne fornemme var min vejrtrækning, og mine tanker. Mit syn var sløret, og jeg svor på, at jeg lignede en der skulle besvime. Min vejrtrækning var alt jeg kunne høre, også mine urolige tanker. Jeg masserede mine tændinger, og sukkede igen. Min vejrtrækning og tanker var stadig kun det eneste, jeg kunne høre omkring mig. Jeg stønnede højlydt, og mærkede en arm ved min nakke, og en i mine knæhaser. Jeg lå i brude-form i Harrys stærke arme, og jeg kunne mærke vi hurtig bevægede os. Da jeg mærkede sengen under mig, vendte hele livet tilbage. Jeg kunne høre de bekymrede højlydte stemmer omkring mig, og se deres urolige ansigter. Jeg kunne fornemme tid og sted, og jeg kunne ikke længere høre min vejrtrækning. Jeg satte mig op, og tog mig til hovedet. Min mave krøllede sig sammen, jeg skar en grimasse, og tog mig til den. 

"Stella. Hvad sker der?"

Liam var den eneste der turde sige noget. Harry stod lammet over i den anden ende af 'værelset'. Hans hænder var holdt  op af væggen, og hans overrasket ansigt var også trist. Tårene trillede ned af kinderne på ham. Niall. Niall. Niall var ikke til at finde, og det samme med Zayn. Hvor var de? Jeg svor på, at jeg hørte dem udenfor badeværelse døren. Louis og Liam, stod ned over mig, og pludselig dukkede Niall op i døren. Jeg kunne se, at han ville græde. Han fik et skub i ryggen og løbende ind kom Eleanor og Danielle. Gud, hvor havde jeg endelig savnet dem. Zayn kom bagefter, med et uroligt udtryk. Jeg tog hånden op mod Danielle, som nu stod ved siden af Liam. Hun tog imod den, og det gav et sæt af glæde inde i mig. Jeg smilede svagt, og kiggede over på Harry. Hvis der så havde været en Harry. Han stod ikke samme sted som før, og jeg kiggede uroligt rundt i hele værelset. 

"Harry" 

mumlede jeg, og kiggede panisk rundt i rummet. Louis løb ud af døren, og jeg lagde mig tungt ned på puden. Mine øjenlåg ville glide i, men en eller anden blev ved med at sige, at jeg ikke måtte sove. Igen mistede jeg kontrollen over mig selv, igen kunne jeg kun høre min vejrtrækning, og mine tanker. I et sekund lod jeg mine øjne glide i, og jeg mistede fuldstændig kontrollen over mig selv. Ingen ting kunne jeg høre, eller se. Men hvad jeg vidste var, at lige om lidt ville jeg sove..

                                                                  ***

Jeg vendte mig uroligt i sengen, da jeg igen kunne mærke, at kvalmen var ved at overtage min søvn - så jeg ville vågne. Hvilke jeg ikke har allermest lyst til lige nu. Jeg sukkede lavt, og åbnede mine øjne. Et rart syn måtte mit, Harry. Han smilede og lagde kærligt en hånd på min kind. Jeg smilede forsigtigt, og satte mig op.. Min mave krøllede sig igen sammen, og jeg mærkede lysten til at opgive dette. Jeg lagde mig ned igen, og stønnede eftersom det gjorde ondt. Harrys smil forsvandt, og han lagde sig op ved siden af mig. Han lagde mig ind til ham, og han kyssede mig blidt i håret mens han sang lavt. Han sang beroligende ord, og jeg lukkede øjne. Jeg tog hans grå trøje imellem mine fingere, og klemte mig længere ind til ham. Jeg mistede kontrollen over tid og sted, og kunne denne her gang, kun høre Harrys stemme synge lavt. Men noget afbrød ham.

"Harry, må vi ikke lige tale med Stella?" 

Jeg mærkede Harry kigge over mod døren, og jeg strammede min greb i hans trøje. Han sukkede, men nikkede så. Jeg kunne mærke det, men jeg ville ikke have han skulle gå nu. Ikke nu, jeg havde brug for ham. Jeg havde brug for, at ligge sådan her i evigheder. Jeg sukkede, da jeg mærkede Harry forsvinde. Mine øjne var stadig lukket, da de satte sig på hver side af sengen. 

"Stella?" Danielles stemme skar igennem mine tanker, og fik mig til at kigge op.

"Mm?"

Mumlede jeg træt, og mærkede hvordan mine øjne åbnede sig. Hun sad med et alvorligt ansigtudtryk, og jeg kiggede forvirret over mod Eleanor. Hvad var der, og være alvorlig for? Eleanor sendte mig et svagt smil, og Danielle tog min hånd. 

"Hvad?" 

Spurgte jeg en smule utilfreds, hvilke fik Danielle til at give min hånd et klem. Hun sendte mig et bekymret blik, og jeg smilede svagt. 

"Hvad er der sket?"

Okay, jeg stolede på Danielle og Eleanor. De havde været utrolig hjælpsomme og elskelige. Faktisk elskede jeg dem virkelig højt, og det gjorde mig glad, når de gad fyldes med mine problemer. Jeg smilede svagt til dem, men kom så i tanke om det. Måske? Nej, det er umuligt. Jeg er ikke.. eller er jeg? Kunne det ske? Nej. Nej selvfølgelig er jeg ikke.. Det er bare en virus.. Selvfølgelig er jeg ikke gravid.. Eller er jeg? Nej! Umuligt! Aldrig i livet, om Niall har gjort mig gravid.. 

"Jeg var Harry utro.." 

Ordene kom hviskende ud, og en tåre gled nu over min kind. De kiggede alvorligt på mig. 

"Du.. du er... Eleanor hun er gravid.."

Danielles ord kom tøvende ud, men det passede jo ikke? Selvfølgelig var jeg ikke gravid.

"Hvem var du utro med Stella?"

Eleanors stemme var fuld af kærlighed, men hun sagde det ikke som et spørgsmål, jeg kunne vælge om jeg ville svare på. Nej, det var sådan et man skulle svare på. Jeg sukkede, og kiggede på Danielle. 

"Niall.."

Min stemme rystede, og jeg var ikke sikker på de hørte det. Et gisp undslap deres læber, og de kiggede chokret på mig. Som et spørgsmål, som 'passer det?' eller noget.. Jeg nikkede, for at bekræfte mine ord. Et gisp mere undslap deres læber, og jeg lukkede kort mine øjne. 

"Er jeg gravid?"

"Altså..." Eleanor tøvede. 

"Efter alt det idag, ville jeg nok desværre nok sige ja.. Ja Stella, du er gravid."

_________________________________________________________________________________

Så udkom første kapitel af 2'eren endelig. 

Jeg er rigtig glad for i vil læse, og jeg undskylder, at jeg ikke skrev igår. 

Jeg var i Aarhus, fra jeg fik fri, til omkring halv 12, og skulle så være sammen med en veninde.

Derfor fik jeg ikke skrevet igår. Og idag, jo jeg er syg. Så derfor kom dette kapitel lidt sent, men jeg har bare ikke haft kræfter eller mod til at skrive før, her for en time siden.

Jeg ved godt kapitlet er meget kort, men jeg synes altså det skulle slutte der. 

Det er ikke rettet igennem, da jeg jo er syg. Håber i overlever.

//Vandged.... ^^' 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...