Stay away, i'm nothing! ~ One Direction

Madison Walter elskede hendes liv.. omringet af venner, familie, den perfekte kæreste.... men Madison kommer ud for en ulykke.. hendes mor og far skændes og råber af hinanden en dag hvor de er på vej på ferie.. hendes far har ikke styr over hvad han laver... Det sidste Madison husker er et stort lys der kommer mod dem og andet husker hun ikke... Hun for afvide senere at hendes far kørte ud foran en varebil som kørte ind i den side hendes mor sad i, hendes mor døde på stedet og efter hendes død begyndte Madison's far at drikke og for 1 år siden endte det hele med at Madison kom hjem fra skole og gik ind i stuen for at finde sin far og der ser hun hendes far hænge ned fra loftet i et tov. Madison lukkede totalt ned.. hun var alene i verden. Alle hendes venner begyndte at hakke ned på hende fordi hun ændrede sig og lukkede alle ude... Den eneste Madison har fortalt hendes fortid til er hendes chef på den restaurant hun arbejder på.

107Likes
77Kommentarer
9996Visninger
AA

10. Kap. 8

”MASON” skreg jeg da jeg havde lukket døren bag mig og hoppede med mine krykker ind i stuen ”Madi!” Mason rejste sig og løb over til mig og krammede mig, men jeg afviste ham ”Du er på spanden!” Mason sukkede ”Du lyder som mor” han skulle til at gå væk fra mig ”Mason.. du lovede” Jeg kunne mærke tårerne trille ned af mine kinder ”Ma..” Jeg stoppede ham og hoppede over til døren til mit værelse imens tårerne rendte ned at mine kinder, jeg åbnende døren og lukkede den efter mig og faldt grædende sammen på gulvet.

Jack’s synsvinkel.

”Mason din fede idiot!” Mason vendte sig om jeg kiggede på mig ”Det.. det.. var… Ikke.. med… med… vilje” han kiggede ned i gulvet ”Det er jo aldrig med vilje vel?!” Mason rystede så hoved ”Jeg håber du er glad for at hun nok ikke kommer ud i 3 uger igen!” Mason kiggede trist på mig ”Tror du hun… Hun gør.. det.. igen?” Man kunne høre på hans stemme at han var ved at bryde sammen ”Ja det tror jeg Mason! Gå ind på dit værelse!” Mason åbnende munden ”NU!” Han sukkede og gik ind på sit værelse og lukkede døren til stuen og lidt efter kunne man høre Madison hulke højt ”Jeg går ind til hende!” Liam rejste sig op, men jeg stoppede ham ”Lad være!” Han sukkede og satte sig ned ”Hvad sker der?” Louis kiggede mærkeligt på mig ”Mason har lovet Madison at han aldrig ville nævne deres forældre..” Nu lignede de alle spørgsmålstegn ”Har de ikke fortalt noget?” De rystede alle på hoved ”Deres forældre er døde” Nu kunne man høre at Madison hulkede højere ”Hun kan høre os” Jeg lavede et nik over mod døren til hendes værelse (Døren til hendes værelse er i stuen, så man skal igennem stuen for at komme ind på hendes værelse.) ”Hvordan døde de?” Harry kiggede roligt på mig ”Deres mor døde i en bilulykke og deres far han sig selv nogle måneder efter..” Drengene stirrede på mig og kiggede over på Madison’s dør fordi at man kunne høre hun græd ”Heeeeeej!” Niall sprang glad ind i stuen, men stoppede med at smile da han så at vi alle stirrede ned i gulvet ”Hvad sker der?” han satte sig ned og jeg gav mig til at fortælle ham alt.. Madison ville sikkert dræbe mig fordi at jeg fortalte det.. men det var jeg nød til.

Niall’s synsvinkel.

Hvordan kunne Madison og Mason være så glade normalt? Var det fake? Var det en facade? Jeg kiggede over mod Madison’s dør da jeg kunne høre hende hulke højt og jeg rejste mig op og gik ind hen til hendes dør ”Niall” Jeg åbnende døren, gik ind og lukkede den.. inden Jack kunne nå at sige mere. Madison lå på gulvet og hulkede og jeg tog hende forsigtigt op og lagde hende i sengen og hun tog fat i min trøje og prøvede at hive mig hen til hende.. jeg lagde mig ned ved siden af hende og nussede hendes ryg ”Såså” Hun løftede hoved og kiggede på mig og begyndte så at hulke igen, hun lagde sit hoved på min brystkasse og begyndte at trække vejret dybere og dybere og til sidst tror jeg vi begge faldt i søvn.

 

Wow mange tak til alle der læser! :D

Husk at like! Det vil betyde meget!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...