The sweet escape

Hvad ville du gøre hvis du hed Sam, og du havde en ven ved navn Evan, som blev kaldt Snake, og I blev dømt for mord? Ville du tage på flugt fra politiet eller ville du give op uden kamp?

Følg Sam og Evan på deres flugt fra politiet igennem hele England.

2Likes
4Kommentarer
1173Visninger
AA

1. Fandme nej!

Jeg samlede en sten op og smed den ned i kanalen, der lå under broen. Hvor var jeg bare træt af min mor og hendes fucking alkohol! 

"Sam? Er det dig?!" Jeg nåede knapt nok at vende mig om før Evan, også kaldet Snake, stod bag mig. En høj to meter høj, splejset, solariebrun satan fra min klasse. Jeg sukkede. "Hej... Evan?" Han grinede lavt. "Hold da helt kæft mand! Du har ikke været i skole i, hvad, to uger eller sådan noget?" Jeg tog en dyb indåndning, eller rettere sagt prøvede jeg på at tage en dyb indånding, for hans frastødende kropslugt fik mig til at stoppe. 

"Jeg gider ikke det pis... Og min mor bemærker det ikke, jeg tror faktisk at hun er kronisk fuld, den kælling..." Jeg så ned i jorden. Jeg kunne mærke Snakes store blå øjne stirre på mig. Hvorfor skulle han også stå lige der, hvor jeg ville gå forbi. "Vil du med videre?" Snake over-begloede mig imens han spurgte. Jeg slog ham på armen: "Fandme nej, Snake! Jeg hænger ikke ud med pothoveder som dig! Bare skrid! Du forstyrrer mig!" jeg gik udenom Snake, eller det var ihvertfald det, som jeg forsøgte at gøre. Selvfølgelig nåede Snake da lige at nærmest smide sig ind foran mig. "Vent, Sam!?!" "Hvad?!" Jeg rullede med øjnene imens han stod og snakkede om alt sit nonsens! "Sam, kan  vi ikke mødes her igen i morgen?" Han tog mig på armen, men før han nåede at sætte hele sin hånd på min overarm, fik jeg flyttet min hånd. "... Fucking nej! Jeg gider ikke på sådan en eller anden hygge-date med dig! Det her er bare et stort tilfælde, okay?! Skrid nu hjem til din mor." Jeg fortsatte fremad. Snakes stemme blev lavere og lavere, men alligevel kunne man høre ham råbe på mig. "Min mor er død, hvis du har glemt det, Sam! Og i øvrigt, så er jeg her imorgen klokken 18, hvis du vil mig noget!" Jeg stoppede op og vendte mig om. "Luk røven Snake!" 

Da jeg kom hjem lå min mor stadig væltet omkuld på sofaen. Der stod mindst sytten flasker rundt om sofaen. Jeg besluttede mig for at gå hen for at vække hende.

"Mor...?" Ingen reaktion. "Mor?" intet skete. Jeg stak hende en lussing, og først der kom hun bare en smule til live igen. Hun var dybt beruset, det var der ingen tvivl om. Jeg tror kun at det er et spørgsmål om sekunder før hun får hjertestop altså!

"Hvad vil du pigebarn...?" Hun havde stadig lukkede øjne og mumlede kun svagt: "Jeg ville bare have dig til at vågne." "Lad mig døøøøø!" "Mor, du skal ikke dø, for så er du godt klar over hvor jeg ender, ikke også? Jeg er så træt af a..." Inden jeg fik talt færdigt snork sov hun igen.

"Fuck dig, kælling" 

Jeg gik ud ad hoveddøren og ned ad trappen og ud på gaden, hvorefter jeg løb hen til Benjamins fest. Benjamin er en, der går på min skole, som altid holder nogle fucking vilde fester! Der er alt til hans fester! Jeg var egentlig ikke helt sikker på, hvor han boede, så jeg fulgte bare musikken, som man kunne høre mindst 8 gader væk!

Da jeg ankom til hans hus lå folk allerede udenfor i en stor bræk sø. Jeg fik selv kvalme af det, men skyndte mig bare indenfor istedet. Og gæt lige hvem jeg stødte på? Snake selvfølgelig! "Ej, Sam, det må du sgu undskylde!" "Årgh, hold dog kæft." Jeg skyndte mig ud på gaden igen, men Snake fulgte selvfølgelig efter mig. 

Da jeg nåede cirka 4 gader væk, fik Eiffeltårnet til Snake selvfølgelig indhentet mig... 

"Sam...! Vent lige" "Nej jeg vil ej. Snake, vi to er ikke venner, og det skal vi heller ikke være. Tro mig, det er bedst hvis du bliver væk." "Fint, men så skal du også gøre mig en tjenste..." Jeg rullede med øjnene: "Hvad?" Snake kiggede skummelt rundt på gaden og tog derefter en lille pose frem. "Jeg skal aflevere det her til en af mine beken..." "Snake, hvis det der indeholder nogen som helst form for stoffer, så takker jeg pænt nej tak." "Nej nej! Det er slet ikke det.... Eller måske... Nå, men jeg skal have dig til at hjælpe mig med at aflevere det. Gyden, hvor jeg skal aflevere det, er lige derovre." "Nej. Seriøst, det går ikke." Jeg løb ned til kanalen og satte mig der. Det regnede svagt, og det var yderst koldt. 

Da jeg havde siddet der i et stykke tid, hørte jeg en politi-sirene i det fjerne, men jeg fik ikke hørt den færdig, før nogen, eller noget, slog mig hårdt i hovedet og alt blev sort...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...